I disse dage bliver Google brugt flittigt, både for at finde informationer om selve skaden, men også for at finde tips til alternativ træning.
Jeg har forsøgt at finde ud af, om der findes naturmedicin, der fremmer helingsprocessen, men når jeg googler omkring brusk, kommer der primært info op om præp. Glucosamin, der bruges ved slidgigt, så det får jeg ikke meget ud af. Der er formodentligt heller ikke noget, der hjælper, men desperate tider kalder på desperate metoder.
Jeg har også læst om ankelartroskopi, som er den operation, jeg evt. kan få udført, men succesraten er ikke imponerende, så jeg krydser i den grad fingre for, at ro, tålmodighed og alternativ træning frembringer en naturlig bedring.
I går kom jeg, for første gang i laaang tid, i svømmehallen. Crawl er ikke ideelt, fordi den strakte fod åbenbart virker overbelastende, men brystsvømning ser ud til at fungere fint. Garmin 910xt virker stadig fint mht. optælling af baner, og denne ene gang vil jeg se mellem fingre med, at jeg er registreret for 1 bane rygcrawl, som jeg aldrig svømmer. Måske teknikken skal pudses lidt af? ;-)
Jeg har booket en times træningsvejledning i fitnesscentret i morgen. Indtil videre har jeg kun benyttet holdtræningen, men nu er det vist på tide at få instruks omkring bl.a. crosstrainer og romaskine, så jeg ikke ensidigt skal gå til spinning, især fordi jeg jo også cykler på arbejde, og det risikerer let at blive både ensidigt og kedeligt. Desuden vil jeg være uafhængig af faste træningstider ved at bruge disse maskiner.
Der sker heldigvis også lidt på den positive front. I går gav jeg et interview til Handelsinvest´s blad 'Resume'. Det er et blad, man kan læse online via deres hjemmeside, så jeg skal nok gøre opmærksom på, når artiklen bringes. Det blev en lang snak om, hvorfor jeg begyndte at løbe, hvorfor ultraløb, og om hvorfor alle vil løbe marathon eller længere. Min kæphest er, at man skal have respekt for alle distancer, 5 km eller ultraløb. Folk finder den distance, de kan overkomme, fysisk, mentalt og familiemæssigt, og der er ingen distance, der er 'bedre' end en anden. Min respekt ligger i, at folk gør noget for deres helbred, både for deres egen skyld, men i sandhed også for deres børns skyld. Og så er vi jo tilbage til udgangspunktet, hvorfor jeg selv begyndte at løbe dengang i 2005.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar