Pressemeddelelse
Bramming vært for DM i 100 km løb
Det er første gang nogensinde at et DM indenfor Dansk Atletik Forbund kommer til at foregå i den løbeglade vestjyske stationsby Bramming.
Det er dog
tredje gang, at Bramming IF’s motionsafdeling arrangerer Skechers Ultra Marathon
med mulighederne for at løbe 100 km, 50 km samt en hold stafet med 5 x 20 km.
Som et nyt tiltag i løbet tilbyder man nu også deltagerne den traditionelle
marathon distance på 42 km og 195 meter.
Vi håber
på, at vi med officiel DM status kan tiltrække endnu flere deltagere og
samtidig profilere vores by samt vore samarbejdspartnere endnu mere, udtaler
Per Bromerholm fra Bramming IF, hvor motionsafdelingen allerede tæller over 300
medlemmer.
”Det synes
vi da selv er et ret pænt tal, når man tager byens størrelse i betragtning.
Medlemstallet er vokset stærkt de seneste par år, og det viser bare, at
Bramming er en by, hvor man gerne vil løbe” fastslår Per Bromerholm. For nyligt
deltog mere end 25 af foreningens løbere i Berlin Marathon.
Bramming IF
Motion forventer en stor lokal opbakning omkring løbet og afholdelsen af
Danmarksmesterskabet, hvor man ønsker at skabe en feststemning i byen omkring
Nørre Torv med et væld af aktiviteter bygget op om arrangementet. I sagens natur
strækker et 100 km løb sig over det meste af dagen, og løberne vil passere
Bramming midtby gennem hele dagen, så der vil være mange oplevelser for
interesserede samt gode muligheder for supporterne til at heppe på deltagerne.Så vi forventer at mange mennesker vil møde op og bakke op om arrangementet, lyder Per Bromerholms opfordring.
Alle
interesserede kan læse mere, tilmelde sig og følge med på Skechers Ultra
Marathons hjemmeside, som findes på adressen www.brammingultra.dk
-------------------------------------Yderligere informationer kontakt venligst
Løbsleder Per Bromerholm – mail: info@brammingultra.dk
I forlængelse af dette indlæg om lange løb vil jeg gerne sige tak for er godt arrangement og foredrag med Jesper Olsen i dag. Jeg har skrevet er lille indlæg om det på min blog www.jegerlober.dk
SvarSlet