fredag den 29. januar 2010
Udholdenhedstræning?
Det er ikke blevet til mange timers søvn de seneste døgn. Efter de sidste 2 nattevagter har jeg kun sovet 2-3 timer, før vi er gået i gang med at male den nye lejlighed. Der er naturligvis ikke sat lamper op endnu, så det er med at udnytte dagslyset.
Torsdag var vi i gang i 8 timer, og i dag har vi malet for 2. gang. Den nye vaskemaskine med lynprogram er kommet. Super, set i forhold til at jeg vasker mit løbetøj efter hver træningstur.
Jeg er i markant søvnunderskud, og jeg har ikke haft overskud til at løbe ved siden af nattevagterne og istandsættelsen. Set fra en ultraløbers synspunkt vælger jeg at betragte det som træning i minimal søvn. Så er det i det mindste godt for noget :-)
I nat skal jeg sove! Og jeg skal sove længe!!! Lørdag og søndag skal det sidste pakkes ned (og der mangler meget!), for mandag morgen kl. 08 kommer traileren.
Jeg glæder mig helt vildt. Glæder mig til at sidde på min altan og se ud over golfbanen, hvor jeg ofte løber. Jeg er ikke i tvivl om, at det er det rigtige at flytte. Men det er benhårdt, og med mindre George Clooney melder sig på banen, flytter jeg ikke igen ;-)
.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar