Så lykkedes det endelig at komme den anden vej rundt om Furesøen uden at fare vild :-D
Det er så også det bedste, der er at sige om turen. Jo, den er stadig smuk, men det var helt forkert at løbe den modsatte vej. Bakkerne var heller ikke de samme. De var slet ikke lige så udfordrende, som de plejer at være. Det føltes, som om jeg løb mest nedad, og jeg er superdårlig til nedløb, fordi jeg er bange for at vrikke om på anklen.
Nu har jeg fået bevist overfor mig selv, at selvfølgelig kan jeg løbe Furesøen rundt med uret, men den føles bare mere rigtig mod uret, og så er der jo ingen grund til at vende verden rundt mere. Been there - done that.
Vane-dyr? :)
SvarSlet