mandag den 4. januar 2010
Et par overvejelser
Det har været en travl dag på arbejdet. Sent hjemme. Ting, der skulle ordnes, har betydet, at der er dømt sen træning. Bare en kort tur for at få hovedet på plads før sengetid.
Et par ting er under overvejelse:
1. Hvilken letvægtsrygsæk skal jeg bruge under GUCR? Størrelse og vægt er vigtigt. Skal kunne indeholde væskeblære.
2. Fremtidig træningsstrategi. Træningen skal have et nøk op igen. Hvordan skal de lange ture løbes? Foreløbig har jeg aftalt en lang tur med min Birkerød-løbemakker Jacob på søndag. Så er denne uge reddet! Efterhånden er jeg blevet vant til at løbe de lange ture med andre. Jeg, der tidligere helst løb alene :-)
Tip til indehavere af Polarure: Jeg havde igen problemer med min footpod under fredagens marathon. Urets registrering stoppede efter 1,65 km - præcis som under Allerød 10 km!Nu har jeg købt et nyt batteri, og så håber jeg, at det virker, ellers skal uret til rep :-(
Tippet er til batterierne: jeg bestilte Duracell hos www.batteribyen.dk i går formiddags, og de kom med posten i dag. 95 kr. for 5 stk. og fragtfrit. Er man blevet lidt jysk eller hva´? :-D
.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Tak for en inspirerende blog! Det er spændende at læse om alt din træning, dine overvejelser og op/nedture.
SvarSletSom input til dine overvejelser om rygsæk kan jeg anbefale Salomons rygsække. Jeg har selv en af de lidt større modeller og den har en god pasform og mærkes ikke efter kort tid. Løberen forhandler flere af deres modeller. Hvis du er interesseret i en med plads til drikkedunke har jeg denne: http://www.wateam.dk/forum/forum_posts.asp?TID=661
Tak for tippet mht billige batterier. Jeg står og skal skifte for første gang. Men mister jeg ikke vandtætheden ved selv at skifte?
Hej Kengis
SvarSletTak for de pæne ord :-)
Mht. batterier så kan man selv skifte i footpod og pulsbælte. Ingen problemer i det.
Tak for tippet med Salomon. Jeg har kigget lidt på Salomon, Deuter og Inov8. Jeg satser på, at 15L er nok, når der er depoter undervejs, hvor jeg kan fylde op.
Hvis andre har erfaring med disse 3 mærker, hører jeg meget gerne fra jer.
Lige lidt mere om tasker...
SvarSletMin Salomon er 20L og der er plads til både ekstra tøj, sko, drikkeblære og mad. En god idé er hvis tasken kan komprimeres så tingene ikke rasler rundt deri.
Jeg har også en Deuter Race X (15L ?). Den har jeg været glad for til cykling og rulleskøjtning. Men pga for lille hoftebælte hopper den for meget når jeg løber.
Inov8 skulle i følge denne (http://www.hotfeet.dk/2009/08/test-inov-8-race-elite-15-lberygsk.html) anmeldelse være rigtig god. Dog ikke bygget til drikkeblære.
Håber du finder en taske der passer dig! :o)
kan også kun anbefale Salomon rygsæk, fåes sågar i en "kvindemodel" også.....jeg købte en i f.m 10 dages vandretur i Italien, og den levede fuldt ud op til mine forventninger.
SvarSletDer er gode muligheder for at regulere så den sidder supergodt/tæt, og der er mulighed for væskeblære, samt forskellige andre tilkøb eks front/mave-taske/mm
Jeg har dog ikke brugt den til lange løbeture, men i ferien var den dog på ryggen hele dagen (op til 10 timer) i både regn og pænt høje temperaturer.
Jeg bruger den pt til skiftetøj på mine løbeture (8 km) hjem fra arbejde 1x pr uge, og kan stort set ikke mærke jeg har noget "ekstra på ryggen"
hilsen
Mette
Jeg tager forbi Løberen i morgen for at tjekke Salomon. Der er udsalg fra på mandag :-)
SvarSlet