fredag den 21. maj 2010

Schweiz

Når jeg kommer hjem fra GUCR, er en ting helt sikkert: jeg skal ALDRIG løbe ultraløb igen!! Efter mange timer i smerte er jeg en sikker deltager i 5 og 10 km løb, for de er i det mindste hurtigt overstået. Sådan er det hver gang, jeg har løbet ultraløb, og sådan bliver det nok igen. Ihvertfald de første par dage, mens selvmedlidenheden skylles ned med et godt glas rødvin. Derefter tager sindsygen igen over... I erkendelse af min mentale defekt, der foreskriver en fysisk og mental udfordring 2 gange om året, er forberedelserne til 24 timers løbet i Schweiz allerede gået i gang! Som jeg tidl. har skrevet, ligger grundplanen til træningen klar. Tilmeldingen til løbet er afsendt. Overnatningen i Brugg er bestilt. Flytiderne er næsten afklaret, så rejsen kan blive bestilt. Jeg mangler bare at finde ud af, hvordan jeg kommer nemmest fra lufthavnen til Brugg. Det er farligt at være på nedtrapning med deraf følgende fritid!!! .

4 kommentarer:

  1. Hej May-Britt

    Når du løber i Schweiz, er det så samme sted som EM/VM skal afholdes? I så fald, er det jo god forberedelse :-)

    Vi faste blog-læsere har jo opdaget at du er en planlægger.

    Lige nu er jeg vildt spændt og glæder mig til at følge dig i GUCR. Pøj pøj og hep herfra!

    Vh
    Barbara

    SvarSlet
  2. Hvorfor tror du, jeg valgte Brugg i stedet for Skövde? ;-)

    Tak for opbakningen. Når jeg synes, det er hårdt, så tænker jeg altid på dem, der følger mig i tankerne, og det hjælper lidt :-)

    SvarSlet
  3. Hejsa,

    Sjovt sidder netop i toget efter at have været i Schweiz og måtte lige følge op på din blog. Følger jo spændt med, som flere andre. Dejlig læsning.

    Har været i Lausanne og ikke Schweiz før. Det er satme et flot (men dyrt) land - glæd dig, hvis du ikke kender landet.

    Jeg skal derned igen en gang. :D

    God tur til Kanal-rundfarten. Husk at drikke hver gang du ser en bro - har du fået øvet drikkerutiner? Synes ikke du har skrevet så meget om det på det seneste...

    Mvh

    Frold

    SvarSlet
  4. Hej Frold

    Jeg har aldrig været i Schweiz, så endnu en gang bringer løb mig til nye omgivelser og oplevelser :-)

    Jeg har øvet løbe/gå-perioder inkl. at drikke samt gennemgået det mentalt, når jeg løber uden rygsæk, så jeg håber, at det kommer til at køre langs kanalen.

    SvarSlet