fredag den 22. januar 2010

Mildt vejr på vej

ENDELIG siger DMI de forløsende ord: Der er mildere vejr på vej. Nå ja, først skal vi have en meget kold weekend, men fra på onsdag er der plusgrader i luften. 5-6 gr. varme. Lyder det ikke bare for godt til at være sandt? :-D Imens vejret er i bedring, er jeg det samme. Første dag på benene, men dog ikke løbende. Det venter jeg med til i morgen. Jeg starter forsigtigt op med et par korte ture lørdag og søndag. Jeg ved, hvad der venter: tunge ben og hiven efter vejret. But who cares? Jeg løber :-))) Desværre kan det samme ikke siges om Coach Jesper, der slås med maveproblemer i Syd-Afrika. Han har derfor bedt om et lille break, til han er fysisk ovenpå igen. World Run går før alt andet, så det er selvfølgelig OK. Efter et par uger med næsten ingen træning, skal jeg alligevel rykkke lidt tilbage i træningen. Jeg har købt den rygsæk, jeg vil løbe med til GUCR. Det endte med en Deuter 10 l. (vægt: 300 gr.) med Deuter væskeblære. Blæren er supersmart i lukningen. Meget mere praktisk end Camelbak! Rygsækken er naturligvis med bryst- og hofterem. Et must, når der skal løbes langt. Jeg glæder mig at at få skoene på i morgen... .

2 kommentarer:

  1. Hej

    Den ser virkelig fin ud den rygsæk. Er remmene gode?

    Hvad skal du egentlig have med? Jeg tænker hvor meget der mon kan være i 10 l. (Jeg vil gerne have en rygsæk, jeg kan løbe med til og fra arbejde, men er klar over det ikke er samme behov vi har :) )

    Du skal vel også have så lidt som muligt med, så du ikke skal løbe med for meget vægt? Jeg tænker selvfølgelig på GUCR.

    Rigtig god weekend, håber du snart er frisk og kan komme ud og træne igen og få luft under vingerne

    Kh Karina

    SvarSlet
  2. Hej Karina

    Pga. min sygdom har jeg ikke fået prøvet rygsækken endnu. Jeg skal nok komme med en anmeldelse, når den er afprøvet et par gange.

    Jeg skal have en 2 l. væskeblære, 2 landkort (obligatorisk), toastbrød, chokolade og noget tøj med. Regnslag, ekstra trøje og vindtights tror jeg rækker.

    SvarSlet