onsdag den 7. november 2012

14.-15. september - Mors eller Grenaa?

Tilmeldingen til Mors 100 Miles er åbnet, og der er mange penge at spare ved tidlig tilmelding, men vær opmærksom på, at registreringen er bindende, og pengene gives ikke tilbage ved afbud. Det varierer fra løb til løb, om man kan få startgebyret retur ved afbud før en bestemt dato, der som regel ligger et par mdr. før selve løbet, men det kan man altså ikke på Mors.

Det kan man heller ikke på Bislett 24H, hvilket desværre går ud over min. 3 danskere, da jeg ved, at Christian Madsen, Niels Høg Henriksen og Anne-Mette Lindgaard ikke stiller til start. Det betyder, at vi kun stiller 3 danskere til start - øv!

Det er værd at bemærke, at DM 24 Timer og Mors 100 Miles ligger i samme weekend. Det er virkelig et ærgerligt sammenfald, da løbene retter sig mod den samme gruppe løbere.

3 kommentarer:

  1. Da vi planlagde 6 timersløbet i Grenaa i 2008 brugte jeg en del tid på at finde en dato så vi ikke generede andre løb. Du var en af dem jeg spurgte til råds dengang. At arrangere Grenaa Løbefestival, incl. DM har Carsten Eriksen og jeg haft lyst til de sidste par år, men det der har holdt os tilbage er at der ikke er nogle ledige datoer. Det hører også med til historien at EM/VM er om foråret hvert andet år og om efteråret det efterfølgende år, noget der også skal tages hensyn til hvis man ønsker et par af de stærkeste 24 timer løbere med. I april tjekkede jeg deltagerlisterne fra 24 t. på Bornholm og Mors fra 2011. Kun 2 løbere deltog begge steder så vidt jeg kunne se, selvom der var 3 måneder mellem dem og således tid til restitution. Derefter ansøgte vi om at afholde DM, da jeg så ikke mener at vi kan ødelægge noget for Mors 100 miles, for det er det sidste vi ønsker. Folk har naturligvis lov at mene hvad de vil, men jeg mener at vi godt kan se os selv i spejlet. Hvis jeg var arrangør af Mors ville jeg lægge løbet i juni, det ville give mange flere lyse timer at løbe i, der er temmeligt mørkt på en øde landevej fra kl. 21 til kl. 06 i september. Flere lyse timer ville også give mere lokal opbakning rundt på ruten, uden tvivl.

    MVH Søren

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Søren.
      Det var ikke ment som en negativ bemærkning, bare en konstatering af at det ER enormt svært at finde ledige datoer til nye ultraløb. Man må vælge, selv om det er svært, for vi har virkelig nogle dygtige løbsarr. i DK. Derfor kan jeg også anbefale folk at tilmelde sig Grenaa Løbefestival, som du og Carsten står for, uden at blinke, selv om det er noget helt andet at arr. 24t. end 6t. løb.
      Jeg synes, du har en god pointe omkring tidspunktet for Mors, som jo også hvert år kolliderer med Spartathlon, som har dygtige danske løbere med!

      Slet
    2. Hej May-Britt.

      Det var heller ikke myntet på dig, slet ikke, men mange læser din gode blog, så jeg ville gerne komme med forklaringen nu chancen bød sig. Jeg vil helst ikke anses for et fjols der ødelægger andres løb, for de fleste arrangører lægger et stort arbejde i at lave løb og det bør man respektere. Derfor min lidt lange forklaring.

      Slet