fredag den 26. februar 2010

Mon Gud læser blogs?

Mon Gud læser blogs? I så fald må han have læst min og tænkt 'hun trænger sørme til lidt hjælp, og hvis nu et par plusgrader kan gør hende glad' :-D Ihvertfald stod jeg op til et udendørstermometer, der stod på 40 gr.!!! Nå ja, et hurtigt blik ud over golfbanen, der stadig var dækket af sne, fortalte en anden historie. Lidt justering på termometret gav et fald til mere realistiske 5 gr., men det er stadig i den rigtige retning. Ikke nok med det - det regnede også i går aftes, så sneen er smeltet på de asfalterede veje, og Bistrupvej er igen klar til intervaltræning - YES! Opmutret af diverse udsagn på Facebook om lange ture uden jakke, og udtalelser som 'pyha det er varmt med hue og vanter' valgte jeg at genoptage intervaltræningen efter 6-7 ugers pause. 'Kun' iført langærmet undertrøje og windstoppertrøje samt forårstights (let forede uden at være vintertights) begav jeg mig afsted. Jeg var dog ikke så modig, at jeg lod hue og vanter blive hjemme, og det var jeg glad for. Så varmt synes jeg altså heller ikke, det er blevet. 8 x 1 km intervaller med pauser til pulsen er faldet til 45% af pulsreserven (mindre end 2 min). Det gik forbløffende godt. Mine intervaller var mere ujævne end tidl, men de var ikke forringet ret meget i tempo trods den lange pause. 10,7 km er jo nærmest museskridt sammenlignet med Jesper, der i dag har passeret 21.000 km :-) .

3 kommentarer:

  1. Hvis vi holder os til løbeblogs, så er der vel størst chance for, at Nike og Zeus læser med; jeg tror ikke det er noget som Høder eller Heimdal ville interessere sig for.

    Synes de 5 grader lyder meget varmt - set i forhold til, hvor langsomt sneen smelter her. Det glæder mig på dine vegne, at du kan lave intervaller igen.

    SvarSlet
  2. Kan du ikke sende lidt gudelykke op til mig i Helsinki, her løber vi stadig i sne til op over begge ører..... Selv om i dag der der faktisk plus grader og lidt fuglekvidder. Jeg må her i vinter for det meste holde mig til løbebånd, men har sandelig lært at løbe intervaller, noget jeg ikke rigtig kunne finde ud af udenfor. Men vejen til ultraløb er stadig helt utopi for mig - men spændende at læse om dig.
    Hilsen Kirsten

    SvarSlet
  3. Jeg løber altid i NIKE, så mon ikke det er hende, der er på min side? Hun er sejrsgudinden i den græske mytologi, så hun skal være hjertelig velkommen :-)

    @ Kirsten: Jeg håber, at varmere vinde også er på vej til Helsinki. Sejt at du er kommet igennem vinteren på løbebånd. Det kunne jeg ikke klare! Måske du har lidt af ultraløberens stædighed? ;-)

    SvarSlet