Hanging in

Jeg har alle mine løbedage haft svært ved at holde varmen, så snart vinteren sætter ind. Jeg er med garanti den løber, der er først i de lange tights. Længe før i andre overhovedet begynder at tænke i de baner! Det betyder, at 3 mdr. i den dybfryser, vi kalder Danmark, er ved at tage pippet fra mig. Jeg kæmper nu dagligt med at komme afsted, fordi jeg ved, at jeg fryser på de første km og igen når jeg når ud omkring 10-15 km, fordi sved og kold blæst bare er en dårlig kombination!! Jeg har valgt at bruge min livline. Selv om jeg ved, at Jesper lige nu kæmper sin egen kamp i Sydafrika med at nå frem til Cape Town, så har jeg valgt at melde ud, at der for alvor er et problem. Med kun 3 mdr. til GUCR skal der virkelig ske en ændring. Han har en hviledag om 3 dage. En dag, som er dyrebar for ham, for han har brug for al den hvile, han kan få. Alligevel vil han bruge noget af den på at konstruere en form for redningsplan. Vi bruger samme metode som frem mod DM 2008, hvor jeg fik et skema med km, som jeg skulle løbe hver uge. Ikke hvordan de skal fordeles, men bare hvor meget jeg skal løbe. Det fungerede perfekt. Så perfekt at jeg løb 188,947 km efter kun 12 ugers struktureret træning :-) Mentalt hjælper det at skulle 'stå til regnskab' for træningen. Whatever it takes... Nogle bruger den hårde vintertræning - at skulle ud selv om det er koldt, blæsende og umulige vejforhold - som en metal styrkelse i sommerens ultraløb. Når de har kunnet træne trods vejrforholdene, så kan de også klare et krævende ultraløb. Sådan er jeg slet ikke indrettet mentalt. Jeg er ligeglad med, om jeg har trænet i sne, regn eller sol - bare jeg har løbet de km, jeg har planlagt. Problemet er at komme ud af døren, når det for 80. dag i træk er frost! Jeg håber, i kan se forskellen. I dag stod jeg ved en skillevej. Efter 3,5 km løb stoppede jeg pludselig op; noget jeg ellers aldrig gør. Jeg brugte 5 min på at tænke over, om jeg ville vende om og løbe hjem eller forsætte turen. Jeg havde en meget klar fornemmelse af, at her var tale om en vigtig beslutning. Løb jeg hjem, havde jeg tabt kampen. Man bliver ikke ultraløber uden stædighed, og jeg opgiver ikke endnu. Men det var tæt på. Med Jespers ord 'just hang in there' løb jeg videre. Jeg overvejer seriøst om GUCR og Skövde 24H bliver årets eneste ultraløb. Jeg er gået fra ultraløb til ultraløb de sidste par år og måske er det tid til en længere periode med korte træningsture? Med en rutineret hjælper på sidelinien i Skövde vil jeg gøre alt for at bryde 200 km grænsen, og så derefter tage et halvt års tid med mindre træning (50-70 km uglt) med mere fokus på tempo. VM 2011 vil jeg tro kommer til at finde sted i maj eller juni, så jeg kan vente med at påbegynde ultratræningen til februar. Sådan er planen lige nu, men jeg ved jo af erfaring, at tingene ændrer sig hen ad vejen :-) .