Årets sidste løbetur

Årets sidste tur blev løbet med Birkerøddernes Løbeklub . Et meget stort fremmøde til nytårsturen på 10 km. Lidt naivt troede jeg, at vi skulle løbe en rolig tur, men der var dømt tempotræning! At jeg ikke forstod at holde lidt igen, vil jeg nok fortryde i morgen, når bakkerne i Skodsborg venter :-/ Efter turen var der kransekage og champagne (Billedet: Knud skænker for Anne, min medløber til Novo Nordisk og Allerød løbene). Klubben har haft stor fremgang i medlemstallet i år. Ca. 50 nye løbere i en klub med lidt over 300 medlemmer er en flot stigning. En meget social løbeklub med et kontigent på 100 kr. årligt må også siges at være et godt tilbud. I 2010 bliver der fokus på hurtighed på 5 og 10 km, og der bliver tilbud om deltagelse i flere konkurrencer. Så jeg får rig mulighed for at se, hvad min intervaltræning fører til...

GODT NYTÅR

Et langtidsprojekt

Gårsdagens intervaller sidder i benene. Ikke så meget fart i dem i dag ;-) Jeg har nydt en rolig restitutionstur på bare 6 km i det dejlige solskin, men der er glat på stierne! I de sidste dage har jeg puslet med tanken om et langtidsprojekt. I denne tid er det 5 år siden, jeg begyndte at løbe, og det har været et løberliv, der har overgået mine vildeste fantasier! Når jeg nu er så glad for skrive (ha ha), kunne det være sjovt at skrive mine oplevelserne ned til familiens kommende generationer. Mine børn, der har mærket konsekvenserne af deres mor´s 'last', gider sikkert ikke læse det, men mine børnebørn, oldebørn osv. Mon de vil læse om deres gamle familiemedlems meritter som løber? Artikel fra Femina, der blev bragt tidl. i år. Dobbeltklik på billedet for at fremkalde læsevenlig str. .

Så er det overstået for denne uge

Ja, det kan jo kun være de pokkers intervaller, jeg taler om! Man starter med tungen hængende ud af munden, og man slutter med lungerne liggende på vejen... 10 x 1 km på landevejen igen. Faktisk er det et rigtig godt stykke vej, jeg har fundet, når man lige ser bort fra de mange biler. Næsten helt lige strækning med gang- og cykelsti i samme niveau, kun delt med en hvid optegning. Dvs. at jeg ikke skal hoppe op og ned af et fortov, hvis der kommer gående, fordi det er nemt at løbe udenom. Nå ja, når sandheden skal frem, så løber jeg på cykelstien. Hvad er det med os løbere? For hurtige til de gående og for langsomme til de cyklende (nogle af dem i hvert fald), så naturligvis løber vi på cykelstien og bliver dermed lige så generende, som de gående er for løberne. Med de mange løbere, der er i DK, må vi snart have indført en løbe-sti ;-) Her er det gode ved 'min' vej, at jeg kan løbe langs den hvide streg på cykelstien, men selvfølgelig trækker jeg ind på gangstien, hvis der kommer cykler imod mig. Spørg mig ikke, hvorfor jeg ikke løber hele turen på gangstien, for jeg kan ikke give et fornuftigt svar - altså andet end løbere løber på cykelstierne. Selve træningen gik rigtig godt. Holdt tempoet på alle intervaller. Kunsten er som bekendt at kunne løbe alle intervaller indenfor en meget lille margen. Max 5 sek. udsving blev jeg belært af Coach Jesper første gang, vi løb intervaller sammen for næsten 3 år siden. I dag lå de som perler på en snor :-) Det bedste ved intervaltræning? At cruise hjem i ultraløbertempo, når træningen er overstået!!! .

Status

Det er tid til at gøre status over de første 4 uger af træningen mod GUCR. Jeg startede stille og roligt med 50 km de to første uger for at komme ind i rytmen med 6 træningspas om ugen. Jeg har altid holdt en ugentlig fridag, og det bliver jeg ved med. 'Kom hviledagen ihu' ;-) De første uger skulle også bruges til at 'kurere' min mentale træthed, og det er lykkedes til fulde. Bortset fra en enkelt dag, hvor jeg sagde 'tak for i dag' efter bare 2 km, har jeg løbet som planlagt. Nogle dage har det været sjovere end andre, men det hører jo med. Jeg har løbet intervaller i 3 af de 4 uger, hvilket er nyt for mig. Sjovt? Nej. Effektivt? Det vil tiden vise... Træningsmængden er optrappet, og i den forgangne uge blev det til 88 km ink. marathon. Der er stadig tale om basistræning og fokus på, at jeg kommer i en god grundform igen. Og så er der lige et par jule-kg, der skal smides, selv om Søren og Niels var så søde at sige, at det ikke kan ses - tak for det :-) .

Mindernes tur

Jeg er i gang med at rydde op og kassere ting i forbindelse med min forestående flytning. 19 års liv, der skal sorteres ud i. Pludselig falder jeg over en forlængst glemt lille kasse. Kassen med minder fra min ungdom. Fotos af familien, min elskede farmor, klassekammerater fra folkeskolen, billedet af Ham, man aldrig glemmer - den første store forelskelse. Billeder fra gymnasiet og eksamensfesten, da jeg blev udd. som plejehjemsassistent. Vennerne i Hjemmeværnet. Mit livs bedste ferie: 10 dages telttur på en campingplads i Göteborg med to veninder og mødet med norske Jan :-) Minderne vælter rundt mellem hinanden på den efterfølgende løbetur. Venner, der forsvandt med tiden. Hvor er de blevet af? Små og store forelskelser. Der var Per fra Hirtshals og Finn fra Vejle. Mon de er blevet løbere? Måske jeg skal studere startlisterne lidt nøjere næste gang, jeg løber i Jylland ;-) Jeg løber for at få det hele på plads i hovedet. For at få lukket kassen mentalt igen. Kassen, der indeholder minder fra livet før ægteskab, familieliv og skilsmisse. Tiden før singlelivet med de to mennesker, der er og bliver mit livs største kærlighed: mine to børn Annette og Michael. Løb er den bedste form for terapi, jeg kender :-) .

Min planlægning

Jeg bliver ind imellem spurgt om strukturen i min træning til ultraløb. Hvis du læser forskellige blogs, vil du hurtigt opdage, at vi gør tingene meget forskelligt. Fælles er dog de mange km på landevejene. Men hvordan vi får de mange km i benene, og hvordan vi træner året igennem er meget individuelt. Præcis som det skal være! Som ultraløber bliver man ekspert i sin krop og dens reaktioner, og det er disse oplysninger, man skal planlægge sin træning efter. Nogle løber mange km og lange ture hver eneste uge hele året rundt. Personligt har jeg lav- og højtræningsperioder. Hverken fysisk eller mentalt er jeg rustet til at løbe 100-150 km hver eneste uge. Jeg har brug for perioder, hvor jeg trækker i tøjet og bare skal bruge 1 times tid på at løbe. Det er her, jeg henter overskuddet til de mere intensive perioder frem mod et løb af betydning. De perioder, hvor de korte ture er på 20 km... Tilbage til strukturen: som jeg tidl. har skrevet, vælger jeg 2 'hovedløb' om året - 1 i foråret og 1 i efteråret. Forårets mål er som bekendt GUCR d. 29.maj, så lad mig bruge det som eksempel. Jeg har 5 mdr.s træning foran mig, og der skal mange lange ture til, før jeg er klar. Men de skal placeres rigtigt. Derfor er der restiktion på, hvor mange jeg løber i dec. til feb. Det er den fine balance mellem meget træning og restitution. Man kan lære kroppen at restituere hurtigere ved at træne flere gange om ugen, men hvis man kun bryder den ned uden at give den tid til at bygge op, gør man sig selv en bjørnetjeneste. Rigtig kost, væske og ordentligt søvn er en del af denne restitution, så glem ikke den side af sagen. Den tager jeg en anden gang... Det frister at løbe marathon i juledagene. Der tilbydes løb næsten hver dag. I dag kunne jeg have løbet Rudersdal Cannonball, i morgen Kalundborg julemarathon og på torsdag socialmarathon på Amager. Men jeg har valgt at løbe Tømmermænds-marathon nytårsdag, og lige nu er det nok med et marathon om ugen. Faktisk er det lige i overkanten, for der burde gå 14 dage mellem i januar måned, men det er simpelthen for lokkende at deltage i et løb med panodil og champagne i depotet :-D Alle mine løb i foråret vil være målrettet én ting: GUCR. Alle vil blive valgt med det formål at fuldføre løbet i den bedst mulige tid. Marathons vil blive valgt, så de passer ind i træningsplanen. Præcis som jeg gjorde mod 6 dages løbet. Jeg løb mange marathons i maj til juli: flere doubler og en enkelt triple. De små cannonballs er et fantastisk redskab til at få følgeskab på de lange ture. Specielt Jerk W. Langer var en kæmpe hjælp i sommers. Han tilbød transport til løb i Jylland og Tyskland. Nu er der heldigvis kommet cannonballs både i Birkerød og Skodsborg, så jeg kan løbe de fleste på hjemmebanen, hvilket både er tids- og pengebesparende. Der er en lille sjællænder-klan, som jeg løber mange af disse løb med. Når der kun er 7-15 deltagere i sådan et løb, er der stor risiko for at løbe alene meget af tiden. Jeg har været heldig og haft følgeskab hver gang. Jeg kan have dem mistænkt for at trække lod om, hvem der skal have den tunge opgave at få den retningsforstyrrede ultraløber med hjem, men jeg er ikke den, der klager! Jeg er bare dybt taknemmelig for deres gode humør og aldrig svigtende støtte. 'Marathontosserne' er de bedste træningsvenner, man kan få som ultraløber :-) .

Jule-intervaller

Sneen er ved at smelte, så nu er der ikke længere nogen undskyldning for at undgå intervaltræningen. Efter hviledagen i går var det oplagt at løbe dem i dag. Jeg nyder på ingen måde at løbe intervaller, men om det virkelig kan lykkes at gøre en snegl til en hurtig snegl, vil vise i løbet af foråret ;-) Jeg havde håbet at kunne løbe i parken som sidst, men det viste sig at være meget sjappet, så i stedet for intervaller blev det bare til våde strømper :-( Så jeg måtte løbe på hovedvejen mellem Birkerød og Farum. Kedelig, men meget velegnet til formålet. 1 km lige strækning med let rygvind ud og, naturligvis, modvind hjem. Opvarmning, 8 x 1 km intervaller, afjogning. Vinden tog til under træning, så det var en meget kold fornøjelse til sidst. Jeg blev afkølet mellem intervallerne, og de våde sko/strømper hjalp heller ikke på situationen. Da jeg løb den sidste km, var der smeltet så meget sne, at bilerne sprøjtede på mig. ØV! Hjem i et varmt bad, en kop dejlig varm cacao og en af mine yndlingsfilm 'Patch Adams' i TV. Livet er herligt, især når intervallerne er overstået ;-) .

Kære allesammen I ønskes alle en glædelig jul. Tak fordi i trofast hænger på gennem op- og nedturene. Mange julehilsner, May-Britt .

Marathon og biografen

Jeg var tidligt oppe, for kl.07.35 kom Søren Holte og hentede mig til Skodsborg Marathon. En lille flok på 7 løbere, der ikke kunne finde på en mere festlig måde at indlede julen på :-) Kl.08.30 løb vi en fælles omgang, hvor efter løbet blev givet frit. Ret hurtigt stak Morten Walter (løbets vinder) og Leif Skinnerup af. Niels Høg Henriksen løb med dem i begyndelsen, men kort tid efter faldt han tilbage til vores gruppe, der bestod af Jerk W. Langer, Søren og mig. Lennart Skoog sluttede feltet af alene. Efter 3,5 omgange (hver omgang er 6,18 km) havde Jerk så gode ben, at han forlod gruppen. Vi andre synes, tempoet var fint for et par løbere ude af form (Niels og mig), og Søren var flink og blev hos os som vejviser. Ellers var vi vist kommet på afveje, for Niels´s retningssans er ikke bedre end min :-D Ruten er kuperet, og den barske Margrethe-bakken er ingen spøg, så lad mig gå til bekendelse og sige, at vi kun løb op ad den på første og sidste omgang. Knap 7 omgange senere kom vi i mål i 4.29.46. En dejlig lang træningstur i en smuk skov, der skiftede underlag under turen. Det startede med knitrende sne, men i løbet af formiddagen blev det tøvejr og dermed tungere at løbe i. Sneen blev trampet fast og op ad flere bakker blev der derfor også lidt glat sidst på turen. Det var dejligt at få løbet marathon igen - årets sidste lange tur. Efter at have været hjemme en times tid, skulle jeg ud af døren igen. I bio for at se 'Avatar' i 3D. Der er kun en ting at sige: den skal ses! .

Hvid jul

Nu kan det simpelthen ikke gå galt! Vi får hvid jul i år - i hvert fald i Birkerød. Det har sneet hele dagen, og det smukkeste vinterlandskab er lige udenfor døren. Den sidste pakke, mandelgaven, er købt, og nu er der tid og ro til at lade juleglæden indfinde sig. Lige som i går blev der købt ind under løbeturen. Det er så glat, at det er mere sikkert at løbe end at cykle ud og handle. I morgen kl. 08.30 skal jeg løbe 'Rudersdal/Skodsborg Marathon julejoint'. Med den nyfaldne sne bliver det en tung, men smuk tur. Selskabet fejler ikke noget. Kun 7 løbere bliver vi, men det er til gengæld nogle af landets hardcore marathonløbere, som jeg har løbet med adskillige gange, så vi skal nok få en hyggelig juletur. Derfor løb jeg kun 6 km i dag. I sig selv er 6 km betydningsløst træningsmæssigt, men mentalt betyder det meget at holde fast i rytmen med at løbe 6 dage om ugen. Jeg har altid en ugentlig hviledag. I denne uge bliver det d.24., hvor der skal hygges med familien hele dagen :-) Når man, som jeg, i en længere periode har sloges meget med at komme afsted, er det vigtigt at holde fast i rutinen med at komme ud af døren. Benene er også gode nok til det, men formen er ikke til 10-15 km dagen før en lang tur, så derfor kun 6 km. Leif, Lennart, Niels, Søren, Jerk og Morten - vi ses på legepladsen i morgen :-))) .

Sikken voldsom trængsel og alarm

Aaagghhh - julegaveindkøb! Jeg har været igennem flere kriser i dag end under et 24 timers løb, men nu er alle gaver endelig i hus :-) Den sidste fandt jeg faktisk på dagens løbetur. Lettere deperat over ikke at kunne finde den sidste gave - den til sønnen - bestemte jeg mig for at tage en afstressende løbetur. Stak lige dankortet i lommen for en sikkerheds skyld. Hen til butikken med arbejdstøj på Bistrupvej...øhh - hvornår er den blevet til en bilforretning? Som om vi ikke har nok af dem i Birkerød Bilby! Tilbage igen og videre mod Kongevejen til Birkerød Værktøjsmagasin. YES - lige den jakke, jeg skulle bruge og så med - 40%. Jo jo, de mange ture til Jylland har smittet. En ærke-sjællænder smittet med 'man-betaler-vel-ikke-fuld-pris'-jydebacillen :-D 3,5 km hjem igen med en stor plastikpose under armen. 9 km inkl. gaveindkøb - det er ikke så ringe endda ;-) .

Allerød serieløb

Jeg burde have købt julegaver, men det er jo svært at sige nej, når man får tilbudt kørsel til et løb i nabolaget. Anne (i den sorte jakke) og jeg løber i samme klub, og hun holder meget af at løbe de lokale 10 km løb. Mit held er, at hun tilbyder at tage andre med i bilen :-) Derfor kunne jeg i dag deltage i Allerød serieløb 10 km. Det er 1. gang, jeg deltager i løbet i Tokkekøb Hegn. Efter gårsdagens tur var det vist også på sin plads at løbe med andre og på en planlagt rute. Sneen gjorde det tungt at løbe, men hvor var det smukt. Især på den smalle sti med grene, tunge af sne, der bøjede sig over mig som en æresport - det var som at løbe i et postkort. Af en eller anden grund stoppede mit Polar-ur opmålingen efter 1,84 km. Jeg har skiftet batteri for få dage siden, så det er ikke derfor, footpoden holdt op med at fungere. Aner ikke hvad der skete, men irriterende er det! Jeg fik heller ikke stoppet mit ur, da jeg kom i mål, så den præcise tid må vente, men den blev lige over 52 min. Trods den langsomme tid var pulsen oppe i zone 4 og 5, så det var ikke, fordi jeg slappede af. Det var bare hårdt at løbe. Foden, der glider lidt tilbage, hver gang man tager et skridt frem. Islag under sneen. Det er skæbnens ironi, at det lykkedes mig at komme tørskoet hjem i går, mens jeg i dag - langt væk fra vand - fik en våd sok, fordi jeg trådte ned i et lille vandhul, der ikke var frosset helt til :-/ Efter løbet blev der serveret glögg (billedet) for de 30-35 løbere. En god stemning og fin afmærkning (jeg løb ikke forkert i dag) betyder, at jeg siger som Arnold 'The Terminator': "I'll be back" .

På veje og vildveje

Det har været en fantastisk flot dag: sne, sol, blå himmel og -4 gr. Hvis man er bare det mindste angrebet af løbe-bacillen, må man løbe på dage som disse. Ovenpå de fejlslagne klimaforhandlinger trængte jeg til en tur, hvor luften stadig er ren og klar: langs Furesøens bredder. Bare en ud/hjem-tur på 10-12 km, men sådan skulle det ikke gå. Hent kaffen, for dette bliver en længere beretning om glæde, frygt og taknemmelighed... Jeg vågnede op til en sms fra Jesper. Han løber nu ind i Swaziland, hvor han skal holde juleferie fra d.21.-25.dec. Vi skal derfor have aftalt tidspunktet for vores virtuelle juleløbetur. Traditioner skal jo ikke brydes bare fordi den ene part får den tossede idé at løbe jorden rundt :-D Efter en kop kaffe og en bolle trådte jeg ud af døren i det skønne vejr og satte kursen mod Furesøen. I begyndelsen havde jeg tunge ben lige som i går. Blev lidt trist ved tanken om at min forkølelse havde sat mig så meget tilbage, men heldigvis løsnede de op i løbet af et par km. Jeg nød det flotte sceneri langs vandet. Løb uden lyst til at stoppe. Følte mig som nyåbnet champagne: boblende, berusende og en fornemmelse af luksus. Normalt løber jeg altid rundt om Furesøen mod uret, men da jeg jo ikke havde nogen intention om at løbe de 20 km rundt, valgte jeg at løbe den modsatte vej. Det har altid undret mig, at bare fordi man vender ruten, bliver den helt anderledes og nærmest ukendelig. En rute, man har løbet masser af gange! De første 5 km gik det fint, men så slog min nærmest legendariske 'ingen stedsans' til for 1.gang. Jeg blev i tvivl om vejen. Løb lidt frem og tilbage, og jeg fik naturligvis valgt den forkerte. Belønningen var imidlertid en tur helt nede ved vandet, og så længe der var fodspor i sneen, kunne det jo ikke gå helt galt. Jeg endte et sted, hvor jeg aldrig har været før: 'Kaningården' - hmmm. Kom ud på en vej, der hed 'Furesøvej', og så kan det jo ikke være helt galt! Jeg havde stadig ingen idé om, hvor jeg var, men så længe søen var på højre hånd, måtte jeg jo være på rette vej. Jeg fandt lidt trøst i, at selv om jeg løb for langt, så er ultraløberens store force, at man altid er i form til at lunte en marathon igennem. Hvad man ikke bilde sig selv ind, når man er lidt i knibe ;-) På mystisk vis kom jeg pludselig ud et sted, hvor jeg var kendt. Jeg stod lidt og diskuterede med mig selv om jeg skulle vende om eller forsætte rundt. Resten af turen er ganske flot. Bare jeg var vendt rundt... Men jeg forsatte. Nu gik det jo meget godt. Kendte vejen og benene var stadig gode. Så kom jeg til Nørreskoven! Allerede i begyndelse løb jeg forkert og endte ved en privatbolig. Tilbage igen og ind på den rigtige vej. De 5 km i Nørreskoven er temmeligt kuperet og kaldes i folkemunde for vaskebrættet. MBT-folket cykler her meget. Der er jo det med skove, at der altid er flere valgmuligheder af stier, og af en eller anden grund valgte jeg alle de forkerte i dag! I stedet for at løbe på de sædvanlige veje kom jeg til at løbe helt nede ved vandet, og flere steder var det med stor risiko for at falde i vandet. Smalle passager og glat underlag. Dårligt fodfæste. Men også det smukkeste sceneri med istapper på træernes rødder. Blandt andet fandt jeg julemandens støvle af glas - eller er det et andet eventyr?

På et tidspunkt syntes jeg, at nu blev det for farligt at løbe/gå så tæt på vandet, så jeg bestemte mig for at prøve at komme op på stien, hvor jeg burde havde løbet. Jeg begyndte at klatre op, mens jeg prøvede ikke at tænke på, hvad der ville ske, hvis jeg gled ned. Et par meter fra toppen blev det imidlertid for stejlt til at jeg kunne komme op. Der var intet at gribe fast i, og nu kunne jeg ikke længere ignorere faren. Der kom ikke mange mennesker forbi, så hvis jeg gled og kom til skade, var det ikke til at vide, hvornår jeg blev fundet. Overvejede kortvarigt at ringe 112 og bede Falck sende deres pæneste mænd ud og redde mig :-)

I stedet for valgte jeg at glide ned af skrænten igen. Det var umuligt at gå, så jeg måtte tage turen på bagdelen. Ikke så gennemtænkt, for den var ved at fryse af på resten af turen, fordi mine tights jo blev gennemblødte! Det ironiske er, at da jeg kom 50 meter længere frem, var det muligt at komme forsigtigt(!) op af skrænten.

Efter den oplevelse synes jeg, at de sidste 3 km i skoven var uden ende, men endelig dukkede den asfalterede vej ved Furesøbad op. På det tidspunkt havde jeg bestemt mig for at løbe på alm. vej resten af turen, og ikke 10 vilde heste eller løftet om en plade Ritter Sport kunne lokke mig på en kortere, men mindre farbar, vej hjem. Jeg skulle ikke på flere vildveje i dag!

21,7 km. Taknemmelig for at det gik godt trods mine uigennemtænkte valg.

God træning - og "hey, let´s be careful out there"

Juleferie :-)

Sidste nattevagt er overstået, og nu har jeg juleferie til d. 4.januar. I går aftes bestemte jeg mig for at løbe Skodsborg Marathon med start kl.08.30 i dag, men desværre blev jeg forhindret. Jeg havde ellers fået tilbudt afhentning på Steno. Det er da service fra arr. side :-) Det viste sig imidlertid at være heldigt, for jeg kom hjem til en syg datter. Denne gang ligger hun med en spand ved siden af sengen... Underligt for vi er bare aldrig syge, og nu har hun haft influenza og jeg voldsom forkølelse, og nu ligger hun altså igen :-( Jeg tænkte, jeg kunne løbe 1 times tid i eftermiddag, men kroppen er træt efter sygdom og nattevagter, så efter et par km opgav jeg. Det sker ellers meget, meget sjældent! Men hvis jeg føler, at der overhovedet ikke er kvalitet i træningen, kan jeg lige så godt droppe det. Så trænger jeg simpelthen til en hviledag. .

Vintertræning

Forkølelsen har ikke helt sluppet sit tag i mig, og i dag gav det sig udslag i trætte ben. Kombineret med de pletvis glatte veje gav det en tur i roligt tempo igen i dag. Absolut ikke en 'hænderne-over-hovedet'-tur, men det kan jo ikke være en fest hvergang.

Vinter i Danmark

Der er to dage, der slår alle andre: årets første dag i korte tights og den første dag i sne. At løbe i total stilhed, mens sneen daler, nyde det smukke vinterlandskab og indånde den friske luft - så elsker jeg at være løber! Min forkølelse kulminerede i går. Det går lidt bedre i dag, og intet kunne holde mig fra at tage skoene på og løbe en kort tur i den gnitrende sne. Jeg bliver helt høj på dage som disse. Jeg er også frisk nok til at lade mig lokke igen! Efter massivt pres (læs: 1 linie i en mail :-D ) fra Niels Høg stiller jeg op i Skodsborg til 'Rudersdal-Skodsborg julejoint' lillejuleaftensdag kl.08.30. Ruten i Skodsborg har den store fordel, at det er en rundstrækning, der skal løbes 8 gange, så hvis mit helbred alligevel ikke kan klare en marathon, kan jeg bare stoppe undervejs. Det vigtigste er at få sagt glædelig jul til nogle af årets løbevenner :-) .

Slået ud

Så er jeg officielt slået ud af forkølelsen. Passer min nattevagt, men ellers ligger jeg under dynen og ser TV og har ondt af mig selv. En film med Gene Hackmann fik dog humøret til at stige et par grader :-) .

Træning under sygdom

Det er en balance at træne, når man er syg. Jeg er hamrende forkølet: næsen løber konstant, og jeg nyser af orkanstyrke. Men jeg er stadig feberfri, og derfor løber jeg. Når helbredet ikke er helt i orden, løber jeg max. 10 km og altid i langsomt tempo. Kroppen skal ikke presses for meget. Tempo- og intervalture er sat på standby, til jeg er frisk igen. Får jeg feber, stopper al træning. Så har kroppen rigeligt at gøre med at helbrede uden jeg svækker den yderligere. Det var dejligt at få rørt kroppen i det klare frostvejr. Følte mig frisk nok til at løbe 10 km, men da jeg kom ind i varmen igen, kunne jeg næsten ikke få luft. Typisk forkølelsestegn :-/ Efter 3 uger i dagvagt er jeg tilbage i nattevagt. 4 nætter før 2,5 ugers juleferie :-) .

Forkølelse

Jeg er ramt af forkølelse: ingen feber, men utilpas, hoster, næsen løber. Så er det jo heldigt, at formiddagen bød på en frostklar dag med blå himmel og sol, for så kan man nemlig godt løbe trods lidt vejrtrækningsproblemer :-) Da jeg stadig ligger lavt km-mæssigt, burde det have været en tempotur, men nu blev det bare en rolig 10 km tur. Nød at komme ud og få frisk luft og få rørt kroppen. Men det tapper på kræfterne, og nu har jeg en god undskyldning for at kravle under et varmt tæppe og se skiskyning og håndbold resten af dagen ;-) Jeg skal stige i træningsmængde i næste uge, men det er stadig uden de lange ture. .

Dagen derpå

Det er meget hyggeligt med alle de julefrokoster, men træningsvenlige er de ikke. Ris a la mande er en gudespise, men den ligger altså tungt dagen derpå, når der skal løbes! Vinen taler vi slet ikke om... Men løbes skulle der. 7,5 km formiddagstur med temp. tæt på frysefunktet (medregnet chillfaktor pga. løb = under frysepunktet) men i det dejligste solskinsvejr. Normalt er jeg ikke så vild med at træne om formiddagen, men der er jo håndbold kl.14. Nu kan jeg med god samvittighed kaste mig på sofaen og slappe af resten af dagen, og det er tiltrængt ;-) .

En coachs opgave

Ind imellem er det coachens opgave at minde løberen om, at man trods alt ikke skal stille for store krav til sig selv. Efter lidt beklagelser over de dårligere intervaltider i går blev jeg mindet om, at jeg netop er gået i gang med den seriøse træning, og at jeg løb konkurrence i søndags. Mirakler tager åbenbart lidt længere tid end 1,5 uge ;-) Men det er ikke helt ligegyldigt, hvordan træningen går, for der er ofte chokolade på højkant! Jesper og jeg har begge en usandsynlig stor kærlighed for chokolade, så jeg kæmper for hver en Ritter Sport, han udlover i præmie. I går vandt jeg ingen for intervaltræningen ;-( I dag bliver hviledag pga. juletravlhed (læs: endnu en julefrokost) .

De små sejre

Hvis man leder længe nok, kan man finde noget positivt i de fleste ting. Som når resultatlisten fra Novo-løbet dukker op på mailen. En langsommere tid og 4.plads mod sidste løbs 2.plads hos kvinderne lyder ikke umiddelbart tilfredsstillende, men jeg vandt for 3.gang ud af 3 starter min aldersklasse (jubiii), og løbet har samtidigt et pointsystem, der er korrigeret efter alder, og her er jeg faktisk vinder hos kvinderne og nr.2 overall på 10 km. Hvis man leder længe nok... ;-) Intervaltræning dagen efter en tempotur er ikke den bedste kombination, så de 3 x 10 min. blev løbet lidt langsommere end i sidste uge. Vejret i dag har været gråt, diset og med småregn. En af de dage, hvor man ikke rigtig ved, om det overhovedet har været 'dag', eller om vi bare gik direkte fra nat til mørk eftermiddag. Absolut det mest triste vejr at træne i - og så intervaller!!! Det blev ikke nogen god dansk dag på håndboldbanen, men vi er stadig videre i mellemrunden med max point, og i år tror jeg, at Pytlicks Piger går hele vejen. De danske curlingkvinder er sikret mindst bronze ved EM, og nu venter Schweiz i semifinalen. Desuden er EM i svømning på kortbane også i gang, og her venter det sikkert også danske medaljer. Det er skønt at være sportsfreak :-D .

En hviledag, der blev brugt til en meget festlig julefrokost. Disse useriøse, men nødvendige decemberbegivenheder har givet et par ekstra kg´s træningsvægt :-/ I dag blev til en længere arbejdsdag end planlagt pga. sygdom, så da jeg kom hjem, var det direkte i træningstøjet og afsted til Bistrup Fysioterapi. Der skulle tages foto til en artikel i magasinet Krop og Fysik Artiklen handler om samarbejdet mellem en løber og en fysioterapeut. Der blev taget billeder på stor bold, McKenzie-øvelse på briks samt udendørs løbebilleder. Artiklen er planlagt til februar måneds nr. Når jeg nu var omklædt, kunne jeg lige så godt træne. Oprindeligt var planen at løbe intervaller i dag, men da jeg har tidligt fri i morgen, vil jeg hellere løbe dem i de lyse timer i min lille park. I stedet for blev det til 12,8 km tempotur. Der er stadig ikke kommet resultater fra søndagens Novo Nordisk løb. De plejer ellers at blive mailet senest tirsdag. Jeg vil da gerne vide, om jeg har vundet min aldersklasse. Mindre hurtige løbere lærer at være glad for de små sejre ;-) .

Jeg slap med skrækken

Jeg havde så ondt i hånden i går aftes, at jeg tog en tur på skadestuen, men udsigten til adskellige timers ventetid fik mig til at tage hjem igen og se tiden an. Der var meldt et trafikuheld på vej, og folk sad i forvejen med tomme blikke i ventelokalet. Det er altså ikke noget for mig!!! 400 mg Brufen for at få ro i hånden og 8 timers urolig søvn har hjulpet. Jeg er godt nok temmelig træt, men hævelsen har lagt sig en anelse, selv om den er stadig blå.Heldigvis kan jeg bruge tommelfingeren igen. I går aftes var den helt ubrugelig. Så jeg er optimist :-) Måske er det heldigt, at jeg skal til julefrokost i aften. Jeg kan simpelthen ikke nå ud og løbe, når jeg kommer hjem, før jeg skal afsted igen. Så får hånden ro et døgn ekstra. Tilmeldingen til 6 timers løbet i Randers er nu gået i gang. .

Klumpe Dumpe

Ind imellem falder man over ...ingenting! Kender i det? Jeg løb i egne tanker på flad vej, og pludselig lå jeg på jorden. Jeg følte de sekunder, der varer en evighed, mens man ser sig selv falde uden at kunne stoppe det. I ren refleks tager jeg fra med håndfladerne, nærmere bestemt håndrodens bløde punkt under tommelfingrene. Rejser mig med det samme. Føler mig OK trods lidt ondt i håndfladerne, men jeg tænker, at det bare er slaget. Løber de 7 km færdigt. Hjemme igen er håndroden på højre hånd hævet, temmelig øm og lettere handlingslammet. Jeg håber stadig, det bare er slaget. Tør slet ikke tænke på et evt. brud... .

Novo Nordisk løbet

Første testløb! Novo Nordisk løbet har 3 lange, seje bakker på de første 5 km og er mindre kuperet men dog stadig nogle bakker på de sidste 5 km, så der skal disponeres rigtigt for at have kræfter til hele løbet. I juni, hvor jeg var i gang med træningen til 6D, løb jeg på 46.24, hvilket er min bedste tid på løbet. I januar, hvor jeg var i vintertræning, løb jeg på 48.02. Målet var derfor at løbe lidt hurtigere end i januar, men det var urealistisk at løbe som i juni. Jeg er meget tilfreds med resultatet på 46.53. Langt bedre end i januar og ikke mere end et halvt min. langsommere end i juni. Det er et godt udgangspunkt for en ny PB indenfor det kommende halve år ;-) Jeg fulgtes med Anne fra løbeklubben, og vi var begge heldige med løbepræmierne i dag. Anne vandt et gavekort på 250 kr., og jeg vandt et par handsker fra Newline :-) Præmierne uddeles efter hvilket nr., man kommer i mål. Der er en del præmier hver gang: gavekort, sko osv. Det er et godt løb med tydelig afmærkning og en startpris på 40 kr. (gratis for ansatte i Novo). Frugt, energidrik og vand når man kommer i mål. Løbet kan varmt anbefales. .

Hviledag

Nå ja, hviledag er måske så meget sagt. Jeg har ikke løbet, men til gengæld har jeg ryddet op i min have og i mit skur, og jeg har derfor gået mange gange frem og tilbage til vores containerplads! Jeg er så småt begyndt at flytte, i hvert fald i tankerne ;-) Min ryg brokker sig lidt efter at have tømt diverse krukker for planter og jord samt slæbt halvdelen af ungernes legetøj (der burde være kasseret for længst) op på pladsen. Desuden lykkedes det mig at få væltet min cykel ned over venstre læg, så jeg har en fin, lang hudafskrabning ned af benet. Great :-/ Vendingen "Skomager, bliv ved din læst" er ganske velplaceret her! Denne blog vil afsløre min håbløshed ifht. praktiske gøremål, som tiden skrider frem mod flyttedatoen :-( Jeg stiller op i morgen til testløbet med mine små skavanker, så tiden bliver vist ikke noget at skrive om, men så er der jo plads til forbedring næste gang, der er d.3.1.2010. .

Rolig tur

Efter en uge med tempo og intervaller foregik dagens træning i et helt andet tempo. 6,4 km restitutionstur pga. søndagens 10 km testtur. 6,4 km med hovedet fuld af tanker om de praktiske ting omkring flytning. Jeg har fået en ny lejlighed fra 1.2., og selv om jeg glæder mig, er jeg også bekymret. Jeg kan ikke tage lamper ned og sætte dem op igen. Søm bliver skæve, når jeg hænger billeder op osv. Så jeg skal have hjælp til det meste, og det irriterer mig lidt :-/ Jeg skal bo i samme boligområde, så jeg skal bare flytte 200 meter. Uden bil betyder det rigtig mange gange frem og tilbage. Måske jeg kan arr. et flytte-marathon cannonball? :-D Søndag d.3. januar begynder Valdemar Andersson, som jeg mødte til 6 dages løbet i Göteborg, et rekordforsøg i 48 timer på løbebånd . Bare tanken gør mig syg, men jeg ønsker Valle al mulig held og lykke med forsøget :-) .

Bare jeg har km nok

50 km er ikke ret mange km på 1 uge, og jeg er alvorligt bange for, at jeg kommer til at overskride 'budgettet' :-/ Selv om jeg kun løber korte ture (i dag 6,6 km), så er jeg allerede oppe på 37,7 km, og da jeg skal løbe Novo Nordisk løbet 10 km på søndag, skal jeg fordele 2,3 km på 2 dage ;-) Novo Nordisk løbet er udnævnt til mit månedlige testløb. Det er et serieløb og er derfor perfekt til formålet: at måle min forbedring ifht. tempo. En glædelig arbejdsnyhed: Dagens Medicin har kåret Steno Diabetes Center som Danmarks bedste hospitalsafd. for endokrinologi . Vi er blevet nr.1 på alle 3 vurderingskriterier. Et dejligt skulderklap, at vores sundhedsfaglige kolleger i hele landet har vurderet os som særligt dygtige :-) .

Intervaller

Så blev det tid til det frygtede træningspas. 12,6 km inkl. 3 x 10 min intervaller! Hvis nogen har en bærbar iltmaske, så vil jeg gerne låne den næste gang :-/ Men jeg overlevede, og nu er der en hel uge til næste gang ;-) .

Langsom opbygning

Efter 3 måneder med en meget ujævn træningsindsats starter den målrettede træning stille op. Der er 26 ugers træning og 2 ugers nedtrapning at se frem til :-) Hovedmålet er GUCR, og så bliver det spændende om den nye træning betyder personlige rekorder på andre distancer undervejs. Men træningen bliver bygget op mod GUCR - det er der ingen tvivl om! Coach Jesper har dikteret 50 km i denne uge. Ikke mange km, men til gengæld skal de være intensive. Interval- og tempotræning har ikke været højt prioriteret hos mig indtil nu. Mest fordi jeg synes, det er forbandet hårdt! Be careful what you ask for. You might just get it! Jeg har bedt om hjælp til at gøre mig hurtigere, så nu skal der trænes tempo og intervaller HVER uge. Og hvilke intervaller!!! 3 x 10 min. med 5 min. jog mellem. Manden må have fået hedeslag i Afrika! Men når man beder om hjælp, må man gøre, hvad der bliver sagt. Jeg ved af erfaring, at det er lettere at komme ud af døren på de sure dage, når jeg skal stå til regnskab for Jesper. Og tempoet bliver vel hurtigere hen ad vejen... 8 km med tungen ud af halsen. Ikke noget flatterende syn på gaderne i Birkerød. Godt 'sommerløberne' er gået indendørs ;-) .