Selv om det er meget fristende at løbe igen i dag, så holder jeg hviledag. Jeg var hos fysioterapeuten i formiddags og fik den sædvanlige behandling, og jeg tror, at anklen har godt af ro for at opnå den fulde effekt.
Tilmeldingen til Aarhus Indoor Run d. 5.-6. januar er åbnet i dag, og de første løbere er på startlisten. Jeg har bestemt mig for at droppe alle tilmeldinger, indtil anklen er helt fit bortset fra 6D, som jo først er i maj, og den tidl. tilmelding betyder, at besparelsen ved startgebyret næsten rækker til flybilletten. Det er muligt at melde fra med 100% refusion senest 31/12, og hvis jeg ikke træner optimalt til den tid, kan jeg benytte mig af denne mulighed.
Jeg er ret hooked på 6 dages løbet, og jeg er 99% sikker på, at jeg har truffet det rigtige valg. Der vil nok altid være 1% af mig, der foretrækker landsholdet. Jeg er da også blevet spurgt, hvad jeg vil gøre, hvis jeg klarer kvalifikationskravet til 24H i vinter, men det er så hypotetisk, at det kan jeg ikke forholde mig til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar