Selvfølgelig var foden øm, da jeg kom hjem, men jeg humpede ikke, som jeg har gjort i en stor del af forløbet. Jeg er udemærket klar over, at jeg træner på kanten af det fornuftige, men jeg tror på, at jeg har så stort kendskab og fremfor alt respekt for min krops signaler, at jeg tør vove at gå i gang igen.
I dag var jeg afsted igen på en 11 km tur med samme resultat som i går: fint løb og 'kun' ømhed efterfølgende. Kroppen er bemærkelsesværdigt upåvirket af knap 1 måned uden løb, og jeg kæmper mod den lokkende stemme, der siger 'Bare 1 km mere - du kan godt'. Men jeg vil ikke!! Så jeg overhører stemmen så godt jeg kan og overholder turens længde, som jeg har bestemt før, jeg løber hjemmefra, ellers ville det nok gå helt galt. Jeg behøver bare tænke på de 25 km under 24RUN!!
Den gamle cirkus hest lugter savsmuld og kan ikke holde sig fra manecheen ?
SvarSletSynes du ikke, jeg har holdt mig i skindet længe nok? ;-)
Slet