mandag den 24. maj 2010

Nerver

Hvor er tiden gået hurtigt! Det er jo nærmest kun et par dage siden, det var november, og jeg fik en mail, at mit navn er udtrukket til årets GUCR. Vinterens trængsler er glemt, og via David, der bor langs ruten, hører jeg, at det er sommer i England. Rigtig sommer! 28 gr. og uden regn i ugevis! Heldigvis varsler de lidt lavere temp. i denne uge, men der er ingen tvivl om, at det bliver en varm tur. David har jeg fået kontakt med via min blog. Hans far kender Kent fra Århus, så det bliver morsomt at hilse på ham, når vi løber forbi. Det er en dejlig sidegevinst ved at blogge - at folk, jeg ikke kender, henvender sig og tilbyder deres hjælp :-) Min datter var forbi i går, og sort humor er en del af omgangstonen her. Hun spurgte, om jeg var færdig med at pakke. Et rimeligt spørgsmål, for som i ved, er jeg altid i god tid. Nej, jeg har ikke pakket, men tingene ligger klar på skrivebordet. Så kom det tørt fra Annette: 'Mor, hvordan skal du dog nå det? Der er jo kun 5 dage, til du rejser' 19 års opdragelse og det er, hvad jeg hører :-D De første nerver er ved at indfinde sig: søvnproblemer og lidt kvalme. Så er alt, som det plejer... Gode nyheder: det er lykkedes mig at forblive oprejst i en hel uge! Generne fra knæ og skinneben er væk, så nu skal jeg bare undgå den berømte sorte kat på vejen resten af ugen for at stille op skadesfri. Med mindre man regner 'nerver' som en skade... Jeg fik iøvrigt en reprimande af Jesper i går! Hvad ligner det at rende rundt i shorts få dage før en konkurrence? Noget med kolde sener og led. Så lærte jeg det :-] .

5 kommentarer:

  1. Hej May-Britt,

    Jeg kan godt forstå du er ved at få nerver på. Puha.
    Men man kan jo vælge at se nervøsitet, som en måde hvorpå kroppen forbereder sig til at yde sit yderste. Så er det ikke længere noget negativt men det modsatte. Jeg glæder mig meget til at læse om dit løb en gang i næste uge. Det bliver stort for dig.

    Jeg har også selv lidt nerver på. Skal løbe Extrem maraton i Silkeborg i kommende weekend. Det er et orienteringsløb, hvor vi skal løbe med al oppakning. Men jeg tror det bliver sjovt og en god oplevelse. Bare knæene holder så er jeg vildt tilfreds.

    God nedtrapning og mental forberedelse de kommende dage!

    Kh Karina

    SvarSlet
  2. Jeg kan blive helt nervøs på dine vegne, forstår så godt dine følelser. Sikke en fantastisk oplevelse der venter dig, men selvfølgelig også nogle hårde timer.

    Hvilke tider er det helt præcis du løber - så man kan tænke en hel masse på dig?

    Bare hold dig på benene og så skal det nok gå. Har du lagt pas og billet frem på bordet (kan ikke ses på billedet....)?

    SvarSlet
  3. Jeg bliver helt nervøs på dine vegne, hvor jeg dog forstår hvordan du har det. Det bliver simpelthen sådan en stor oplevelse - med en del hårde timer ind i mellem.

    Hvornår er det præcis du er i ilden, sådan at man kan sende dig nogle tanker?

    Hold dig nu i balance og iklæd dig knæ-og benvarmere - så kan det vel ikke gå helt galt :-)

    SvarSlet
  4. Ja undskyld nu ville indlægget pludselig gerne komme på - så fik du to i forskellig former (havde jo glemt hvad jeg skrev første gang) - den teknik......suk.....

    SvarSlet
  5. Ind imellem driller kommentarerne lidt ;-)

    Løbet begynder lørdag kl.06 lokal tid, dvs. kl.07 dansk tid.

    Jeg skal gøre, hvad jeg kan for ikke at falde over trærødder eller i kanalen!! Jeg har overvejet at pakke cykelhjelmen, men der er vist ikke plads i taskerne :-D

    SvarSlet