onsdag den 12. maj 2010
Den ukendte faktor
Der er mange ting, man kan forberede sig på før et ultraløb, men der er en faktor, vi ikke har nogen indflydelse på. Vejret!
I dag siler regnen ned. Bare tanken om 45 timer i regn og blæst...
Vejrudsigten vil blive studeret indgående i ugen op til GUCR. Tør jeg håbe på tørvejr, vindstille og 16-17 grader?
I morgen begynder VM i 24 timers løb i Brive-la-Gaillarde i Frankring, og det er varslet 8-13 gr. samt regnbyger. Jeg glæder mig til at følge min holdkammeraters kamp med km :-)
Desværre deltager nogle af verdens allerbedste løbere ikke, da de løber invitationsløbet '48 heures pédestres de Surgeres' i næste uge. Vores egen Lars Skytte Christoffersen deltager, og jeg glæder mig vildt til at se, hvad han kan præstere, når han sættes op mod verdenseliten Han skal bl.a. møde den firdobbelte verdensmester Ryoichi Sekiya fra Japan. Et løb, hvor der kræves over 400 km for at vinde. 12 kvinder og 13 mænd med et usædvanligt konkurrencegen!
Så virker 240 km på 45 timer pludseligt lidt mere overskueligt - or not ;-)
.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hej May-Britt
SvarSletSkal du have regntøj med, hvis det kommer til at se ud som seriøst regnvejr?
Jeg skal jo løbe et o-løb over to dage, og jeg har tænkt lidt på, om jeg skulle købe et meget let regnsæt? Men de gode er sikkert pokkers dyre, og hvis jeg ender med at købe det skinner solen sikkert ;)
Det jeg frygter mest ved mit løb er at fryse og miste energi. Jeg håber virkelig vejret arter sig for dit vedkommende.
Kh Karina
Jeg tager ikke regntøj med, men nogle engangsregnslag. Jeg har fået 4 stk, så jeg ikke skal pakke et vådt ned til senere brug i tilfælde af opholdsvejr.
SvarSletDu har helt ret - det værste, man kan gøre, er at blive kold! Det er bedre at have det for varmt end for koldt, fordi man bruger unødig energi på at producere kropsvarme.