Øl Marathon på Fyn

Det blev en lang dag på Fyn, men hvilken dag!

Det var hamrende varmt, og der var en hulens bunke bakker, som skulle passeres. Jeg gik helt død, tømt for energi, drænet af varmen efter 26 km, men på intet tidspunkt havde jeg lyst til at kaste håndklædet i ringen. Jeg nød den vidunderlige natur langs de smalle fynske landeveje. Det var Danmark fra sin smukkeste side i går!

Men lad mig begynde fra morgenstunden. Kl. 08.15 blev jeg hentet af Lis og Ole og så gik turen mod Michael 'Hjulbenet' Nielsens gård i Allerup.

Vi fik tjekket ind, og der var jo masser af løbevenner at hilse på. Kl. 11.45 kom en bus for at køre os til starten ved Midtfyns Bryghus. Men før vi blev sat i gang, skulle vi have dagens første øl, som var vidunderlig afkølet. Jeg var vist ikke den eneste, der havde lyst til at hænge lidt i baren ;-)

Michael bød velkommen med den sædvanlige dundertale, om at mp3-afspillere var forbudt! Hvis man én gang har fået en forelæsning af Michael om hans holdning til musik under løb, så glemmer man den ikke igen ;-)

Han havde også overvejet at inddrage gps-ure, fordi, som han sagde 'ruten er 42,2 km lige meget hvad jeres ure siger!'. Ikke så meget pjat og skriveri på Dourun om ruten er 50 eller 100 meter for kort!! Men det var nu nok ikke nødvendigt at påtale i denne forsamling af meget erfarne løbere. Ole, som jeg kørte med, følte sig som en novice med sine 24 marathons i bagagen, og han havde ret. Det fine ved multimarathonmiljøet er, at alle er velkommen uanset erfaring, social status og andre forhold. Bare man har et åbent sind og et godt humør, bliver man taget godt imod.

Men afsted skulle vi. Ud på en 42,2 km rundstrækning med samtlige bakker omkring Faaborg. Der kan simpelthen ikke være en eneste bakke, vi ikke kom over! Depoter ca. hver 5. km med øl, cola blandet op med vand samt vand. Lidt slik, kage og chips (salt). Ikke et overflødighedshorn, men lige præcis det man havde brug for. En stor tak til Michael og Annettes familie og venner for at give en hånd med i det store arr. Det kræver altså en del hjælpere, når man vælger at lave en eneste stor rundstrækning i stedet for mange korte, især når folk kommer i mål over 4 timer senere end 1. løber.

Og hvad var så det med mig? Jeg har det altid dårligt med at løbe i varme, og der var ikke meget skygge på ruten. Så efter 26 km var jeg færdig! Jeg havde ingen energi tilbage i benene, så tempoet faldt, og jeg begyndte at gå på bakkerne. Bortset fra et enkelt løb på nogle væmmelige bakker i Aarhus kan jeg ikke på stående fod komme i tanke om et marathon, hvor jeg har gået. Men jeg gik på bakkerne og løb på det flade. Ind imellem nappede jeg en bakke, når jeg havde fået samlet lidt kræfter igen. Sådan gik det sin skæve gang til depotet ved 34 km.

Her stod Kim i depotet. Kim har af forskellige årsager været væk fra ultraløb i 2-3 år, så jeg talte lidt med ham i depotet, og han gik med op af den lange bakke. Da vi begyndte at gå, stødte Stephan Grabow til, og det var mit held. Jeg ved ikke helt, hvorfor Stephan lå bag mig, for han var fint løbende, men jeg klager ikke, for han tog mig på slæb de sidste 8 km. Jeg prøvede flere gange at sende ham afsted, men han havde god tid sagde han, og så ventede han på mig. Løb (eller rettere luntede) i mit tempo og gik, når jeg havde brug for det. Samtlige 8 km hev han mig med, og så er der jo kun én ting at sige bagefter: TAK!

Jeg fik slæbt mig i mål i en af mine ringeste marathontider 04:28:57, men alligevel havde jeg en kanon oplevelse. Jeg var helt færdig, da jeg kom i mål. Kunne intet spise eller drikke. Jeg fik drukket lidt vand, og så gik jeg i bad. Faktisk blev jeg utilpas i bruseren pga. de varme dampe, så jeg måtte slå over til en meget kølig dusch, og det fik kølet hoved og krop ned. Der gik vel 5-10 min, så var jeg frisk igen.

Frisk nok til at gå i gang med øl, grillpølser, salatbord, og der var vist også noget med noget med nogle Små gule..

Under spisningen dukkede den levende musik op. Det er altså en ekstra charme i stedet for et musikanlæg.

Desserten var isvafler med kugler og guf samt en flot chokoladekage, lavet af Stephans kone Rikke.

Jeg brugte selvfølgelig også aftenen til at lave lidt på bloggens vegne. D. 17.-28. juli skal 3 af løberne fra DUUL: Per Hjorth, Søren Skytte og Kent Møller løbe fra München til Venedig De er jo nogle erfarne ræve med en blanding af GUCR, Spartathlon, Badwater og meget mere i bagagen, men det skal såmænd nok blive en udfordring pga. de mange højdemeter.

Interessen for Pers løb i GUCR var stor (og jeg kan fortælle, at han er virkelig glad for interessen og opbakningen), så jeg spurgte Per og Søren, om de havde lyst til at sende en lille dagsrapport hjem, som jeg kan skrive på bloggen, så vi kan følge med i deres eventyr. Det vil de meget gerne, og der er såmænd flere af gårsdagens løbere, der allerede har meldt sig som læsere :-)

Kl. 21.45 kørte bilen mod Sjælland. Alt for kort tid i selskab med de festlige mennesker, men fuldt forståeligt at Lis, der skulle køre, ville hjem efter en lang dag, og kl. nåede da også at passere midnat, før vi var i Birkerød.

Michael åbnede for muligheden for et løb igen i 2013 (Øl Marathon bliver kun afholdt hvert 2. år), og han kan godt tage dette indlæg som den første ansøgning om deltagelse i løbet.

Det lykkedes igen i år nogle at løbe forkert på ruten, men jeg var ikke en af dem. Michael fik forklaret mig hvordan røde pile og streger på vejen fungererde, og jeg var aldrig i tvivl. At jeg kan løbe 42,2 km uden at være i tvivl er en kraftpræstation i sig selv, og løbet får 6 ud af 6 mulige løbesko af mig.

Jeg fik desværre ikke sagt farvel til alle, så det gør jeg hermed. Jer, der skal løbe DM om 2 uger - hav et forrygende løb! Tak til alle for en festlig dag. I er sgu nogle herlige mennesker! :-)