Ude på nye skrammer

Jeg er ved at forfine min faldteknik, så den bliver til en kunstform :-/ Det har bare været en møg-løbetur! Det gik galt allerede hjemmefra, da jeg fik en lillebitte glassplint op i foden. En af dem, man ikke kan se, når man støvsuger efter et smadret glas. Men mærkes - det kan det! Jeg troede, jeg havde fået det fjernet, før jeg tog sko på, så jeg løber ud af døren. 2 km går godt, og så skærer glasset pludselig i foden. Af med sko og strømpe, blod på foden. Heldigvis er der sne til at vaske såret med, før jeg skal videre. Jeg løber 50 meter, før jeg falder på vej ned af en bakke i skoven. Jeg vrider simpelthen om på foden. Den 'svage' venstre fod svigter igen. Samme fod, der fik en osteocondrit 10 dage før VM og ødelagde løbet :-( Op og stå på den ømme ankel. Humper lidt afsted, og efter 5 min. kan jeg småløbe igen. Mens jeg prøver at komme i gang, møder jeg en gøende hund af kamphundtypen, der løber mod mig. Heldigvis gør den ikke noget, men jeg er vred og vrisser efter den smilende ejer, om hun ikke kan kalde på sin hund? Jeg kan løbe roligt, men tanken om intervaller er droppet for i dag. Jeg får løbet 10 km, men da anklen stadig føles lidt stram, stopper jeg for i dag. Jeg tænker, at jeg hellere må gøre det, jeg ville anbefale andre: aflastning med elevation af benet. Så her sidder jeg og blogger... Jeg er den lykkelige ejer af en Asics Barrios Backpack (billedet), men som den er nu, vejer den 650 gr. Det er for meget til et løb på 233 km, men jeg vil prøver at tilpasse den, så den kommer under 500 gr., som er den acceptable grænse. Jeg har brugt rygsækken, når jeg har løbet på arbejdet, og den sidder rigtig godt. Foreløbig har jeg pillet stiverne ud af ryggen og klippet et net af. Det kan bl.a. holde på en cykelhjelm, men trods min suspekte løbestil med faldtendens regner jeg dog ikke med, at en hjelm bliver nødvendig ;-) .