fredag den 23. november 2012

Min nye "ven"

Efter Newline er blevet sponsor for mig, har jeg fået en ny "ven". Han er mørklødet, taler med accent, ser mig fortrinsvis i badekåbe og slutter altid med at sige "Hav en god dag May-Britt Hansen". Han er bud for det udbringningsfirma, Newline bruger :-)

Jeg har før sagt, at jeg er glad for mit samarbejde med Newline. De er altid meget imødekommende, når jeg henvender mig med en forespørgsel om sko eller tøj. Ikke en eneste gang har de sagt nej til mig. Heller ikke i dag, da jeg skrev, om jeg kunne få en overtræksdragt, som jeg kan bruge på Bislett og fremtidige løb. Få timer senere tikkede en mail ind fra Anne, hvor hun stillede forslag om et par Base Thermal Pants som bukser, og så kunne jeg vælge mellem Base Thermal Jacket eller Warm-Up Jacket som overdel. Jeg plejer ellers at have en god fornemmelse for hvilket udstyr, jeg skal vælge, men her måtte jeg melde pas, for begge jakker vil være kanon. Jeg endte med at vælge Thermal Jacket på mindst mulige margen: den har aftagelige ærmer og kan dermed også bruges i de varmere måneder. På mandag går de i trykken, for der skal selvfølgelig stå både Newline og Danmark på ryggen.

Min "ven" var forbi i dag med sponsorgaven, som skal bruges til deltagerne i tirsdagens foredrag, og han skal forbi et par gange i næste uge med henholdsvis nye sko og overtrækstøjet. Jeg ser allerede nu frem til at "have nogle gode dage" i næste uge :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar