Jo flere indlæg, jeg får skrevet om 24 timers løb, jo mere kribler det for at deltage - i topform vel at mærke - på distancen indenfor overskuelig tid. Jeg har jo ellers skrevet, at 24 timers løb ikke vil indgå i næste års løbeplan, men nu vender vinden vist. Om det er modvind eller medvind må tiden vise ;-)
Jeg ved endnu ikke, hvilket løb jeg vil kaste mig over, eller hvornår på året det vil blive. Det kunne blive Espoo i februar eller Grenå i september. Eller et helt tredje - det må tiden vise.
Der er kommer opdateringer hvert 5. minut fra Bislett, og det bliver muligt at sende hilsner og opmuntringer undervejs (ja tak). Jeg bringer links på torsdag eller fredag. Vi har endnu ikke modtaget hilsen-mailen.
Til sidst en tak til Niels-Erik, der har sendt mig en motivations-tegneserie. Den kommer sikkert i brug i de tidlige morgentimer på søndag!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar