tirsdag den 19. juni 2012

Nålepude

Jeg føler, jeg kan mærke bedring i anklen. Ikke at jeg er helt smertefri, men jeg har ikke længere konstant ondt på ydersiden af foden. Jeg er i fuld gang med fysioterapien, bestående af først ultralyd, efterfulgt af laser og til sidst akupunktur. Uhhh, jeg bryder mig ikke at få akupunktur. Altså ikke effekten af behandlingen, men dét at få nåle i den tynde hud på foden. Jeg er en kylling i forhold til de tynde nåle, hvilket jo er lidt mærkeligt, eftersom jeg har været bloddonor, siden jeg var 18 år!

Min fysioterapeut Vibeke og jeg har kendt hinanden i mange år, så jeg kan uden skam lufte min frygt for de små prik (som efter min mening gør vanvittigt ondt ;-) ), og hun er heldigvis overbærende.

Vibeke er iøvrigt moster til tennisspiller Frederik Løchte Nielsen, der netop har fået et wildcard til doubleturneringen i Wimbledon, så der skulle naturligvis også snakkes tennis - og ikke et ord om Caroline W!

Ultraløber som nålepude!
Find de 4 nåle - og jeg har også 1 i låret og 1 i hånden!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar