Ind imellem undrer jeg mig over, om jeg i et af alle mine fald har slået hovedet! Hvorfor er det lige, at jeg ikke kan modstå en udfordring? Hvorfor kunne jeg ikke holde min mund, da Søren Skytte prikkede til mig for at få mig til at blive den første danske kvinde, der løber GUCR? OK, det er måske en smule sent at blive i tvivl om det fornuftige i weekendens løb! 145 miles er langt. Vanvittigt langt!! 5,5 marathons i træk.
De første 80-100 km går forhåbentligt gnidningsfrit, men så begynder smerterne og trætheden så småt at sætte ind. Mørket begynder snart at sænke sig, og man er alene på ukendt grund med et kort i hånden. Ca. 25 km mellem depoterne og der er stor risiko for, at man ikke møder andre løbere på sin vej. Forhåbentligt er bådfolket i godt humør. Det giver altid et moralsk rygstød, når der bliver smilet og hilst.
Kampen i natten er det værste ved ultraløb. Mange dygtige løbere bukker under, når de løber 24 timers løb, fordi de ikke kan holde sig vågne. GUCR begynder kl.06, så vi har været i gang i mange timer, når vi løber ind i natten. Har man fejldisponeret sine kræfter, slår det hårdt nu!
Den største fejl, man kan gøre under et ultraløb, er at lægge for hårdt ud. Smerterne sætter ind for tidligt, og du får måske heller ikke fyldt nok næring på kroppen. Sommetider føles det som et skakspil, hvor man hele tiden skal prøve at forudse kroppens næste træk og undgå at blive sat skakmat.
Den første løber når i mål i løbet af søndag morgen/formiddag. Vi andre har stadig en lang dag foran os. Jeg vil gøre alt for ikke at skulle løbe i nat 2, så jeg vil prøve at nå i mål på under 40 timer.
The difference between the impossible and the possible lies in a person's determination - Tommy Lasorda
.
onsdag den 26. maj 2010
En mindre hjernedefekt?
Ind imellem undrer jeg mig over, om jeg i et af alle mine fald har slået hovedet! Hvorfor er det lige, at jeg ikke kan modstå en udfordring? Hvorfor kunne jeg ikke holde min mund, da Søren Skytte prikkede til mig for at få mig til at blive den første danske kvinde, der løber GUCR? OK, det er måske en smule sent at blive i tvivl om det fornuftige i weekendens løb! 145 miles er langt. Vanvittigt langt!! 5,5 marathons i træk.
De første 80-100 km går forhåbentligt gnidningsfrit, men så begynder smerterne og trætheden så småt at sætte ind. Mørket begynder snart at sænke sig, og man er alene på ukendt grund med et kort i hånden. Ca. 25 km mellem depoterne og der er stor risiko for, at man ikke møder andre løbere på sin vej. Forhåbentligt er bådfolket i godt humør. Det giver altid et moralsk rygstød, når der bliver smilet og hilst.
Kampen i natten er det værste ved ultraløb. Mange dygtige løbere bukker under, når de løber 24 timers løb, fordi de ikke kan holde sig vågne. GUCR begynder kl.06, så vi har været i gang i mange timer, når vi løber ind i natten. Har man fejldisponeret sine kræfter, slår det hårdt nu!
Den største fejl, man kan gøre under et ultraløb, er at lægge for hårdt ud. Smerterne sætter ind for tidligt, og du får måske heller ikke fyldt nok næring på kroppen. Sommetider føles det som et skakspil, hvor man hele tiden skal prøve at forudse kroppens næste træk og undgå at blive sat skakmat.
Den første løber når i mål i løbet af søndag morgen/formiddag. Vi andre har stadig en lang dag foran os. Jeg vil gøre alt for ikke at skulle løbe i nat 2, så jeg vil prøve at nå i mål på under 40 timer.
The difference between the impossible and the possible lies in a person's determination - Tommy Lasorda
.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Held og lykke til GUCR, May-Britt!
SvarSletJeg glæder mig så meget til at læse og høre hvordan det er gået om dine planer holder osv..
SvarSletKim P
Hej Maybritt:-)
SvarSletTja, sådan er vi nogle der er indrettet: Udfordringer er til for at blive taget op!
Ønsker dig det bedste herfra.
Hepper helt vildt! Den første danske kvinde - You can do it!
SvarSletPs. selv på en 5 km er den største fælde at lægge for hårdt ud ;o)
Hej May-Britt
SvarSletJeg er endnu én af alle de, der med stor interesse følger din blog og alle dine løb!!
Held og lykke til GUCR; jeg glæder mig til at læse om den første danske kvinde, der gennemfører en så fantastisk bedrift!!
Pøj-pøj...
Gud, da jeg så din titel blev jeg bange for at du faktisk HAVDE en hjernedefekt. Men heldigvis er det kun at du er en skør kvinde på en god måde. Oplevelsen skulle kun bliver sjovt (og en kæmpe udfordring) da der er ikke nogen der har specifikke forventninger. Og jeg er enig at det kan kun gå galt hvis du lægger for hårdt ud. Men det gør du ikke! Held og lykke!!!
SvarSletJa jeg troede også at nu var du faldet igen og havde slået hovedet.....
SvarSletDu vil være den første danske kvinde der løber GUCR og du vil gøre med bravado - det er vi ikke i tvivl om!!
Og du er så rutineret at du vil kunne styre dit løb så det bliver i det rette tempo og kræfterne slår til. Din musik som du udvælger med omhu vil holde dig vågen i natten og så snart du ser lidt morgengry i øst, ved du at det sværeste er overstået.
Vi er mange der tænker på dig og er stolte af at kende dig!
Tusind tak allesammen :-)
SvarSletDet er jo ikke nok at være den første danske kvinde, der løber GUCR, hvis jeg ikke fuldfører.
Jeg skal gøre, hvad jeg kan, men skader eller problemer med optagelse af ernæring kan man ikke forudse eller gøre noget ved.
ALT kan ske under ultraløb, så i skal ikke forvente andet, end at jeg vil gøre mit bedste. Om jeg fuldfører, afhænger af mange ting!!
Send alle positive tanker mod U.K. fra lørdag morgen til søndag aften, også når i hygger jer med et glas rødvin lørdag aften ;-)
Tak for støtten :-)
Held og lykke!
SvarSletVores støtte har du under alle omstændigheder - uanset resultater eller manglende fuldførelse.
SvarSletViljen og den hårde træning er nok til at få os til at tage hatten af for dig.
Held og lykke og pøj pøj!