torsdag den 13. maj 2010

I dag gælder det pokalen

Siden Farum Boldklub blev til FC Nordsjælland i 2003, har jeg holdt med FCN. I dag venter klubbens vigtigste kamp: pokalfinalen med FC Midtjylland. FORZA FCN :-) Kampen begynder kl.17, så jeg måtte afsted på en formiddagstur. I går eftermiddags hjalp jeg min datter med at flytte ind i hendes nye lejlighed, så aftensmaden bestod af en hapsdog fra den nærmeste grillbar. Ikke særligt sundt og bestemt ikke løbervenlig mad, hvilket også gav problemer på dagens tur. Et par ture i skovbrynet er ikke normalt for mig ;-] Der er gode nyheder på skadesfronten: senen langs underbenet er helt OK igen. Der er ingen ømhed at spore under eller efter løbeturen. Knæet mærkede jeg lidt til et par gange, men kun af 1 min. varighed, så det skal nok blive helt i orden før GUCR :-) En venlig sjæl har anbefalet, at jeg løber med tand- albue- og knæbeskyttere frem mod GUCR, og Kent har tilbudt at løbe med mig i snor, så jeg ikke falder i kanalen under løbet. Mine underretninger fortæller ellers, at det er Kent, der skal i snor ;-) Der er kun 16 dage, til løbet begynder, og min hjerne kan stadig ikke helt rumme tanken om 145 miles. Jeg er ikke helt sikker på, at fornægtelse er en god ting i denne forbindelse!! .

4 kommentarer:

  1. Hej May-Britt,

    Så dig, da du var på vej op af en af Kongevejens store bakker - helt hyggeligt at se dig i levende live og ikke kun som en person på nettet :-) Du så ud til at være i fin form - og flot klædt :-)

    Jeg er overbevist om, at du vil være både mentalt og fysisk klar om 16 dage!

    Sidst men ikke mindst: Tillykke med pokalen :-)

    /Dissing

    SvarSlet
  2. Uha - forhåbentligt var jeg løbende, da du så mig!
    Jeg var ude på en 25 min løb/ 5 min gang - tur, og jeg gik i begyndelsen af Geels Bakke.

    FCN viste vejen i dag: man skal tro på det og aldrig give op :-)

    SvarSlet
  3. hvordan gik det dem i VM? jeg synes ikke jeg kan finde noget om det.

    SvarSlet
  4. VM kan følges på http://iau.org.tw/mediacenter.php med opdateringer hver time. Løbet slutter fredag kl.10

    SvarSlet