onsdag den 5. maj 2010

Alarmen er afblæst

Efter 24 timer uden ondt i lysken turde jeg testløbe i dag. Jeg havde aftalt med SSport, at jeg skulle afhente nogle engangsregnslag, som jeg skal have med til England, og meget passende ligger deres lager knap 6 km fra min bopæl. 12 km er en fin distance, og heldigvis gik det fint.
Ærligt talt så var jeg lidt nervøs for, at jeg havde overhørt nogle signaler mht. overbelastning, men nu tror jeg mere på, at smerterne skyldes, at jeg snublede på vej op af viadukten under Rudersdal Marathon. Jeg er jo snart så vant til disse episoder, at jeg nærmest ikke registrerer det længere! Jeg må have lavet en forkert bevægelse, som min lidt slidte krop reagerer voldsommere på end alm.vis.
Så jeg slap med skrækken i denne omgang! Formen er OK, så nu gælder det bare om at holde mig skadesfri resten af måneden, og det er sørme ikke altid nogen let opgave...

2 kommentarer:

  1. Hej May-Britt

    Super! Fedt at det bare var din lyske der ville have lidt opmærksomhed og ikke noget alvorligt;)

    Jeg har faktisk et spørgsmål som jeg synes det ville være sjovt hvis du ville fundere lidt over på et tidspunkt.

    Du har flere gange skrevet at du (som os andre) ikke er begavet med et stofskifte, der gør vægten automatisk holder sig nede. Men hvordan håndterer du det, når du gerne vil tabe et par kg og samtidigt træne optimalt?

    Altså, det er jo simpelt nok at tabe sig ved at sørge for at være i energiunderskud. Men samtidigt skal musklerne jo gerne have energi nok inden, under og efter træning, hvis man skal træne og restituere optimalt. Så hvordan håndterer man at sørge for at være i energiunderskud og samtidigt sørge for at indtage tilstrækkelig energi til at optimere sin træning?

    Men ellers ønsker jeg dig de bedste forudsætninger for træningen til det store løb.

    Mvh Pernille

    SvarSlet
  2. Hej Pernille

    Selv om jeg prøver at spise fornuftigt op til et større løb, så er jeg langt fra fanatisk omkring min kost. Jeg løber trods alt kun på hyggeplan.

    Det er rigtigt, at jeg nemt tager på, når jeg træner mindre. Jeg deltog i en undersøgelse for et års tid siden, der viste, at jeg har to kopier af FTO-genet, så jeg er genetisk disponeret. Berlingske har tidl. bragt en artikel om emnet: http://www.berlingske.dk/viden/fedme-gen-forhindrer-maethed.

    Når jeg træner meget, vægter jeg et ordentligt energiindtag højst. Hvis kroppen skal restituere hurtigt, skal den have noget at arbejde med. Heldigvis er det sådan med ultraløb, at det ikke betyder så meget om man vejer et kg mere eller mindre, så længe man er normalvægtig, og selv om jeg fra tid til anden brokker mig over de ekstra kg, så ligger jeg konstant lige indenfor den nederste grænse af BMI-normalværdiskalaen.

    Jeg ved ikke, om det er uddybende nok, ellers må du spørge igen :-)

    SvarSlet