Hjælp udefra

Jubii - der kommer hjælp udefra :-) En af bloggens læsere, Helle, der har masser af erfaring med ordentlig montering af rygsække, har tilbudt at se på mine rygsække og hjælpe med tilpasningen. Så nu har jeg fundet mit lille arsenal af små og mindre små rygsække frem samt indkøbt Salomon-rygsækken fra Løberen (den kan altid returneres). I forvejen har jeg en lille rygsæk fra Nathan og en noget større fra Asics. Deuter ligger midt imellem størrelsesmæssigt. Asics-modellen er lidt for tung efter min mening, men hvis det er den, der sidder bedst, må jeg løbe med den ekstra vægt. Komforten er det vigtigste, for efter 150 km føles rygsækken under alle omstændigheder for tung og så gælder det om mentalt at kunne holde ud at løbe de sidste knap 100 km alligevel. En rygsæk, der irriterer/gnaver, skal ikke være årsagen til, at jeg udgår! Turene til Løberen i Lyngby har betydet en cykeltur på i alt 22 km. Fin supplerende træning, især når man ikke har en racercykel, men må træde pedalerne på en tung citybike! Jeg kan mærke, at jeg bliver bedre til at forcere bakkerne i Holte. De skal være afslutningen på sidste etape af Post Danmark Rundt og her afholdes VM i landevejscykling 2011. Bare til orientering, hvis nogle vil til cykelløb... Tilbage til GUCR: Mit energipulver er kommet. Det er jo umuligt at bakse rundt med en bøtte med 1,6 kg High5 pulver, så jeg har købt en pakke med 12 sachets, svarende til 12 x 0,5 l. færdig drik. Pris: 75 kr. inkl. forsendelse fra England. Pris i DK: 200 kr. Ak ja...

Tåbelig forfængelighed

Det er bare for morsomt, at jeg holder mig tilbage for at købe den rygsæk, jeg har kig på. Jeg, der ikke tøver med at tage de grimme, men effektive CEP kompressionsstrømer på, også selv om jeg løber i korte tights! Jeg har været i Løberen og prøvet rygsække fra Salomon, og XT Wings vesten er faktisk en rigtig god mulighed til GUCR, fordi væskeblæren kommer til at sidde fri af lænden. Den sidder ca. 10 cm. højere oppe på ryggen end andre løberygsække. Problemet er bare den vest, der er foran! Den er ikke for køn, men så snart jeg har overvundet den lille stemme, der siger 'ahhh May-Britt', så er den min ;-) .

Arbejdet, der venter

Jeg var forfærdelig træt i går, så det eneste løberelaterede, jeg lavede, var at skrive blog! Der skulle indhentes et stort søvnunderskud efter nattevagterne og løbet. Selv min 5 km 'syre ud af benene'tur havde jeg ikke overskud til. Jeg hyggede mig bare med min søn, som jeg ikke har set i et par måneder. Lidt overskud til samtale om produktionseffektivitet indenfor landbrug og traktorer kan man vel altid mønstre efter et par måneders fred. Til gengæld fandt han sig i at høre lidt om turen til Jylland. Sandheden er nemlig, at han gider ikke høre et ord om løb, så når jeg begynder at tale om min træning osv, begynder han at tale om traktorer :-D Tiden er også blevet brugt til at gennemtænke turen og finde arbejdspunkter: - styrketræning! Ryg og ben... - væsken! Jeg drikker alt for lidt. Knap 2 liter på 84 km. Den side er min coach sat til at finde en løsning på. Behøver jeg skrive, at han er lidt rystet? - rygsækken! Min ryg har ikke godt af at have den kølige væskeblære hængende over lænden konstant. Det øger mine gener, eller er måske ovenikøbet grunden til min lændestivhed. Lige nu mailer jeg med 'Racegear.dk' om en løsning. Det er et par erfarne adventure-racere, der står bag, så jeg har et håb om, at vi kan finde en god løsning. I dag skal jeg ud på en restitutionstur og til styrketræning. 8½ uger til start, så der skal arbejdes intensivt, både fysisk og mentalt. Det kan godt slå mig lidt ud af kurs, at der er problemer efter det, der svarer til 1/3-del af GUCR. Så er der laaaang vej hjem! .

Grenå - Århus

Weekendens udflugt til Århus er slut, og den var lærerig! Fredag aften tilbragte jeg hos Kent Møller og hans hustru Maj-Britt samt deres 4 børn. En meget hyggelig aften, hvor der naturligvis blev snakket GUCR og set billeder fra ruten. Det ser stadig ud til at blive en fantastisk flot tur :-) Det blev til 6 timers søvn, før uret ringede kl.05 :-/ Rygsækken blev pakket med energidrik, cola i små fl., 8 gels, 2 sandwish af hvidt toastbrød med Nutella (uhmm - det er rigtig ultraløbermad) samt lidt tøj. Ialt har den vel vejet ca. 4 kg. Toget fra Risskov til Grenå kl.06.22 sammen med de to andre DUUL-løbere Kim Smitt og Søren Skytte. 2 løbere måtte melde fra pga. sygdom. I Grenå mødtes vi med Søren Rønn, så vi var 5 løbere, der var klar til dagens strabadser. For pokker - det var en krævende rute. Mere krævende end jeg havde troet. Mols Bjerge er ikke for tøsedrenge, så de rammer midt ude på ruten! For at starte med begyndelsen så kom vi afsted i samlet flok, men hurtigt delte gruppen sig. Selv 5 løbere er ofte for stor en gruppe at løbe samlet over lang tid, og vi blev delt i to grupper: Forrest Kent og Søren Rønn (der var knivskrap på dagen) og bagerst Kim, Søren S. og mig. Der var tid til at samle op på hvad der var sket siden sidst :-) Efter ca. 15 km var vi forbi en campingplads, hvor vi troede, vi kunne købe rundstykker, men ak... campingsæsonen begynder måske først for alvor på onsdag? I begyndelsen af turen var der mange småstop, fordi vi ventede lidt på hinanden, men det giver et meget urytmisk løb, og det stoppede vel efter campingstoppet. Alle er jo rutinerede ultraløbere (jeg var den mindst rutinerede), så ingen led et psykisk knæk ved at løbe alene i en periode. Søren Rønn gjorde alt for at få os på rette vej. Han havde overskud til at løbe den ene gruppe op, som nu bestod af Kent og mig, for så at vente på den anden gruppe, hvor Søren led lidt. Det var jo et håbløst projekt, og efter halvdelen af turen løb Søren R. også sit eget løb. Vi var langs vandet, gennem de skønneste vådområder, over Mols Bjerge, forbi lystbådehavne, min søns skole, på hovedveje og biveje. Ved ca. 51 km havde Søren R. sørget for at hans to døtre holdt med et depot. YES! Bananer, cola, vand, chokolade, kage. Efter bjergene var det et vidunderligt stop. Tak til pigerne for at stille op :-) Desværre begyndte vores problemer efter dette stop. Søren S. og Kim kom først til depotet, da vi løb ud. Søren R. og Kent var godt løbende, så jeg lå lidt på mellemhånd. Jeg løber altid mit eget tempo. Man bruger alt for mange kræfter, fysisk og mentalt, hvis man prøver 'at hænge på'. Vi løb forkert kort efter depotet og endte ved vandet. Et 2 meter bredt vandløb betød, at der ikke kunne løbes alternativt, men vi måtte tilbage gennem skoven. Der røg lige 20 min. og lidt mentalt overskud på den konto. Der gik 8 km, før der kom ro på igen. Flere steder var vi lidt i tvivl om ruten. Nogle steder kom der skilte, andre steder ved jeg ikke om vi lige fulgte ruten, men ihvertfald kom vi på et tidspunkt ud på en vej, som Kent vidste førte til Århus :-) På det tidspunkt havde Søren R., der havde en rigtig god dag, forladt Kent og mig. Kent gik lidt død, så vi led sammen! Men selv folk, der lider, kan jo snakke sammen, og det blev til en spændende samtale om prioritering af ultraløb. Skal man kaste sig ud i de løb, man har lyst til uden at skæve til restitution mellem løbene, eler skal man kun løbe få større løb (24 timer eller over 200 km) om året? I kender jo min holdning, så det var sjovt at høre den modsatte holdning :-) Den sidste del af ruten indtil Risskov (lige udenfor Århus) foregik på sandstrand, og både Kent og jeg var godt brugt, så vi gik en del til sidst. Løb lidt, gik lidt. Præcis som man gør på den lange ultraløb, men jeg må jo overveje, om det burde have været nødvendigt på en tur på 83,7 km? I går var det... Efter løbet blev jeg kørt ind til Århus H., foretog en hurtig omklædning på dametoilettet (håber ikke der er overvågningskamera!), og ind i toget mod Kbh. Naturligvis var dagens gevordigheder ikke ovre endnu. Togets motor satte ud nede i Storebæltstunnelen! Great!! 15 min. uden at vide hvad der ville ske. Heldigvis fik de startet togets nr.2 motor op, og med lidt forsinkelse ankom vi til Høje Tåstrup, hvor jeg skulle skifte tol og så videre med bus fra Glostrup. En lang hjemrejse med mange skift udnervejs pga. sporarbejde på strækningen mod Birkerød. Ikke lige hvad man behøver med tunge ben og et træt hoved. Jeg var hjemme kl.23, og til min store glæde havde mine kære børn glemt lidt aftensmad til deres mor :-) Kl.23.45 lå jeg i min seng, og der gik ikke 3 sekunder, før jeg sov. Det var en lang dag på kontoret! .

Århus tur / retur

Så er jeg klar til afgang mod Århus. Det er med lidt modstridende følelser, at jeg forlader forårsvejr i Nordsjælland til fordel for regnvejr i Østjylland ;-) Der er varslet voldsom regn i nattetimerne, men hvis bare det er tørvejr, når vi skal løbe, så går det nok. Ellers bliver det en mental udholdenhedsprøve af de store!!! Hvis vejret arter sig, tror jeg, det bliver en stor oplevelse at løbe Molsruten. En skøn og anderledes måde at se Djursland på, og måske jeg får et blik af min søns landbrugsskole ved Rønde? Vi skal med toget fra Århus kl.06.22, så starten kan gå kl.07.30 fra Grenå. Jeg må sove ud efter min nattevagtsuge på søndag... X-faktorfinalen! Det kribler for at følge Tines vej til den endelige sejr. Hvorfor sender radioen ikke LIVE fra Parken??? Min datter er instrueret i (læs: påtvunget) at sende sms, så jeg kan følge lidt med fra sidelinien. Så må jeg se genudsendelsen søndag, selv om det er lidt som at spise smeltet is :-/ .

Så kom belønningen

Endelig kom dagen! Efter måneders træning med sne, frost og isglatte veje kom belønningen: den første tur i korte tights og T-shirt. Nå ja, vi taler om forårsudgaven: knætights, kortærmet T-shirt og vindvest. Men for pokker, hvor er det fedt igen at mærke sol, varme og vind på de bare arm og ben :-) Egentligt skulle jeg slet ikke have løbet i dag, men det er jo fuldstændigt umuligt at blive indendøre, når vejret er som i dag. 13,5 gr., blå himmel og let vind. Jeg skulle have siddet med benene oppe, spist og drukket. Ladet op til lørdagens lange tur. 85 km løber man altså ikke på rutinen, ultraløber eller ej! Så langt løber man sjældent uden for konkurrence. Lige nu siger lørdagens prognose fra DMI tørvejr på Djursland. Kryds fingre for at det holder! - lige her på falderebet vil jeg ikke undlade at gøre opmærksom på, at der blev spillet fodbold i Parken i går aftes. FCN RULES... Mærkeligt at min (FCK)-søn ikke har givet lyd fra sig siden kampen ;-) .

Kroppen sagde: hvile

Jeg er en varm fortale for at lytte til kroppen og ikke følge et træningsprogram slavisk. Hvis kroppen sender signaler, at den trænger til hvile, så skal den have det. Derfor valgte jeg at tage toget på arbejde i går. Naturligvis havde DSB signalproblemer i morges, så det var et valg, jeg bitterligt fortrød, da jeg hang på Jægersborg station for at komme hjem efter nattevagten #"&%¤/#. Nå, men benene havde godt af det, og de har det meget bedre nu :-) Lige nu bliver vejrudsigten for Grenå/Århus på lørdag fulgt intenst. Regn - ikke regn? Under alle omstændigheder bliver det en kanon mulighed for at teste min rygsæk med det indhold, jeg forventer at løbe med til GUCR. .

Tilvænning

Man øger ikke den ugentlige træningsmængde med 120 km cykling og 3 x styrketræning uden at det kan mærkes. Det er lidt hårdt at skulle op på cyklen, når nattevagten er slut, og jeg bare har lyst til at sove, men der venter 15 km først, specielt når det regner som i morges. Benene var tunge i eftermiddag, så jeg valgte at tage en kort løbetur. Km-mæssigt betyder det ikke så meget, men mentalt har det stor betydning, at jeg har været ude. Forhåbentligt aftager fornemmelsen af bly i benene inden på lørdag! Vi bliver 6 løbere: Kim Smitt, Kent Møller og Søren Skytte, der alle er fra DUUL og var deltagere i sidste års udgave af GUCR. Desuden deltager Poul Christensen fra Galten og Søren Rønn fra Grenå. GUCR: I nat tegnede jeg ruten ind på de 2 vejkort. 233 km (nogle deltagere siger, at der nok nærmere er tale om 245 km!) i et non-stop-løb. Det er altså megalangt!! Det er næsten 50 km længere og flere timer mere, end jeg tidl. har løbet i et stræk. Enten er jeg en stor optimist eller en jubelidiot :-/ .

Nye vinkler

Aftenens samvær med Jesper bragte nye vinkler på træningen frem mod GUCR og 24t.-løbet senere på året. Det er altid meget lærerigt at diskutere tingene igennem med en anden, fordi man pludselig ser nogle andre løsninger end tidl. Et af mine problemer er at få søvn nok. Noget, der er supervigtigt, når man træner meget. En løsning kan være at dele træningen op i to daglige pas. Det øger samtidigt kroppens evne til hurtigere restitution. Desuden skal jeg lige overveje tingene lidt mere, før jeg tilmelder mig et løb. Jeg er meget instiktiv og tilmelder mig straks et løb, der lyder interessant eller hyggeligt. Huske at se tingene i en større sammenhæng. Så et par løb, jeg havde i tankerne, er strøget af listen. Intervaltræning! Mit svage punkt :-/ Men nu falder Far´s hammer: fælles intervaltræning! Oh sweet Lord... Aftenen var superhyggelig. En løbetur, træningsplanlægning, chokolade og beretning/fotos fra World Run. Så bliver det bare ikke meget bedre for en løber med lidt for store ambitioner :-) .

Allerød 10 km - sidste serieløb

Dagens høst fra Allerød 10 km: rødvin og slik. YES! Det har regnet meget i nat, så ruten i Allerød var tung og mudret. Ikke så fedt at stille op med lørdagens 28 km i benene! På næsten hele turen lå jeg 20-50 meter efter Erik Christensen fra RAC, og da han var nærmeste løber, var der ingen hjælp at hente i form af at ligge på hjul. Det var kun de første 3 km, jeg havde løbere i nærheden. De resterende 7 km var nærmest en tempotur for mig selv. Tiden 47.56 rakte til en 1. plads hos kvinderne, knap 3 min. foran nr.2. Med kun 8 startende kvinder siger det nu ikke så meget, men en 1.plads er en 1.plads :-) Jeg var den eneste kvinde i aldersgruppen 40-49 år, der havde løbet min. 3 ud af 5 løb, så jeg blev serievinder og fik 3 fl. rødvin med hjem. Masser af lodtrækningspræmier efter løbet, hvor jeg var så heldig at vinde en kæmpe pose Matador Mix. Jespers kommentar til dagens resultat: "Man må vel tillade sig at sige, at Matador Mixen var bedre end tiden ;-)" Jeg skal besøge Jesper i aften, så vi kan tale træning, se video fra World Run (det glæder jeg mig vildt meget til) og spise chokolade - og måske han får lidt af min Matador Mix, selv om jeg er kommet lidt i tvivl ;-) .

Lørdagstur med Mads og monopolet

Ind imellem er de lange træningsture lidt sure, men så er det jo heldigt, at der findes radioprogrammer, der kan gøre timerne lidt sjovere. En af disse udsendelser er 'Mads og monopolet', der sendes hver lørdag kl.9-12 på P3. Moralske dilemmaer, man aldrig har tænkt på, får en uforbeholden mening fra panelet, der består af 3 kendte danskere. Det er god underholdning: sjovt og lærerigt. Emnerne er meget forskellige, og nogle lørdage er sjovere end andre. Sidste lørdag var hamrende morsom, og det må have undret mange forbipasserende, hvad der kan være så sjovt, at en ensom løber griner højlydt :-) Dagens træning var en morgentur, ledsaget af programmet, på Kongevejen. 28 km i småregn. Det kan vel få den sidste sne til at smelte, og det må meget gerne være inden i morgen, hvor Anne og jeg skal deltage i det sidste løb i Allerød Motions serieløb på 10 km. Jesper er på BT´s hjemmeside i dag. Kun 19.890 km tilbage Så kan jeg jo dårligt tillade mig at klage over min korte tur... X-faktor! Tidens mest sete program og hotte emne! Ja, jeg ser det også, og først i går aftes gik det op for mig, at finalen er flyttet fra fredag til lørdag aften. Den lørdag aften, hvor jeg sidder i toget fra Århus til Birkerød efter en lang tur med DUUL!!! Men måske gør det ikke så meget. For mig peakede showet i går, da en 16-årig pige med en powerstemme, der er tilsat en snert af Bonnie Tyler, sang Gasolins smukke ballade 'This is my life'. Det er der ingen, der kommer til at overgå! Se eller gense sangen her . Linket er til hele showet, så klik ned på 'Tine - This is my life' .

TV-indslag om proteiner

Pudsigt nok har Go´morgen Danmark netop haft et indslag om proteiner. Jeg laver min proteindrik med letmælk, men den kan (og bør formodentligt) laves med vand, mini- eller skummetmælk. På det punkt er jeg uenig med ernæringseksperten i indslaget: min drik må gerne smage godt :-) Og lidt mere Go´morgen-TV: i morges var min ven og coach Jesper Olsen med for at fortælle om første del af World Run 2. Mød en ganske særlig maratonløber .

Disco-running?

Man bliver nemt lidt overstadig, når temperaturen når 12 gr., også selv om en frisk vind gør, at det føles lidt koldere. Der er ingen tvivl om, at foråret venter lige rundt om hjørnet, og måske det bliver i påsken, at vi kan finde de 3/4 lange tights frem. Lokket af det gode vejr løb jeg en tur i Vaserne, der er en del af min favorittur Furesøen rundt, men der er stadig meget fugtigt efter smeltet sne, og nogle steder ligger der 2-3 cm. lettere optøet is. Behøver jeg skrive, at det betød våde sko og sokker? :-/ Så tilbage på asfalten... Kroppen var lidt tung i begyndelsen, fordi jeg kun havde fået 3 timers søvn efter min nattevagt. Der bliver beskåret træer på P-pladsen, der vender ud mon mit soveværelse, og i dag skulle alle grenene i en flis-maskine. Det larmer, så man ikke kan sove trods hørepropper!!! Jeg valgte at stå op, få lidt morgenmad og en kop kaffe og så ud i det gode vejr. Trods tunge ben og for lidt søvn var humøret fint, og jeg nød turen. Jeg havde min mp3 med, og når hits fra 80´erne lyder, kan en poptøs som mig risikere at slå over i en løbestil, der kun kan betegnes som disco-running. Dansende fødder og arme der slår på trommer. Højlydt sang. Sommetider er det en fest at løbe :-) Hjemme efter 21,7 km og tid til at smage den nyindkøbte Protein Recovery . Tidl. har jeg brugt Maxim, men jeg er ikke så vild med smagen, når det kun er oprørt med væske, og så jeg har derfor brugt det som en del af en smootie. Generelt kan jeg godt lide smagen af High5 produkterne, og derfor har jeg indkøbt pulveret med chokoladesmag. Oh boy - den er GOD. Jeg lavede den anbefalede opløsning med 3 skefulde pulver i 400 ml letmælk, og det smagte som alm. cacaomælk. Jeg bruger kun proteintilskud, når jeg træner forholdsvis meget. Jeg synes, det fremmer restitutionen. Det er muligt, at der ikke findes undersøgelser, der bekræfter effekten, men når jeg føler, det hjælper, så bruger jeg produktet. .

Kosten

Endnu et tegn på, at tiden nærmer sig et større løb, viser sig: jeg er begyndt at tænke mere over, hvad jeg spiser. Eller rettere sagt: jeg efterlever nu i højere grad diverse kostråd. For vi kender jo alle de 8 kostråd , men vi har vel alle et svagt punkt på et af punkterne :-/ Men nu, hvor tiden nærmer sig GUCR, har jeg mere fokus på at spise sundt: flere grove grøntsager og mindre kager og slik. Men jeg er ikke fanatisk omkring det, så der glider stadig usunde sager ned, bare i mindre mængder. Jeg bager oftere brød, laver grove salater og spiser mere regelmæssigt. Jeg har ikke anden viden om kost end den, de fleste har, og jeg lever heller ikke efter et kostskema. Jeg bruger bare min sunde fornuft, selv om det holder hårdt, når jeg står foran hylden med Ritter Sport, eller når jeg får de dejligste chokoladeæg med posten :-D .

Så ta´r vi cyklerne frem

Vejene er igen fine at cykle på, så jeg er løbet tør for undskyldninger for at tage toget på arbejde. Jeg har 15 km til arbejdet, og jeg bruger max. 15 min. længere i transporttid ved at cykle i forhold til at tage toget. Da jeg begyndte på Steno, cyklede jeg hver dag, men da jeg skulle arbejde i ambulatoriet med mødetid kl.07.30, blev hvert minut om morgenen pludselig vigtigt, og jeg begyndte derfor at tage toget. Nemt og bekvemt og en svær vane at slippe ;-) Så da jeg kom tilbage i nattevagt i dec, forsatte jeg med at tage toget. Nu med den undskyldning at der lå sne allevegne! Men nu må det være slut! For det første er det jo super supplerende træning, og dernæst sparer jeg 600 kr. om mnd. i togkort = et par nye løbesko. Så kan jeg vel godt cykle lidt hver dag :-D Dagens træning bliver derfor: 2 x 15 km cykling 18,5 km løb ½ time styrketræning (halvt program) Så har jeg vist levet op til sundhedsanbefalingerne om ½ times daglig motion for i dag ;-) .

Køb på nettet

High5 Isogel fungerer for mig :-D Det betyder, at jeg nu skifter leverandør. 3 gels for 30 kr. er en udemærket pris, så længe vi taler om afprøving, men som med så mange andre løberelaterede ting skal man handle i England for at få tingene til en ordentlig pris. Jeg har bestilt 25 x Isogels, 25 x Isogels plus (indeholder koffein) samt 1,6 kg protein recovery, alt sammen af mærket High5. Pris inkl. levering: 511,75 kr. Eks. på priser fra danske hjemmesider: 25 x Isogels 270 kr. 1,6 kg Protein recovery 500 kr. En horrible prisforskel! Levering fra England sker indenfor 1 uge; oftest i løbet af 4-5 dage. Jeg har bestilt energiprodukter samt sko mange gange, og ikke en eneste gang har jeg oplevet problemer med leveringen. Denne gang har jeg handlet hos discount supplements .

Implementering af styrketræning

Jeg har fået en mail, hvor der spørges, hvornår man kan kalde sig ultraløber? Det findes der vist ingen regel om, men da jeg selv begyndte at løbe ultra, fik jeg at vide, at man først er ultraløber, når man har løbet 5 konkurrencer over 50 km. En del løber kun 1-2 ultraløb i deres liv, bare for at prøve det. De er ikke ultraløbere, men er løbere, der har fuldført et ultraløb. Planen er, at jeg skal styrketræne 1 time x 3/uglt. Hvor er det lige, man finder 3 ekstra timer om ugen, når man i forvejen træner meget og stadig ønsker at tage hensyn til familien? Det er et puslespil, jeg lige skal bruge lidt tid på. De første par uger går med, at kroppen vender sig til den nye træning, og det skal der tages højde for i forhold til løbetræningen. Selv om jeg må skære lidt ned på km, tror jeg, det er godt givet ud, fordi en styrkelse af kroppens muskulatur (især ryg og mave) vil øge min udholdenhed under løb. Jeg er startet med middel belastning og mange gentagelser. 58 km tilbage før Jesper i morgen når delmålet: at være den første, der har løbet fra Nordkap til Cape Town :-) Efter en længere restitutionspause i DK genoptages World Run 2 senere på året. Men først har vi jo et fælles projekt, der skal løses, og jeg glæder mig til de fælles træningsture, der venter :-) .

Pain is inevitable - suffering is optional

Kirsten har spurgt, om jeg vil skrive lidt om kriser under langdistanceløb, og hvordan jeg takler dem. Kriser er en individuel ting. Vi oplever forskellige former for kriser, og vi takler dem meget forskelligt. Det, der virker for mig, virker ikke nødvendigvis for andre løbere. Det flg. er udelukkende baseret på mine erfaringer og personlige holdninger, og mange vil sikkert have et andet syn på kriser end mig. De er meget velkomne til at skrive en kommentar, så der kommer flere synsvikler på dette spændende emne. Der er sagt og skrevet meget om kriser, men bortset fra et par enkelte gode råd, som jeg har haft med i baghovedet, er det hele dyrtkøbte erfaringer under selve løbet. Man siger, at langdistanceløb, og ultraløb i særdeleshed, er et spørgmål om mental styrke. Hvor meget det betyder sat op imod selve udholdenhedstræningen er svært at sige. Nogle siger 10:90 - andre 20:80. Jeg siger 30:70, for uden meget træning går det ikke, hvis du vil løbe langt. Men der er ingen tvivl om, at jo længere vi kommer ud, jo mere betyder den mentale styrke. Hvilke forberedelser kan man gøre for at imødegå kriserne? Brug tid under træningen på at tænke igennem, hvad du vil gøre, når kriserne kommer - og de kommer! Sørg for at have fået trænet tilstrækkeligt til løbet, så du ihvertfald ved, at det ikke skyldes manglende km i benene. Det giver ro at vide, man har gjort sit 'hjemmearbejde'. Personligt møder jeg 2 slags kriser på 24 timers løb: 1. Hvad i alverden laver jeg her??? 2. Jeg er træt træt træt Nr. 2 er underligt nok den letteste at takle! Før løbet starter har jeg vedtaget med mig selv, at med mindre jeg bliver skadet, så er det ikke en mulighed at trække sig ud af løbet for at sove! Jeg har simpelthen ikke min sovepose med til 24 timers løb!! 24 timers løb sætter både kroppen og hovedet voldsomt under pres. Jeg plejer at sige, at et 24 timers løb begynder efter 14 timer. De første 14 timer er bare opvarmning. Man har trænet godt, snakken går blandt løberne, og det er lyst. Efter 14 timer begynder det sjove at gå af projektet, og det er her, fårene skilles fra bukkene. Når kroppen er slidt og vil sove. Når man har svært ved at indtage ny energi. Når man ser de andre løbere stoppe løbet og krybe ned i soveposen. Det er her, du for alvor mærker, at du er ultraløber ;-) Kan du ikke løbe, så gå! Hver en km tæller. Til VM i Bergamo 2009 brød min ankelskade op efter 3-4 timer. Derefter måtte jeg skiftevis gå og løbe, og efter 14 timer var det helt slut med at løbe. Men jeg kunne gå uden smerter, så jeg gik og gik. Flere gange var jeg ved at falde i søvn. På et tidspunkt spurgte en official, om jeg var OK, fordi jeg slingrede. Jeg var OK, men vanvittigt træt. Men jeg gik, og da løbet var slut, stod km.tælleren på 172 km. Jeg er overbevist om, at hvis min ankel havde været 100% i orden, var jeg kommet over 200 km den dag, men sådan er ultraløb. Alt kan ske undervejs. Men jeg ved inderst inde, at jeg kan, så selv om VM ikke gav et godt resultat, så er det stadig et af mine mest succesfulde løb, rent mentalt. Krisen med spørgsmålet om, hvorfor i alverden man bruger tid på at race rundt på en 1-2 km rundstrækning 24 timer i træk uden søvn, er straks vanskeligere! Her har jeg ingen gode råd, for vi har alle vores grunde, og du må finde den, der virker for dig. For halv- og helmarathondebutanterne skal der også være et godt råd. Mange får krise omkring helholdsvis 15-16 km og 30-35 km. Man synes, man har løbet langt. For de fleste er de nået så langt ud, som de har været på deres længste træningstur før debutløbet. I stedet for at fokusere på hvor langt, du nu har løbet, så vend tankegangen og tænk, at du kun har 5-6 km / 7-12 km tilbage. Det svarer til en af dine korte træningsture, og det er bare det, du mangler, før du er i mål. Det lyder banalt, men det virker :-) NIKE har udtrykt min holdning meget præcist: 'You can throw in the towel or use it to wipe the sweat of your face' .

Ændringer i planerne

Aflysningen af 6 timers løbet i Randers betyder lidt justeringer i mine planer. I stedet for Nadver Ultramarathon Skærtorsdag løber jeg med på DUUL´s træningstur fra Grenå til Århus der løbes d.27.3. Det giver Kent Møller og mig rig mulighed for at få lavet aftaler omkring GUCR :-) Det betyder desværre afbud til Griseløbet Halvmarathon med løbeklubben om søndagen. Jeg har haft lidt ondt i ryggen i denne uge, så det var vist i rette tid, jeg fik tegnet medlemsskab i et træningscenter! Jeg var til intro af maskinerne i går. Supergod fys, der har kendskab til ultraløb gennem sit samarbejde med ultraløber Jacob Vestergaard. Jacob er medarr. af The Hammer Trail .

Test af gel

Mine erfaringer med gels er ikke de bedste, så jeg har ikke brugt det hverken under træning eller konkurrence. Det går OK med de første par stykker, men derefter får jeg kvalme af den slimede substans. For et par år siden prøvede jeg SIS GO gel, hvor man ikke skal drikke vand til. Efter at have indtaget 1 gel, gik der ca. 5 min, før jeg sad i skovkanten med dårlig mave. Så var den træning ødelagt! Siden da har jeg holdt mig væk fra gels. Jeg har haft købt nogle, men de blev liggende i skabet, indtil jeg forærede dem væk. Når jeg nu har valgt at tage gels op igen, skyldes det, at jeg ikke kan benægte, at de vil være gode at have i rygsækken til GUCR. Små energitilskud, der ingenting vejer. De sidste par gange, hvor jeg har været hos min cykelhandler, har jeg skævet til High5 Isogel. Som SIS GO er de tilsat vand, så de kan indtages uden væske. Der er tilbud om 3 stk. for 2 stk´s pris: 30 kr. Det var oplagt at prøve dem i dag, hvor turen skulle være på omkring 30 km. 2 stk. i lommen, som skulle indtages hver 10.km. 1 pakke på 60 ml indeholder 24 gr. kulhydrat. Den er flydende som alm. energidrik, og den smager frisk og godt. Jeg har smagt både orange og berry. Jeg fik ingen maveproblemer, så nu skal jeg have købt 3 stk. mere, så jeg kan afprøve dem på en endnu længere tur i weekenden. Måske har jeg endelig fundet en gel, der virker for mig? .

Aflysning

6 timers løbet i Randers er aflyst pga. is på både en oprindelige rute og den alternative rute. Man vil arr. et nyt løb i begyndelsen af oktober i stedet for. Der er lidt uro over beslutningen, men jeg synes, den er rigtig. Løbernes sikkerhed fremfor alt! .

Forberedelser

En af de vigtige forberedelser til et løb er at finde oplysninger om ruten. Det er en meget stor hjælp, at Kent Møller har deltaget i GUCR tidl., så han kan komme med mange værdifulde oplysninger om terræn, depoter osv. Derudover har jeg fundet en billedeserie på nettet, hvor 'locks'/broer er fotograferet. Det giver en fornemmelse af passagerne over kanalen. Jeg er også begyndt at studere de påkrævede kort over ruten. På løbets hjemmeside ligger en fin optegning med markering af passagerne, og alligevel bliver jeg 'kortblind', når jeg skal finde de samme navne på mine vejkort. Er det mon kun mig, der går totalt i baglås, når jeg skal finde stednavne på kort??? De første navne er streget af startlisten, fordi de har trukket sig eller ikke har betalt startgebyr rettidigt. De engelske deltagere skal betale på forhånd. Vi andre kan betale ved ankomsten. Lørdag venter 6 timers løbet i Randers. Lige nu går overvejelserne på, om jeg skal løbe turen som en lang solotur. Der bliver kun 1-2 ture mere af den længde før GUCR, og jeg skal have trænet den vigtigste del af et ultraløb: den mentale del. .

'Konkurrence-mode'

Straffen for ikke at benytte det såkaldte 'åbne vindue' til at indtage rigeligt med protein og kulhydrat efter målgang i går faldt hårdt og effektivt i dag! Når jeg løber marathon, har jeg altid en liter cacaoskummetmælk med i tasken, og den indtager jeg meget kort tid efter at være kommet i mål. Det fik jeg ikke gjort i går. Dvs. jeg havde den med, men jeg kom først til min taske, da vi skulle køre, og da jeg ikke ville drikke den i bilen, fik jeg først drukket den, da jeg var kommet hjem og havde været i bad. Alt for sent!!! Det kunne mærkes på dagens restitutionstur, hvor benene føltes mere tunge end alm.vis efter et motionsmarathon. Nu kan jeg jo selvfølgelig heller ikke udelukke, at 13 x bakkestigning også gør sin effekt! Jeg har tænkt meget over min reaktion under løbet i går. Jeg har flere gange løbet marathon i 4.30-gruppen uden problemer, så der kan kun være én forklaring: jeg er gået i det, jeg kalder 'konkurrence-mode'. Der er kun 10 uger tilbage til GUCR, så det burde ikke være kommet bag på mig. Det er et hjemmebrygget begreb, som er lidt svært at forklare. Når jeg træner mod et bestemt mål, glider jeg på et tidspunkt, ubevidst, over i et stadie, hvor jeg ikke træner et eneste pas uden det har en funktion. Løbet i går havde en funktion som en lang træningstur i roligt tempo, men jeg kan ikke bruge en træning, hvor tempoet ikke er flydende. Min største force som ultraløber er bestemt ikke mit tempo, men min stabilitet i tempo. Lidt som en Duracell-kanin, der sættes i gang og holde samme tempo km efter km. Ikke hurtigt, men stabilt - ihvertfald til et vist punkt. Derefter går det stabilt ned ad bakke :-/ Jeg har derfor i dag gennemgået min løbsliste for at rense ud i løb, hvor det samme kan ske igen. Der er kun 2 sociale marathons tilbage på listen: 1. Rudersdal Marathon, hvor jeg stadig tror, at 4.30-gruppen passer fint, da det er 1 uge efter Hamburg Marathon, hvor jeg gerne vil løbe en god tid, samt en periode, hvor der er stor træningsmængde. 2. Gourmet Marathon med de mange lækre depoter. Her er det på forhånd varslet, at der skal bruges god tid i depoterne, så jeg bliver ikke overrasket. Faktisk skal jeg være glad for at være med til Gourmet Marathon! Det er ugen, hvor min nedtrapning til GUCR begynder, og da Jesper hørte, at jeg havde planlagt 2 marathons med 1 dags mellemrum i den uge, lød er et HMM på mobilen, der må have rykket tidsaksen, så døgnet nu er 2 sekunder kortere! Næsten samtidigt dukkede der en familiær begivenhed op, der umuliggør min deltagelse i Kalkmine Marathon om torsdagen. Det må kaldes held i uheld, for så gjorde det ikke helt så ondt at måtte melde fra løbet. Løbet, der nemt kan blive årets marathon-begivenhed. .

Løb for livet Marathon

Dagens træning var henlagt til Roskilde. Klubben 'Løb for Livet' havde arr. Roskildes 1. marathonløb i form af et socialt marathon. Pga. is på stierne var ruten blevet ændret lidt, så vi skulle ud på en prolog + 13 omgange. Omgangen indeholdt bl.a. en langstrakt bakkke. Lang, men jævn så den trods alt var til at løbe op ad i et rimeligt tempo. Jeg havde valgt at starte i 4.30 timers gruppen, men det skulle hurtigt vise sig at være fejl fra min side. Jeg var ikke forberedt på, at det betød et ophold i depotet for hver omgang. For mig er depotet et sted, hvor man får væske og så afsted igen med det samme, så man ikke bliver afkølet. Jeg var heller ikke forberedt på, at vi skulle vente på folk, der skulle på toilettet. Det har jeg ikke oplevet før! For ikke at blive kold i ventetiden luntede jeg stille og roligt ud på næste omgang, kun for at opleve, at fartholderen råbte efter mig og andre, der havde fået samme forkastelige idé. Efter 6 omgange havde jeg fået nok af råberiet. Det var faktisk en meget ubehagelig oplevelse. Da 4 timers gruppen indhentede os (de var startet 10 min. senere) ved 20 km, valgte jeg at følges med den gruppe i resten af løbet. Den passede perfekt både i indstilling til depotet og i tempo, og det gør, at min indtryk af løbet forblev positivt. Jeg ved, at andre løbere senere valgte at løbe væk fra gruppen af samme årsag, så det var åbenbart ikke kun mig, der var 'ulydig'. Jeg følte mig godt løbende og havde mentalt overskud hele vejen. Formen er måske ikke så ringe, som jeg bilder mig ind :-) Der var mange gode løbevenner tilstede, og som sædvanligt gik snakken under hele løbet - måske lige bortset fra den sidste gang på bakken ;-) Efter løbet var der franske hotdogs fra pølsevognen. Super initiativ! Der var god opbakning i depot/målområdet. Det er altid dejligt at mærke. .

En vidunderlig formiddagstur

Testturen i går blev ikke til noget, så det var ikke svært at træffe beslutningen om en formiddagstur, selv om jeg foretrækker at løbe om eftermiddagen. Jeg er indehaver af en B-løbekrop! Ville ønske at flere konkurrencer lå om eftermiddagen... I Birkerød har vi det skønneste vejr. Solen skinner fra en blå himmel. Iført de nye trailsko var jeg først i skoven og senere ude over golfbanen. Når jeg løber hen over sneen, der har en sprød skorpe efter de seneste dages frost, og det eneste, jeg kan høre, er fuglesang, den gnitrende lyd af fodspor i sneen og min egen rolige vejrtrækning, mens jeg for første gang i år kan mærke, at solen varmer - så bliver jeg høj af livet. Den følelse af velvære kan man ikke betale sig til. Det er løbeglæde i højeste potens :-) Skoene er bare helt rigtige. Min holdning til nye sko er, at de skal passe fra første km. Ikke noget med 'at løbe sko til'. Man skal hoppe i et par nye sko og føle, man 'kommer hjem'. Det, man efter min mening tager fejl af, er, at led og sener skal vænne sig til den nye sko. Anden dæmpning, anden belastning. Derfor skal man passe på med for mange km i en ny sko, men det har intet med fornemmelsen af, hvordan skoen sidder at gøre. Det er underligt at løbe på asfalt med Salomon-skoen. Hælen er gummiagtig og eftergivende, men den er kanon, så snart man rammer skovbunden. Jeg ville ønske, jeg havde købt den tidl., men bedre sent end aldrig. Måske trail bliver den nye trend i Birkerød? ;-) .

Trailsko

Nu skal det være slut med at lade vejret bestemme, hvor jeg skal løbe. Jeg har købt mit første par trailsko: Salomon Speedcross 2. Desværre havde de ikke damemodellen hjemme i min str. Valget stod mellem at vente på, at de fik bestilt en damesko hjem eller at løbe i herremodellen. Billedet viser, hvordan valget faldt ud ;-) Det kribler for at prøve skoen, men først skal der spises aftensmad, for Annette skal ud af døren. Bare det ikke er for mørkt til at løbe trail, når jeg er klar. Men så kan jeg jo slå to fluer med et smæk og få afprøvet min pandelampe :-) Der er åbnet et lille træningscenter i tilknytning til en af byens fysioterapier. Konditions- og styrketræningsmaskiner i god kvalitet. Åbningstilbud: De første 6 mdr. til 100 kr. pr. måned, derefter 200 kr./mdl. Væsentligt billigere end Fitnessdk, der koster 319 kr med firmarabat. Nu skal der trænes mave og ryg før årets 2 lange ultraløb, så jeg ikke får ondt i ryggen undervejs, specielt når der skal løbes med rygsæk. .

Justeringer

Der sker hele tiden små justeringer i mine planer. Jeg har valgt at droppe et par planlagte løb til fordel for lange ture alene i det nordsjællandske. Selv om jeg normalt ikke har problemer med at løbe alene, når jeg er i konkurrence (til VM må man f.eks. ikke løbe sammen med en landsmand, fordi det kan være en form for pace), så vil det sikkert være fint lige at tage et par ture alene før GUCR. Det er - igen - hamrende koldt, når man løber i modvind. Frostvejret vil bare ingen ende tage. Meget morsomt at få hilsner fra Jesper, der savner sneen og kulden, mens han løber i det varme Afrika. Vi kan godt bytte et par dage! Han håber, at der stadig ligger sne, når han kommer hjem i begyndelsen af april. Jeg har truet med at skifte over til skak, hvis der gør :-/ .

Nu med solbriller på

Det har været dejligt solskinsvejr i dag. Så dejligt at jeg måtte have solbriller på, da jeg var ude at løbe :-D 20 km i fint tempo, træningstilstanden taget i betragtning. Da jeg kom hjem, lå der en mail-hilsen fra en af løbeklubbens medlemmer. En, jeg ikke kender. Jeg er nok det medlem, der viser sig mindst i klubben, måske lige bortset fra de skadede løbere. Selv om jeg mest ses til klubaftener og fokusløb, er det dejligt at have rod i en lokal løbeklub, og det er særligt dejligt, når jeg hører, at nogle følger med i mine aktiviteter :-) Om 1½ uge skal jeg løbe 6 timers løb i Randers. Pga. vejret ændres ruten, så vi skal løbe på asfalt hele tiden. Den oprindelige rute er en kombination af asfalt og grussti, men som på alle andre stier i landet er den belagt med sne og is. Målet er en god lang træningstur på 60 km. No more, no less. .

Jesper Olsen vender hjem

Nu er det officielt. Jesper tager, efter aftale med sin sponsor ECCO, nogle måneders pause fra World Run 2 for at komme sig efter mange og lange perioder med tropiske sygdomme på turen gennem Afrika. Klippet fra World Run´s hjemmeside: "14days... !! There is now 2weeks running left to Cape Town :-) And after, hopefully, reaching Cape Point 15 March I have got the "go ahead" from my main sponsor (Ecco) and logistics support (Phil Essam) to take a long rest & recoveryin denmark before embarking on the last 1,5years of the run. I will first pay a visit to Australia to say my Thanks for the running company by Sarah Barnett (one of the world top female multiday runners) who ran w. me the first 7000km of the run. And then return to denmark 4. April to stay atleast a fewmonths to recover and get tropical deceases cured in order to be fully ready. And perhaps do a lecture on the 1. half of the run :-)" Derfor kan jeg nu også fortælle, at det er Jesper, der har sagt ja til være min supporter til Skövde 24 timer, og så kan jeg vel ikke komme i mere kompetente hænder :-) .

Mon 12 uger er nok?

Vejret er mildt sagt omskifteligt. Jeg stod op kl.13 bare for at opdage, at sneen dalede ned. Kl.14.30 skinnede solen :-) Så var det med at få skoene på og komme ud på dagens rolige tur. Det er dejligt at føle, at jeg restituerer hurtigt trods den lidt for lange periode med minimal træning. Normalt restituerer man hurtigere jo mere man træner. Kroppen lærer, at hvis den skal følge med, må den restituere hurtigt. Det er den meget fine balance mellem træning og overtræning. Vi reagerer alle forskelligt, og det er derfor, det er så svært at rådgive andre om træning uden at kende dem personligt. Der er kun knap 12 uger til starten på GUCR. Ikke lang tid til at blive klar til 233 km. Mon det er tid nok? Tiden flyver... .

Super intervaltræning

1. marts og dermed officielt forår. Hmm.. ikke her! I Birkerød er vi 'velsignet' af sne og frisk til hård vind i dag. Den positive side er, at sneen smelter så snart den rammer jorden :-) Det er jo ikke ligefrem, så man står og klapper i hænderne over at skulle træne i det vejr. Denne løber tog en hurtig beslutning: den træning, der er hurtigst overstået, er intervaller! And what do you know - jeg havde det bedste intervaltræningspas til dato. 10 x 1 km på flad landevej midt i myldretiden, så der har været 1 times god underholdning på vejen mellem Birkerød og Farum. Jeg følte mig godt og stærkt løbende på samtlige ture. Normalt går jeg mentalt død efter 4-5 ture, men i dag kørte det bare hele vejen. For første gang nyd jeg at løbe intervaller. .