lørdag den 22. maj 2010
Video med Lars
Det er et lille interview med Lars i begyndelsen af et videoklip fra løbet.
Efter 20 timer har Lars løbet 200 km, hvilket må siges at være et aggressivt udlæg. Men der er vaslet 30 gr. i dag, så det kan vise sig at være en god investering, så der er lidt at give af i de varmeste timer, hvor indsatsen vil falde. Hans team får nok at gøre med at fylde ham med energi dagen igennem.
Der er 'kun' 174 km op til Rune Larssons rekord, og jeg ved, at Lars går efter 400 km, så det bliver meget spændende at følge! Lige nu kan jeg slet ikke overskue, at jeg skal ind og se Copenhagen Marathon i morgen, hvor løbet nærmer sig afslutningen. Heldigvis slutter det først kl.16, så jeg kan nå hjem og følge slutningen.
Løberetningen ændres hver 6. time for at hindre et ensidigt slid på hofter og knæ, og i kan se, hvordan det foregår på de små videoer. En official stiller sig op og får folk til at skifte retning halvvejs ude på ruten, så meterne stadig passer. Det er almindeligt, at han får et klem eller en highfive, og de fleste giver også highfive til de øvrige løbere, når man nu løber mod hinanden, indtil alle har skiftet retning. Det er en meget hyggelig og lidt berusende fornemmelse, som skal opleves :-)
.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar