Aarhus 1900 afholder i samarbejde med DUUL 24 timers indendørs løb d. 5.-6. januar 2013. Løbet har været afholdt med stor succes tidl., og man satser nu på at gøre løbet til en tilbagevendende begivenhed. Løbet ligger fint i forhold til de to andre 24 timers løb, der afholdes i løbet af vinteren: Bislett Indoor d. 1.-2. dec. samt Espoo 24 Hour der afholdes d. 23.-24. februar 2013. Tilmeldingen til Bislett Indoor åbner i dag, mens der åbnes for tilgang til løbet i Aarhus senere på måneden. Jeg planlægger at deltage i Aarhus.
Jeg er ikke verdens nemmeste patient, og jeg kæmper videre, hvis jeg ikke mener, tingene sker, som jeg mener, de bør. Efter en næsten søvnløs nat over den manglede scanning, som jeg mener er berettiget, skrev jeg en mail til Privathospitalet. Da jeg ikke havde hørt noget kl. 11.30, ringede jeg for at høre, om de havde læst min mail. Jeg fik fat i en meget venlig lægesekretær, der godt kunne forstå min frustration over gårsdagens beslutning om at se tiden an i 6 uger. Hun gav sagen videre til en anden ortopædkirurg, som har læst min sag, og som ringede kl. 17.30 for at fortælle mig, at han bestemt synes, at en MR-scanning hurtigst muligt er berettiget, og han sender straks en henvisning. Jeg regner med, at det bliver i næste uge. Nogle gange betaler det sig at være i besiddelse af en ultra-stædighed.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar