onsdag den 22. juni 2011
Student 2011
Det er en stor dag! Min datter er blevet student, og det er noget særligt, når man kommer fra en arbejderfamilie. Vi er en sammenblandning af gartner, elektriker, landmand, maskinarbejder osv. Jeg blev familiens første student i 1982, min niece fulgte i 2002, og min datter bliver dermed nr. 3 i rækken.
Hun har ikke haft nogen nem vej til huen. Hun begyndte i børnehaveklasse som 6½-årig (født i januar måned), og det var svært for hende at knække koden til at læse. Hun var vel en af de sidste, der lærte det. Da det endelig fungerede, skulle de lære engelsk, og så begyndte det forfra igen. Da det så også var på plads, stod der tysk på skemaet. Så sagde moderen stop! Nu skulle Annette have mulighed for at få ro i de sidste skoleår. Så hun fik ikke noget 2. sprog i folkeskolen med den konsekvens, at hun ikke kunne søge om at komme i gymnasiet efter 9. klasse.
Så gik hun selv i gang med at undersøge samtlige 10. klasser i Birkerød og omegnsbyerne. 6-8 klasser blev grundigt gennemgået uden at rådføre sig med mig. Hun informerede mig om, at hun ville gå i Hillerød, for der var en pædagogisk linie i 10. klasse. Allerede her udviste hun den grundighed, målrettethed og stædighed, der er så kendetegnende for hende. Det blev et rigtig godt skoleår, og under en skolepraktik på handelsskolen fik hun oplyst, at gymnasiet ikke er lukket land, bare fordi man ikke har 2 sprog. Man skal bare gå til optagelsesprøve i form af 4 mundtlige prøver på samme dag. Hårdt, men hun bestod alle fag uden problemer.
Nu, 3 år senere, bliver hun student med et gennemsnit, der burde være højt nok til at bringe hende ind på drømmestudiet i erhvervsøkonomi/jura på Copenhagen Business School. Det ved vi d. 30. juli...
3 års studier er slut, og nye udfordringer venter
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hvor er det bare godt gået - du må være så stolt af hende! Stort tillykke!
SvarSletSuper stolt! Tak :-)
SvarSletMvh, May-Britt
Tillykke til den stolte mor og den arbejdsomme datter.
SvarSletHistorien ligner lidt min egen og i dag er jeg læge, så man skal ikke give op :) Lige som med løbet, kæmp, kæmp. :)