Så nåede jeg til indlæg nr. 1000

Dette er indlæg nr. 1000! Hvem skulle have troet det, da jeg begyndte at blogge for 2½ år siden? Jeg får ind imellem nogle bemærkninger a la 'du skriver sørme meget', og ja, det gør jeg, fordi bloggen stille og roligt er blevet min dagbog, som tilfældigvis er åben for alle.

Endnu en travl uge venter, men denne gang har jeg ferie, så jeg har lidt større mulighed for at få tingene (læs: løbetræningen) til at passe ind.

Min søn, landmanden fra Grenaa, er hjemme på en uges ferie, fordi lillesøster bliver student på onsdag. Jeg skal give hende huen på, og bagefter skal vi spise frokost på en lokal restaurant. Fredag skal vi til translokation + have klassen på besøg, når de er ude på studenterkørsel. Lørdag skal børnenes kusine/min niece og guddatter giftes. Det er bare en megastor familieuge. The Best!

Men med sølle 10 uger til 24H er der ikke plads til slinger i valsen, og jeg prøver at vende det døve øre til den lille stemme, der hvisker, at jeg skal blive hjemme, når Michael er på besøg.

Men der faldt ingen bemærkninger, da jeg kundgjorde overfor Annette (som selvfølgelig også er her) og Michael, at jeg lige skulle løbe en tur. De har jo været vant til, at deres mor har løbet 1-2 timer næsten dagligt, siden jeg debuterede på marathon i januar 2007. Godt nok med Ups and Downs i træningsindsatsen, men I forstår nok, hvad jeg mener.

I dag er børnene 20 og 22 år, men moderinstinktet fornægter sig ikke :-)

Michael og Annette hygger med en gang Wipeout i TV
Annette sidder med sommerfugle i maven, for om 12 timer skal hun
trække det sidste emne, før huen er hjemme