mandag den 26. november 2012

Pakket og (næsten) klar

I går aftes fik jeg en pludselig lyst til at pakke til Bislett-løbet. Tænkte at jeg hellere måtte være i god tid, og efter knap ½ time var jeg færdig! Så jeg er i høj grad i god tid.

Nu kræver det jo ikke den store mængde tøj, når der er tale om et indendørsløb i stabil temperatur, men nogle ekstra trøjer skal der trods alt med. Af forplejning har jeg kun små cacao-brikker, gels (som jeg sikkert ikke får brugt) samt salttabl, og derudover bruger jeg fællesdepotet.

Jeg tager 3 par sko med, bare for en sikkerheds skyld. Alt andet kan man undvære eller i værste fald låne sig til, men skoene er altafgørende. Af samme årsag rejser jeg altid med 1 par sko samt 1 sæt løbetøj i håndbagagen, og så kommer resten i kufferten (sammen med 45 stk. marcipanbrød til Einar Cyvin). Så kan man altid stille til start, også selv om flyselskabet sender kufferten jorden rundt (det vil Einar nok være svært ked af).

Vi har fået flg. oplyst vedr. fællesdepotet:
- Fra og med kl 15 skal det serveres (hjemmelaget) kyllingsuppe med ris eller pasta så lenge den holder.
- Kl 19 blir det servert pasta med tomatsaus og kjøttdeig med løk. Pasta, tomatsaus, og kjøttdeig holdes hver for seg så at løpere får velge hvilke de vil ha. (dette blir det samme som i fjor)
- Kl 24 blir det servert wraps med sitron kylling, litegran bønnestappe, ost, salsa og guacamole. (jeg kan lage noen veggis hvis ønskelig)
- Kl 04 blir det servert cherrytomatsuppe, med fløte.
...
- Vi serverer også havregrøt til frokost, vafler kl 21 og is kl 22, (omtrent når nær butikken stenger)
 
Det vil gjennom hele løpet være tilgjengelig mat i form av brødmat, kjeks og snacks. Drikke av mange slag vil også være tilgjengelig gjennom løpet: Vann, cola, drikkeyoughurt, ulike typer brus (sockerdricker), kaffe, the og melk. Det blir også severt cacao flere ganger ut over døgnet.

Vi vil i år igjen servere Winforce som energidrikk. Winforce er nøytral på smak og den inneholder lite "kjappe Karbohydrater". Vi har selv god erfaring.

I denne uge løber jeg højst et par småture, ellers går jeg ture og cykler. Hviler benene mest muligt. Jeg skal også sørge for at sove nok! Mit evindelige problem når jeg har nattevagter, men i denne uge skal jeg jo ikke op og løbe 1-1½ time, så måske går det alligevel.

Jeg har nok strammet buen lidt ved at skulle stå for et foredrag tirsdag aften og booket billet til film torsdag aften. Især foredraget kommer til at trække lidt på ressourcerne, men løbere er heldigvis et godmodigt folkefærd, så hvis noget går galt, håber jeg overbærende miner :-)

Jeg har vist også været lige lovlig optimistisk, da jeg bestilte hjemrejse: løbet slutter kl. 10 med præmieoverrækkelse kl. 11 (ikke at jeg skal på podiet, men det er en del af afslutningen at få lov at hylde vinderne) og indtjekning senest kl. 14.40 på Gardermoen! Lander kl. 16.25 og regner med (håber på!!) at kunne være i Farum Park kl. 19.00 til kampen mod Brøndby. Det er nemlig top-restitution for mig!


2 kommentarer:

  1. Når man løber ultraløb, hvordan ved man hvornår og hvor mange salttabletter man skal tage - og om man overhovedet skal tage dem? Kan man ikke holde elektrolyt balancen ved hjælp af energi drik eller andet?
    Venlig hilsen,
    Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg sveder meget og har altid store saltaflejringer på mit tøj, når jeg har løbet marathon og ultraløb. Derfor tager jeg 1 tbl. ca hver 4. time under ultraløb, men aldrig under marathon.

      Slet