tirsdag den 9. februar 2010
Mænd, der lokker og kvinder, der ikke kan sige nej
Jeg er ikke i form, men det kribler for at løbe et motionsmarathon. Jeg savner de lange ture og samværet med de andre løbere. Jeg har ikke løbet marathon siden 1. januar - 6 uger!!!
Planen var at bruge 3 uger på at komme lidt i form. Nok til at løbe Morten Walters fødselsdagsmarathon d. 1.3. på Skodsborg ruten.
Den plan faldt til jorden, da Niels Høg sendte en sms, om jeg ikke vil med til Vestegnsmarathon på lørdag? Et løb, jeg ellers har meldt afbud til. Hvor længe tror i, det tog ham at overtale mig til at deltage alligevel? :-D
Niels har lovet at blive ved min side under hele løbet, og Torben Jensen har lovet lidt ekstra godt i depotet, så kan jeg jo bare ikke sige nej ;-)
Jeg har en rygrad som en regnorm i den retning!
På dagens tur havde jeg min nye vest på. Det er lige tidligt nok for mig at løbe uden jakke, fandt jeg ud af. Småfrøs på det meste af turen på armene trods 3 lag trøjer. Kroppen var varm nok pga. vesten. Den er behagelig at have på, og der er dejligt brede refleksbånd på. Jeg skal lige løbe et par gange mere med den, før jeg kan konkludere endeligt.
Det kan godt være, det ser lidt tungt og utrænet ud, når jeg løber, men til gengæld løber jeg i byens flotteste refleksvest :-D
22,1 km fra Birkerød til Virum ogr retur med de lange, seje bakker i Holte. Jeg synes, jeg er kommet godt i gang, og overskuddet er helt sikkert ved at indfinde sig igen :-)
Min roommate fra 6 dages løbet Lars Skytte Christoffersen er inviteret til Surgeres i maj. Det er en stor ære at blive inviteret. Forplejning i topklasse og mulighed for at konkurrere med de bedste i verden. Læs mere her
.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hej Maybritt
SvarSletJeg kigger ind i din log en gang imellem, så nu er det vist på sin plads med en lille hilsen.
Hvor må det være dejligt at have en så god grundform at selv når du føler formen er knap så god, så kan du altid lige overtales til en marathon med kort varsel:-)
Vores inspiration henter vi jo mange steder - og jeg gør det bla. i din log, når jeg sommetider mangler drivet til mine lange ture - som jo altså er småture i forhold til dine ;-).
Løbehilsner Gitte
Hej Gitte
SvarSletTak for din hilsen. Det er dejligt at høre, du finder bloggen inspirerende :-)
En ultraløbers force er normalt, at man kan stille op til marathon med dags varsel, bare på grundformen.
Om min er god nok til lørdagens løb, vil vise sig, og det kan i høj grad blive et problem for Niels ;-) Han er en vaskeægte løbeven at ville / turde stille sig til rådighed :-)