lørdag den 6. februar 2010
Når bøtten vender...
Først havde jeg tænkt at slette dagens første blog, men faktisk viser den med al tydelighed, hvad løb betyder for mig og mit velvære.
Løber - det er ikke noget, jeg gør. Det er noget, jeg er. Fra nybegynder til ultraløber. Det er en del af min personlighed. Det har så stor en plads i mit liv, at min sindstilstand bliver påvirket, hvis jeg ikke løber.
Da jeg havde skrevet det første indlæg, tænkte jeg: Hvad sker der for dig? Så langt tillader jeg aldrig mig selv at komme ud i fortvivlelsens fangarme!
På bordet lå løbetøjet fra sidste gang pænt i en bunke. På med tøjet og løbeskoene. 16 km i den rolige aften. Musik i ørene. På et tidspunkt løb min mp3 tør for batteri, og det satte noget i gang i mig. Det var det, der var sket! Jeg havde tilladt mig selv at løbe tør for strøm. Glemt at jeg lader op, når jeg løber. Det er der, jeg henter min energi og mit overskud. Der, hvor jeg får sat tingene på plads.
Løb er min uudtømmelige energikilde. Ikke ultraløb. Det løber jeg, når jeg har overskud eller trænger til at udfordre mig selv. Men turene på 10-15 km - de er nu blevet uundværlige! Både for min sundhed, men også for min mentale tilstand.
Jeg nåede som sædvanligt langt omkring på de 16 km. Den tidl. lejlighed skal overleveres på mandag, så den er jo snart ude af verden. Mht. den nye, så skal jeg jo ikke flytte lige med det samme, så jeg når det nok. Jon Harald blev lagt i kassen med '2009' på. Nu skriver vi 2010...
Da det var på plads, blev det igen tid til at drømme. Drømme er det, der driver mit ultraløb. Den ultimative drøm er at opfylde Jesper Olsens profeti: at mit potentiale rækker til dansk rekord i 24 timers løb. Den nuværende er 217,750 km!
Med den drøm er der faktisk ingen undskyldning for ikke at få trænet; også af hensyn til mine medmennesker, der ellers skal lægge øre til ynk og jammer.
Tak til dem, der har skrevet opmuntrende ord efter det første indlæg. Jeg har læst dem med stor glæde, og de varmer :-)
.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Nu kender jeg dig igen ;-)
SvarSletKnus
Hej May-Britt
SvarSletJeg kender alt for godt den der fornemmelse af, at alting bare er for meget og skoene står i gangen og giver mig dårlig samvittighed, fordi der er så mange andre ting der har højere prioritet.
Men jeg har med tiden lært, at i en travl hvedag med 3 små børn og lange arbejdsdage, er det turene på landevejen der kan rense hovedet og give det overskud, der gør, at man kan klare hverdagen.
Mange i vores omgangskreds synes vi altid har travlt og de kan slet ikke forstå hvordan vi begge kan nå at træne... Vi vender den om og siger, at hvis vi ikke får trænet kan vi slet ikke klare de hårde travle dage. Motionen er vores "medicin" mod stress og lange dage.
Jeg tror ikke der er ret mange hvis træningsniveau ligger på højde med hvad de på forhånd havde regnet med - og vejret kan vi alligevel ikke gøre noget ved, så det er jeg holdt med at bruge negativ energi på. I stedet fokuserer jeg på, at det er flot de gange jeg alligevel kommer afsted.
Har du forøvrigt set, at Randers 6-timers er rykket til kl 10? Amatøragtigt af arrangørerne. Det gør programmet efter løbet lidt mere sammenpresset mht jeres hjemtransport. Men så må Berlingoen jo bare have lidt længere tilløb c";)
Held og lykke med træningen og flytningen
@ Claus: knus hjælper altid. Tak :-)
SvarSlet@Jesper: Jeg har lært, at det hjælper ikke, at jeg dropper træningen pga. tidspres i en længere periode. Så må jeg nøjes med meget korte ture, og det er nok det, jeg lige skal have vendt i hovedet. At korte ture er bedre end ingen ture.
Mht. Randers så har jeg kontaktet Jens. De har lovet at måle Niels og mig op som de første, og de vil sørge for at vi er med toget kl.17.14 fra stationen :-)