Lidt for tidligt på færde

Min fornemmelse af at det havde været bedre med en hviledag kom til at passe, men alligevel gik det ikke så galt, som jeg havde frygtet. Jeg tænkte nok, at Jesper ikke løb 50 km endnu, så hans plan var, at vi løb de første 20 km sammen, så løb jeg 20 km alene, og så løb vi de sidste 5-10 km sammen. Men ak - så langt kom vi slet ikke. Det startede med de løftede pandebryn, da Jesper så mit knæ. Blåt og hævet! Om det nu var en god idé at løbe?? Ja, det mente jeg nu nok, det var, men der ville formodentligt ikke blive tale om 50 km som planlagt. Så vi løb ud af Malmø, mod Bara og Klågerup/retur. De første 19 km gik i fin fart. Min og Jespers definition af en 'rolig' tur er bestemt ikke den samme ;-) Efter 19 km mærkede jeg det første til knæet. Bare en lille ømhed, men nok til at jeg var obs på den. Vi var tilbage i lejligheden efter 20 km, hvor jeg fik noget energidrik, og Jesper fik fyraften. Afsted igen - denne gang med mindre fart for at se, om det ville ændre noget ved knæet. Men nej, ømheden blev konstant, og da der trods alt kun var gået 30 timer siden faldet, valgte jeg at sige stop efter 29 km. Senen på underbenet var også blevet tiltagende øm, hvilket jeg ikke havde mærket under løbeturen, fordi den var varm. Efter løbet fik jeg fuld fornøjelse af den :-/ Det var en chance at tage, og faktisk synes jeg, at 29 km er ret godt så tæt på faldet og stadig med blå mærker og hævet knæ. Nu tager jeg en hviledag i dag, og så må jeg nøjes med korte ture i denne uge. Forhåbentligt har hævelsen lagt sig til weekenden, hvor Jesper som kompensation har ordineret en tempotur på 35-40 km. Så kan jeg lære at lade være med at falde over mine egne ben og lave uorden i træningen!!! ;-) .