onsdag den 29. februar 2012

Jeg løber igen

Jeg har været ude at løbe i dag. Det blev til 10 km i roligt tempo. Noget ondt de første par km, men slet ikke så slemt som i mandags, og præcis som i mandags forsvandt smerterne, men denne gang havde jeg lært lektien og holdt mig til en kort tur.

Jeg er blevet spurgt, hvorfor jeg ikke taper anklen op, så jeg kan forsætte med at løbe, selv om anklen er skadet? Jeg har ikke den store viden om behandling af skader, og det er meget muligt, at det kan anbefales at løbe med en optapet ankel, for der er mange, der gør det. Men efter min mening er skaden jo ikke mindre, fordi jeg taper anklen op, og jeg er bange for at gøre yderligere skade, fordi jeg ikke har helt føling med, hvad der sker, mens jeg løber. Hvis anklen (som i går) gør så ondt, at jeg ikke kan løbe på den, så er jeg nok bedre tjent med at være.

Banner-forslag til Super 6

Der er nu 2 forslag til det officielle banner til Super 6-serien. Jeg håber, I har lyst til at deltage i en lille og totalt uoff. afstemning om, hvilket der er det bedste forslag. Afstemningen kører kun i dag og slutter ved midnat. Afstemningsboks i kolonnen til højre.


Forslag 1: 24RUN

Og det nyindkomne forslag

Forslag 2: Kristian Tomas Deiborg

tirsdag den 28. februar 2012

Indhentet af fortiden

Nå, så fik jeg løn som fortjent! Straffet for at tro, jeg er et overmenneske, der kan løbe 25 km på en skadet ankel og slippe godt fra det!! Hele aftenen var anklen øm, men den var faktisk ok, efter at jeg havde sovet i morges, så fuld af optimisme tog jeg løbeskoene på. AV for s.... Det gjorde ondt fra første meter, og denne gang tog jeg ingen chancer, men vendte straks næsen hjemad. Første gang gik (næsten) godt, men at udfordre skæbnen endnu en gang? No way!!

Symptomerne minder om den skade, jeg fik 10 dage før VM i Bergamo 2009, og som betød et mislykket mesterskab med kun 172 km, selv om jeg var i super form. Efter 40 km fik jeg ondt og begyndte at skiftevis gå og løbe og sluttede med at gå de sidste 10 timer, fordi jeg ikke ville udgå af løbet. Jeg havde fået anklen (også venstre fod) røntgenfotograferet, inden jeg tog afsted, og et brud var udelukket. En massiv indsats af en fysioterapeut gjorde, at jeg kunne stille til start, men det var altså ikke nok. Efterfølgende fik jeg foretaget en MR-scanning, der viste, at jeg havde revet noget brusk løst, muligvis ved at vride om på foden. Der er kun 2 løsninger på det problem: enten heler det selv op, ellers skal man opereres.

Nu er det slet ikke sikkert, at det er så galt fat. Dengang kunne jeg knapt støtte på foden, når jeg gik, og det kan jeg sagtens denne gang. Så kryds lige fingre for, at der 'kun' er tale om er forstrakt ledbånd, for den slags har jeg prøvet flere gange før, og jeg kommer hurtigt tilbage igen.

Årsagen til mine problemer med anklen? En voldsom forstuvning under en volleyball-kamp, da jeg gik i gymnasiet. Så vi taler om + 30 år, og dengang var der ikke tale om RICE og grundig genoptræning bagefter. Nope, da hævelsen var væk, spillede jeg volleyball igen - that´s it. Det har betydet, at jeg siden har haft et svagt fodled og nemt vrider om på foden. Det er en af grundene til, at jeg sjældent løber terrænløb. Risikoen for at jeg snubler over en gren, træstub og andre naturmaterialer er alt for stor.

- JPtv havde journalist Troels Henriksen med til eventen 'Test din OL-form'. Det er der kommet dette indslag ud af.

mandag den 27. februar 2012

På kattepoter

Fartlek - siger coachen. OK, så skal det være i dag, tænkte jeg og tog tøj på til en tur med tempo. Jeg fik løbet 100 m., og så jog nogen en kniv i min venstre ankel. Altså ikke sådan for alvor, men det føltes sådan! Meget mærkeligt, for jeg har løbet hele ugen, siden jeg vred om sidste søndag.

Nu giver jeg jo ikke op uden videre, så jeg humpede afsted, og hver gang jeg trådte ned på foden, fik jeg et stik med kniven. Jeg havde gået på foden hele morgenen uden problemer, og der var ingen smerter, når jeg prøvede at gå i stedet for at løbe. Jeg prøvede med lidt udstrækning af foden, men det hjalp heller ikke. Det var ikke, fordi jeg havde lagt ud i et vanvittigt tempo: 5.30min/km. Efter at have humpet, gået og strakt ud de første 2 km, prøvede jeg at gå lidt ned i tempo til 6min/km, og vupti - nu kunne jeg løbe! Stille og roligt som på kattepoter.

Så tog det kun et splitsekund at konvertere dagens fartlek til en lang, rolig tur. Det gik fint, bortset fra at jeg havde tøj på til en kortere tur i højt tempo, og da vejrguderne bestemte sig for at lade sneen dale ned efter ½ times løb, blev jeg gennemblødt. Det blev til 25 km i noget, der bestemt ikke kvalificerer til 'forårsvejr', og jeg var noget forfrossen, da jeg kom hjem.

Taktikken med at løbe roligt virkede fint, for jeg mærkede intet til anklen på resten af turen. Det er vist på tide, at vippebrættet også hives frem fra træningskassen for at styrke fodleddet.

søndag den 26. februar 2012

Hjemmetræning

Min træningsmadras er på mystisk vis blevet væk, så jeg har været i JYSK for at købe en ny. Træningsmåtter á la dem i fitnesscentret koster 4-500 kr., men i JYSK kan man købe et liggeunderlag, der er 1,2 cm tykt for 69,95 kr., og det fungerer efter min mening lige så godt som de dyre mærker, i hvert fald til mit behov. Nu er der ikke længere nogen undskyldning for den manglende hjemmetræning!

2 karklude er også inkluderet i mængden af træningsredskaber, så nu krabber jeg hen over stuegulvet. Selv min trappeopgang er inddraget i træningen! Jeg fik nemlig også anbefalet at stå på et trappetrin, hvor jeg skal hæve mig på tæer og dernæst sænke foden under niveau for at strække senen under foden, og når jeg nu bor i en lejlighed uden trin, må jeg ud på den fælles trappe.

Det går fint fremad med hælsporen, så jeg er ikke længere bekymret for, at det bliver den, der sætter grænser for træningen. Men for pokker hvor er der langt tilbage til den tidlige form!! Men lysten, glæden og kampånden er dukket op af mørket, og så skal det nok gå :-)

I onsdags fik jeg en hilsen fra Jesper. Han var blevet bidt af en slange på tirsdagens tur! I første omgang var han bare løbet videre, men efterfølgende blev han ramt af kramper, feber, opkast og uklarhed. Det har taget ham en lille uges tid at blive helt frisk. Så er det, man bliver glad for at bo i et land, hvor der primært er regnorme på vejen :-)

lørdag den 25. februar 2012

Workshop

Jeg har altid holdt meget af at løbe med vest. Jeg har ofte en trang til at trække op i ærmerne, når jeg løber med jakke, fordi det bliver for varmt. Problemet er bare, at løbeveste er lavet af noget tyndt stof, som kræver lunere vejr, før jeg kan bruge den. Men det er der nu lavet om på! Newline har sendt mig en vest i tykkere materiale: Iconic Coldtack 37 Vest.  Indtil nu har jeg løbet i min vinterløbejakke, men endelig er vi krøbet over frostgrænsen, og så må der ske noget med beklædningen. Det var måske ikke så oplagt, at det skulle være i dag, for kombinationen af temp. og blæst betød en chillfaktor på -3 i Birkerød, men I ved, hvordan det er, når man får nyt udstyr ;-)

Jeg tog en langærmet undertrøje, en langærmet T-shirt og vesten på. Turen gik ad Kongevejen fra Birkerød til Virum og så retur. På udturen tænkte jeg, at nu havde DMI overdrevet igen. Det var bestemt ikke særligt blæsende, og slet ikke en middelvind på 8,8 m/s, som det fremgik af Borgervejr, som jeg altid tjekker, før jeg løber om vinteren. Meeeen jeg blev klogere, da jeg skulle hjem fra krydset i Virum. Mand, for en modvind hele vejen hjem!!! Men vesten - den holdt hele vejen!!
Fysioterapeut Kristian underviser
Eftermiddagen har jeg brugt på 'Løberen's workshop 'Forebyg skader' Det var et par timer med butikkens fysioterapeut, der tog udgangspunkt i deltagernes erfaring med skader, når han gav gode råd til styrketræningsøvelser. Jeg fik et tip med hjem til min hælspore: 2 karklude under fødderne og så skal jeg 'krabbe' mig frem.
Her ses jeg i en sidebøjning
Foto: Fra Løberens facebook-side

Øvelse for lårets muskel på lårets bagside: nordic hamstring
Foto: Fra Løberens facebook-side

Da der var 20 min. tilbage af workshoppen, blev vi sat til at lave cirkeltræning med englehop, squarts, sideskridt, planken og mavebøjninger.

Da det var slut, havde jeg en god snak om løbesko med en af medarbejderne. Jeg skulle høre, om denne afdeling ville blive forhandler af Newlines sko, så jeg kunne få dem lavet, hvor jeg plejer at handle løbeudstyr, men desværre var svaret nej. De har så mange andre mærker i sortimentet, at Newline ikke er aktuelt. Men han kendte meget til skoen og dens muligheder for opbygning, så jeg blev meget klogere.

fredag den 24. februar 2012

V Endurance 24H

Måske har min far ret, når han siger, jeg går til for mange ting. Jeg kan i hvert fald godt få den tanke, når jeg begynder at blande tingene sammen. Det var ikke i går, men i morgen, jeg skal møde op omklædt, når Løberen afholder workshoppen 'Forebyg skader' i Lyngby.

I går glemte jeg at skrive, at der ikke blev fundet skjult talenter blandt deltagerne, så jeg var ikke den eneste, der ikke leverede op til de fysiske krav for en OL-deltager. Selv om der var lang ventetid mellem de forskellige øvelser, fordi 10 personer skulle igennem, så skriver jeg eventen på listen over anderledes og morsomme ting at have prøvet, altså bortset fra 'Brutal Mave'!

I morgen begynder det finske indendørs 24 timers løb Endurance 24H, der afholdes for 5 gang. De første gange var der flere danske deltagere, men i år er der ingen på startlisten. Det er en af verdens allerbedste kvindelige ultraløbere Sumie Inagaki til gengæld. Jeg vil overlader til jer selv at studere hendes imponerende resultater via linket.

Et godt løb kan give en billet til årets VM, så det skal blive spændende at følge de nordiske deltagere, hvor især Sverige er rigt repræsenteret, fordi løbet samtidigt er Svenske Mesterskaber.

torsdag den 23. februar 2012

OL-testen

Det kommer næppe bag på nogen, at jeg ikke bestod OL-testen ;-)

Jeg var tidligt oppe efter nattevagten, da det tager 1 time med bussen til Idrættens Hus i Brøndby, hvor vi var bedt om at møde op kl. 15 til 'Test din OL-form' med Team Danmark / Danske Spil. Jeg havde læst mailen som, at man skulle møde op omklædt, men der blev brugt 20 min. på at vente på de sidst ankomne + omklædning, og vi kom først i gang kl. 15.20.
Mads i grøn trøje fortæller om stedet og testen
Først skulle vi i gang med opvarmningen, som bestod af en del koordinationsøvelser.
Spiderman er en aktiv variation af Planken
Ca. 15 min. og så var vi klar til at gå i gang med de 4 øvelser, testen bestod af.
Mens vi lyttede til Mads, trænede nogle bordtennisspillere i baggrunden.
Her laves 'vinduesviskeren', hvor man hænger i armene, mens benene svinger fra side til side
Først skulle vi prøve 'Brutal mave'. Allerede her fik min OL-chance et alvorligt knæk. Mit hoved kunne overhovedet ikke klare at hænge med hovedet nedaf, og fra første mavebøjning blev jeg svimmel og fik kvalme. Jeg valgte at stoppe efter 10 stk. for ikke at få ødelagt hele testen, men det forhindrede ikke, at jeg led at let kvalme resten af eftermiddagen. De andre deltagere lå på 15-20 stk.


En strop sikrer, at man ikke snyder med armene
Albuerne skal helt op til knæet!

Derefter rykkede vi ind i et andet testrum, hvor vores eksplosive egenskaber skulle testes ved at hoppe, først uden afsæt (stå med bøjede ben op hoppe lige op) og dernæst med afsæt (stå op, bøje i benene og sætte af). Normalt hopper man højere, når man får lov at tage afsæt, men ikke mig.. Jeg hoppede præcis lige højt i begge tests: 24,6 cm! Mads fortalte bagefter, at det var jeg ikke den første atlet, der havde oplevet. Det sker både pga. manglede tekniske færdigheder, men også i høj grad fordi jeg åbenbart har så mange af de røde/langsomme musklefibre, at jeg ikke har den store eksplosivitet. Mine fibre er simpelthen for langsomme til at nå at blive rekrutteret på den korte tid, hoppet varer. Jeg vælger at se positivt på det: som ultraløber bruger jeg jo fortrinsvis de langsomme muskelfibre, så skaden er ikke så stor - altså andet end OL-drømmen led endnu et knæk :-D

Mads instruerer i øvelserne
Til sidst skulle vil lave squats med tunge vægtstænger, men da det var frivilligt, om man ville løfte tungt eller have tjekket sin teknik, valgte jeg det sidste, og endelig var der lidt ros at hente, for Mads sagde, at teknikken ser både rigtig og stabil ud. Tak for det!
Leon fra ultralandsholdet var også med
Her øver han teknikken til squat
Desværre var tiden løbet fra os. Vi skulle have afsluttet hele arr. kl. 17.30, men der sluttede testen først. Så skulle der klædes om, før vi kunne høre Team Danmarks chef fortæller om tiden op til OL i London, mens et traktement med sandwich kunne indtages. Desværre kører bussen ikke ret ofte efter kl. 18 fra Brøndby-Hallen, og jeg måtte derfor droppe denne del. Det ville jeg ellers meget gerne have hørt, men med endnu en nattevagt i sigte valgte jeg at tage hjem.

onsdag den 22. februar 2012

Den kommende måned

Anklen er stadig lidt øm efter søndagens uheld, men det er blevet bedre, og jeg løb uden problemer 12 km i eftermiddag. Jeg er stadig lidt forsigtig, men det er ikke noget, jeg er bekymret for.

I går skrev jeg til coachen, at et hurtigt marathon om 3½ uger er ude af billedet, men at jeg i stedet for satser på en god tid til Griseløbet om 4½ uger. Coachen bliver altid glad, når jeg nævner løb, der kræver tempo, for han ved, at jeg er svær at motivere til den slags træning. Jeg holder mere af de lange, rolige ture, hvilket vel også er ret naturligt som 24 timers løber.

Derfor er der dikteret 1 x 30-45 min. fartlek og 1 x 5 eller 10 km testløb samt 1 x 15-25 km roligt løb uglt. den kommende måned. Testløbet behøver ikke være i konkurrence. Det kan sagtens være en træningstur i højt tempo, men jeg håber at finde relevante løb, for jeg er meget dårlig til at presse mig selv. Det går lidt lettere, når der er nogle at jage. Resten af ugens km fyldes ud efter eget valg.

Jamen, så er det jo bare at komme i gang!!

tirsdag den 21. februar 2012

Tiden tikker

De fleste har nok bemærket, at jeg har fået et nedtællingsur på siden. September lyder meget langt væk, men det gør 199 dage bestemt ikke! Jeg indrømmer gerne, at lige nu klynger jeg mig til coachens udmelding, at bare jeg har grundformen i orden, når vi når maj måned, så skal han nok få mig i topform til VM.

Så længe har jeg nu ikke tænkt mig, at der skal gå, før den målrettede træning begynder, men jeg har givet mig selv en form for time-out indtil 1. marts, dvs. 10 dage. Tiden skal bruges til at justere løbslisten samt lave en ny træningsplan med Jesper.

De første ændringer er sket. Oprindeligt skulle jeg have løbet Allerød serieløb i søndags, men jeg valgte at melde fra, da jeg forventede isglatte steder i skoven, og jeg fik ret i, at der var glat. Så glat at arr. henlagde løbet til villavejene. Surt for så kunne jeg godt have løbet med. Nu bliver jeg nødt til at deltage d. 18. marts, hvis jeg vil have en chance for at komme på podiet, da det kræver deltagelse i 3 ud af 5 løb. Det betyder, at Sydkystmaraton falder ud, men det gør ikke så meget, da jeg på ingen måde kan nå at blive i form til et løb på 3t 30min. eller hurtigere, som var målet. Det må bliver lidt længere henne i sæsonen.

Jeg har meldt mig ud af fitnesscenret med udgangen af marts måned. Jeg ved, at når træningen optrappes, bliver det umuligt for mig at følge hold til bestemte tider. Jeg håber derfor, at jeg får nogle gode imputs til hjemmetræning på lørdag, når jeg deltager i Løberens workshop om forebyggelse af skader.

mandag den 20. februar 2012

På vej op igen

Jeg tror, jeg ramte bunden i går. I dag føles alting lidt lettere, lidt lysere. Benene føles ikke længere som beton, og lysten til at løbe er genfundet. Måske hænger det også sammen med det forårsagtige vejr?

Nå ja, anklen gør stadig lidt ondt, men den er ikke hævet, så jeg regner med, at den er i orden i løbet af få dage. Jeg kan løbe på den, men den er noget øm. Øm nok til at jeg måtte takke nej til et meget interessant tilbud fra Danske Spil og Team Danmark. For nogle uger siden kørte en konkurrence om at Få testet din OL-form under vejledning af Team Danmarks fysioterapeut Mads Brink. Jeg vandt ikke en af de 10 pladser i første omgang, men der er løbet et par afbud ind, og man har trukket nye vindere, og jeg er en af dem.

Mens jeg bandede og svovlede over min egen dumhed i går, sendte jeg afbud til eventen. Men heldigvis så Morten Hedegaard fra Danske Spil anderledes på det. Jeg er velkommen til at deltage i de øvelser, jeg kan klare og ellers bare lytte med, når Mads fortæller om OL-deltagernes fysiske forberedelser. Det tilbud kunne jeg simpelthen ikke sige nej til, og derfor står jeg i Idrættens Hus på torsdag kl. 15.00 iført træningstøj og et kamera :-)

Nej!

Der findes en skør gruppe mennesker, der løber mange marathons - de såkaldte 'marathontosser'. Selv om jeg ikke fik løbet ret mange marathons i 2011 pga. min diskusprolaps, føler jeg mig stadig som en del af denne gruppe, og jeg har i kraft af dette en stor bekendtskabskreds over hele landet.

Når jeg læser om trafikulykker et sted i landet, hvor jeg kender en løber, følger jeg altid, lidt irrationalt, op på navnet, om hvem den tilskadekomne er. Risikoen for at det handler om en, jeg kender, er trods alt minimal. Irrationelt - indtil i går!
Da jeg stod op, læste jeg om en spritbilist i Aars, og straks tænkte jeg på Mogens. Aars er en lille by i det nordjyske, og det drejede sig med stor sandsynlighed om en person, han kendte. Da jeg kom hjem i går aftes, lå der en besked på min mobil: det er Lene, Mogens hustru, der er kørt ihjel af en spritbilist.

NEJ - det kan ikke være rigtigt!!! Lene, der tog stor del i Mogens´s løberliv. Lene, som alle marathontosserne kender, fordi hun tog med rundt til løbene. Det er forfærdeligt, uretfærdigt og meningsløst. Mange tanker går til Mogens og hans familie i denne svære tid.


Hvil i fred Lene

søndag den 19. februar 2012

Pandoras æske

Det føles som om, jeg har åbnet Pandoras æske, og den ene ulykke efter den anden vælter ud. Dagens stunt bestod i at sidde med venstre ben trukket op under mig, mens jeg skrev på min pc i formiddags. Da jeg rejser mig og træder ned på foden, opdager jeg, at den sover, og jeg vrider selvfølgelig om på foden! AV for s....

Min venstre fod har været mit svage led, siden jeg vred om den under en volleyball-kamp i gymnasiet. Jeg har vredet rundt på den fod utallige gange, og jeg har såmænd også løbet 40 km på den efter at være snublet i begyndelsen af en træningstur. Jeg var vejviser for en gruppe løbere, der skulle løbe 2 gange rundt om Furesøen. Efter knap 1 km vred jeg rundt, og i første omgang kunne jeg slet ikke støtte på den, men efter 1 minuts tid gik det bedre, og vi løb videre. Jooo, det gjorde ondt, men vi kom rundt, og jeg havde et hævelse, der til forveksling lignede et hønseæg, med hjem. Så min erfaring siger mig, at jeg sagtens kan løbe trods lidt smerter.

Det kunne jeg også i dag, men efter at have løbet 8 km vandt fornuften alligevel. Det er sørme for dumt at løbe på en fod, der gør ondt, også selv om man har brug for det mentalt!

Mens jeg løb, blev det hele bare for meget, og jeg havde mest af alt lyst til at kaste håndklædet i ringen. Hvorfor blive ved med at kæmpe, når det hele bliver ved med at gå i fisk? Det er også en del at slås med på den private front, og det hele virker lidt håbløst for tiden. Så jeg løber og er ved at svinde ind til ingenting af ren selvmedlidenhed. Blottet for lyst til noget som helst. Alt er så gråt og trist, at det ikke er til at holde ud!!!

Lige indtil jeg møder dette syn: de første erantis, jeg har set i år. De små gule forårsbebudere der lover sol og sommer. Måske er der alligevel håb forude?


And this too shall pass..

lørdag den 18. februar 2012

Bislett 50 KM

Jeg blev snydt af vejret i dag! Det har været regnvejr de sidste par dage, så jeg gik ud fra, at vejene var fine at løbe på, men jeg havde glemt at tage højde for, at smeltevand kan fryse og medføre isglatte steder. Faren lå i, at isen lå under smeltevandet, så flere gange troede jeg, at jeg løb gennem en vandpyt, kun for at opleve foden skride under mig. Jeg undgik at falde, men jeg valgte at afkorte turen væsentligt. Planen var 20 km, men det blev kun til 9 km.

Jeg kunne selvfølgelig bare have valgt en anden rute undervejs, men pt. har jeg ikke mentalt overskud til den slags tankevirksomhed. Jeg havde en rute på 20 km i hovedet, og da den indebar en vis risiko, valgte jeg at løbe hjem. Forhåbentligt er det en kortvarig fase - både med vejret og mit manglende overskud!

I dag er det blevet afholdt 50 km indendørsløb på Bislett Stadion i Oslo. Man løber på opvarmningsbanen under tribunerne. Det er ikke en distance, der afholdes ret ofte. Herhjemme er det mig bekendt kun Copenhagen Ultramarathon i april, der afholder et DAF-opmålt 50 km løb.

50 km er den korteste distance, der afholdes konkurrencer i under IAU, der er det internationale ultraløberforbund, og derfor opfattes det generelt som den distance, man skal over for at have løbet et ultraløb.

Tilbage til løbet i Oslo: Hos herrene vandt Jon Henry Strupstad (1980) i tiden 3:02:32 (3:39min/km).

Hos kvinderne så Christina Büs-Holth (1980) længe ud som en vinder, men hun valgte at stoppe efter at have nået marathondistancen i tiden 2:45:29 (3:54min/km).  Hun har tidl. løbet EM i marathon, så det var måske et forsøg på OL-kval.? Hendes PR lyder på 2:33:40 og er sat i Berlin 2011. I stedet blev vinderen Karianne Grefsrud Søfting (1986) i tiden 3:42:59 (4:28min/km).

Men den ældre årgang kan bestemt også. Vera Nystad - årgang 1945 - blev nr. 3 i tiden 4:22:01 (5:14min/km). (Resultat rettet d. 19/2 pga. trykfejl - tiden var ikke 3:22:01 som først skrevet)

60 mænd og 21 kvinder stillede til start.

fredag den 17. februar 2012

Film om løb

For flere år siden faldt jeg tilfældigvis over filmen Without Limits om den amerikanske løber Steve Prefontaine. Jeg har set den adskillige gange, og løbescenerne fascinerer mig stadig.

Jeg har også set filmen The Long Run, som jeg til gengæld ikke fandt særlig spændende.

Den bedst kendte film om løb er nok Chariots of Fire , som jeg af mystiske årsager aldrig har fået set. Men nu skal det have en ende! Jeg har bestilt filmen på Amazon.co.uk for den nette sum af 3,79 pund.

Tips om andre gode film modtages med glæde :-)

torsdag den 16. februar 2012

Ud af boblen

De sidste 10 dage har jeg haft fornemmelsen af at leve i en boble, og nu er det tid til at prikke hul og starte livet op igen. Jeg har ikke været på arbejde siden mandag i sidste uge, og jeg har valgt at tage ugens sidste nattevagt for at komme i gang igen. Jeg har heller ikke løbet siden i fredags. Faktisk ikke været fysisk aktiv overhovedet bortset fra gåturen på 10 min. fra Hillerød station til hospitalet, hvis bussen ikke kørte.

Efter morgenkaffen tog jeg løbeskoene på. Puha, kroppen bliver altså lidt rusten efter 1 uge uden at blive rørt! 11 km uden en mobiltlf. der konstant råber på kontakt. 11 km til at få rystet tankerne lidt på plads. Det er jo bl.a. det, løb kan gøre - give tid og ro til at tænke. Som Newline skriver i deres mantra: IN THE OFFLINE.

Jeg er nu blevet introduceret på hjemmesiden under Friends i venstre side af  menuen. Jeg har fået en lille smule tøj, men det meste kommer først i løbet af et par uger. Det er vist desværre også stadig bedst at løbe i vintertøjet. Og så glæder jeg mig meget til at modtage beskeden, at jeg skal have taget aftryk til mine nye sko. Det bliver vist i løbet af marts måned.

onsdag den 15. februar 2012

Nyt vedr. Super 6 Serien

24RUN bringer nyt om Super 6 serien i 6 timers løb: regler, pointsgivning samt tilmelding. Det fremgår af forsiden, at det er gratis at deltage.

Der er lagt et forslag til banner for serien ud på 24RUNS side på Facebook. Kommentarer er velkomne. Personligt mangler jeg den kvindelige løber..

tirsdag den 14. februar 2012

Snart tilbage


Siden mandag formiddag er familien blevet samlet omkring min mor, der nærmer sig afslutningen på livet.

søndag den 12. februar 2012

Getting Lanced

En uge med for meget kaffe, for uregelmæssigt spisemønster på 'overlevelseskost', dårlig søvn og mange bekymringer er ved at sætte sine spor. Det var tydeligt på dagens korte tur, at kroppen mangler ordentligt brændstof. Det bliver jeg simpelthen nødt til at tage alvorligt, ikke kun af træningsmæssige årsager.

Jeg har fået løbet de fleste dage, men holdtræningen er sat på stand-by indtil videre. Jeg deltager ikke i nogle aktiviteter, hvor jeg ikke er tilgængelig på mobilen. Jeg må prøve, om jeg i stedet for kan tage mig sammen til maskinerne i centret.

Ironman Panama 70.3 er i fuld gang, mens dette indlæg skrives. Der er lavet et morsomt indslag med Rasmus Henning om Getting Lanced Indslaget var kun ½ min.

Dagens lille positive: 38-årige Ole Einar Bjørndalen vandt sin World Cup sejr nr. 95 i dagens 12,5 km jagtstart. Den gamle Bjørn brøler endnu :-)

fredag den 10. februar 2012

Mærkedagen

Det er d. 10. februar - en slags mærkedag. Det er i dag 7 år siden, min veninde døde af livmoderkræft. Hun blev 49 år 360 dage. Hun blev begravet 5 dage senere på sin 50 års fødselsdag.

Af samme grund har min egen 50 års fødselsdag siden dengang stået som en slags markør. En milepæl. Irrationelt, men følelser har ikke meget med fornuft at gøre. Når der sker særlige ting i den del, der var hendes liv, gør det ondt, at hun går glip af det. Som da hendes ældste datter gjorde hende til mormor for 1. gang for 1½ år siden, eller da hendes yngste datter blev gift i sommers.

Nu nærmer jeg mig den runde dag, og jeg skal selv være farmor for 1. gang om 6-7 uger. Livet går videre på godt og ondt, men på dage som i dag er jeg ekstra taknemmelig for at være i live.
For Susan
Jeg har sovet ordentligt for første gang siden i mandags. Tingenes tilstand er stadig alvorlig, men stabil. I går var jeg helt pumpet, drænet for energi. Fik ikke løbet fordi jeg ikke orkede at skifte tøj. I dag vågnede jeg med fornyet energi, drak morgenkaffe og så var det afsted. Selve ruten var ikke særligt spændende, for det var på Kongevejen mellem Birkerød og Hillerød i en eller anden naiv forestilling om, at hvis jeg skulle blive hasteindkaldt, så var jeg da i det mindste på vej mod Hillerød Sygehus, omend iført svedigt løbetøj.

Men der skete ingenting, og jeg fik løbet 26 km i solskin, mens jeg lyttede til P4 Kbh. Småsnak om strikning, om at kål er kommet på mode samt om interessante tlf.nr. På mange måder totalt ligegyldigt, men hvor var det dejligt at høre et par radioværter tale om dagligdags ting i et par timer.

Lidt update omkring Ironman Panama 70.3: Der er kommet et link til løbet, og som det fremgår af Jans kommentar til gårsdagens indlæg, så stiller Lance Armstrong op.

torsdag den 9. februar 2012

En spændende dyst

Der ser ud til at være lagt op til en interessant dyst den kommende weekend. Rasmus Henning åbner sæsonen med deltagelse i Ironman Panama 70.3 (det er en halv Ironman) , og varme rygter siger, at Lance Armstrong stiller op i samme race. Foreløbig står Armstrong ikke på startlisten, så lad os nu se, men det kan da blive ganske interessant at se, hvad han kan indenfor triathlon, som han dyrkede, før han specialiserede sig indenfor cykling.

Jeg kan ikke se, at der skulle være live-opdatering, men måske kommer det et link på raceday. Ellers plejer der at komme kommentarer fra R.H.s løb på Rasmus Hennings profil på Facebook

På kvindesiden er 28-årige landsholdstriathlet Michelle Vesterby på startlisten. Michelle håber at samle kvalifikationspoints nok til dette års Ironman Hawaii. Hun debuterede på den lange distance i efteråret 2011 med det næstbedste resultat nogensinde for en dansk kvinde 09:11:23, og løbet i Panama er et trin på vejen mod Ironman nr. 2 i Melbourne d. 25. marts.

onsdag den 8. februar 2012

14 km...

Det har været et hårdt døgn, og jeg føler mig som en bil, der har været igennem pressemaskinen hos autoophuggeren! Alvorlig sygdom presser én til det yderste både fysisk og psykisk. Hospitalsbesøg, lægesamtaler, familien der skal holdes opdateret, arbejdet der skal underrettes, aftaler der skal ændres, manglende søvn - alt blandet op med tusindvis af tanker.

Jeg begyndte at løbe i begyndelsen af 2005, mest som en tilfældighed, men jeg fandt hurtigt ud af, at det var en fantastisk måde at få nogenlunde styr på tankerne, da min veninde var i slutfasen af sin kræftsygdom. Så da jeg kom hjem fra hospitalsbesøget i dag, hoppede jeg i løbeskoene, stak mobilen i lommen og løb.

Løb på de stille villaveje, hvor de eneste lyde var mine skridt på asfalten, min vejrtrækning, og nogle få fugle der sang trods vinterkulden. Tid til at få ro i sindet, styr på tankerne og rørt kroppen. En slags trance, da kroppen fandt den velkendte rytme. 40 min. ro, før mobilen ringede, og 'åndehullet' lukkede i. Heldigvis ikke noget alvorligt, men jeg måtte vende om og løbe hjemad.

14 km helt for mig selv - 14 km der giver kræfterne tilbage.

tirsdag den 7. februar 2012

Præsentation

I dag har jeg modtaget en mail fra Newlines CEO Per Thomsen, at de er stolte af aftalen med mig. Så bliver man rigtig glad! Newline har skrevet en introtekst om mig, og sammen med et foto bliver jeg præsenteret i deres næste Newsletter, der sendes ud til 20.000 abonnenter. Det, der tidl. var en lille aftale om at jeg skulle løb i tøjet og ikke andet, har i løbet af et splitsekund udviklet sig til en stor aftale.

Da jeg begyndte at løbe for 7 år siden, købte jeg mit første sæt løbetøj på tilbud. Det var en sort jakke med et par sorte vindbukser fra Newline. Siden har jeg, som de fleste andre løbere, prøvet flere mærker, men hver gang vender jeg tilbage til udgangspunktet. Med løbetøj er der i høj grad tale om individuel smag, og jeg har altid følt mig rigtig godt tilpas i Newline. Jeg har aldrig oplevet problemer med kvaliteten, og derfor glæder jeg mig meget til at udbygge min tilknytning til firmaet som testløber af både tøj og sko.

Vores nærmeste familie er ramt af meget alvorlig sygdom, så aftalen er et lyspunkt i en mørk tid. Hvis bloggen bliver tavs i en periode, ved I nu hvorfor, men samtidigt er det mit pusterum til andre tanker.

Tøj fra vinterkollektionen

mandag den 6. februar 2012

Mens vi venter på foråret

Det er både koldt og blæsende, og jeg indrømmer gerne, at mit vikingeblod er kraftigt fortyndet, så jeg synes ikke, det er en nydelse at løbe lige nu - og så alligevel..

Der var gang i flagene pga. blæsten 
Men vinteren giver også smukke synsindtryk
Newline har allerede deres forår/sommerkatalog på trapperne, og jeg har fået til opgave at se, hvad jeg skal bruge, når det bliver lunere i vejret. Oh boy - jeg kan næsten ikke vente, for tøjet bliver i mine ynglingsfarver rød og hvid. Til mændene bliver det gul og sort, som jeg har læst mig til bliver forårets helt store farve. Der bliver kvindekønnet vist så overhalet indenom af mændene!
Pt. løber jeg i denne vinterløbejakke med foer
Nogle vil nok finde den for varm, men den er perfekt til mig
Til foråret ser løbejakken således ud
Den kommer også helt i hvidt med de små røde prikker
Jeg er vild med asymmetrien!

Efterhånden som jeg får tøjet, skal det nok blive præsenteret. Men det varer vist nogle uger, inden det bliver relevant! Imens må jeg bare glæde mig over vinterens skønhed..

Min lille park :-)

søndag den 5. februar 2012

Afbud til dagens løb

Jeg var tilmeldt Spartas testløb på 10 km i formiddags, men da jeg stod op kl. 07.30, væltede sneen ned, og det havde den gjort længe, for der lå ca. 10 cm. Det er selvfølgelig ingen hindring for at stille op til et løb, men jeg var tilmeldt med ét formål: at se hvor mit niveau er på 10 km pt., og det ville ikke være muligt at løbe hurtigt under disse betingelser. Jeg har 1 times transport til Østerbro, og jeg havde ikke lyst til at bruge 2 timer i frostvejr for at deltage i det, der ville svare til en træningstur på 10 km.

Men den dårlige samvittighed ville ikke rigtigt slippe mig, så jeg var glad for at deltage flg. rapport fra Thomas Skytte, der blev nr. 3: Du gik ikke glip af noget idag, så god beslutning. Jeg løb selv en tid 2-3 minutter langsommere end normalt. 2/3 af ruten var ikke ryddet, så vi skøjtede rundt. Jeg kunne nu ellers godt havde brug et par Speedcross fremfor Lunar... Glide (navnet passede godt under forholdene!). Nærmeste konkurrent, Kenneth Munk, havde taget pigskoene på og kunne ubesværet rykke fra mig på de tilsneede stykker - det var simpelthen ikke muligt for mig at sætte af med almindelige sko.

Ruten er i forvejen ikke optimal pga. de mange skarpe sving, men det var jeg forberedt på fra Nytårsløbet. Det var kombinationen med sneglatte stier og måske underliggende is (det kan man jo ikke se), der fik mig til at tage valget at blive væk. Jeg var iøvrigt ikke den eneste, der fortog dette valg. I følge Spartas hjemmeside var 3714 løbere tilmeldt, men kun 2151 stillede til start.


I stedet for nød jeg en tur i Bistrup og Farum på vinterstille veje, der kun blev brudt af glade børnestemmer på kælk og skøjter, mens enkelte voksne havde vovet sig ud på ski. Snevejret var stoppet og solen brudt frem - et vidunderligt vinterlandskab.

Kroppen er lidt øm efter fredagens Bodypump, men klog af skade havde jeg valgt lette vægte, så vi taler altså ikke om nærmest invaliderende ømhed, som da jeg startede op for et års tid siden ;-)

lørdag den 4. februar 2012

2 skridt frem og 1 tilbage

I går var en glædens dag pga. aftalen med Newline, og det var lige, hvad jeg trængte til, for det foregående døgn havde været noget mismodigt.

Min venstre hæl gør igen ondt. Dvs. det har den jo gjort hele tiden, men jeg synes, den virkede i bedring efter et par mdr. med indlæg, som jeg har brugt på samtlige ture, siden jeg fik dem. Onsdag gjorde den pludselig mere ondt igen, hvilket jeg måtte meddele coachen, netop som vi er igang med den store planlægning frem mod VM - øv øv øv!

Men han skrev til min store lettelse et befriende svar:
Jeg vil lige understrege, at set fra et træningssynspunkt, så er der ikke nogen bekymring indtil maj ! Min bekymring indtil da er for meget, ikke for lidt, træning :-)  Fra starten af maj indtil september skal jeg nok sørge for, at vi får dig i form, blot du har minimum 50km pr. uge, når vi begynder på maj. Så, om nødvendigt kan du tage det Meget roligt indtil du har den hælspore iorden !

Jeg håber bestemt ikke, at der skal gå til maj, før jeg kan træne lange ture, men det giver et stort spillerum i forhold til at få skik på den s..... hælspore!! I følge det, jeg har gogglet mig frem til, taler man alm.vis om 3-5 mdr. ved brug af indlæg, så jeg krydser fingre for, at vi i mit tilfælde kun taler 3 mdr.

Og mens jeg var i fuld sving med at goggle, fandt jeg lidt om mine problemer med vejrtrækningen, der får mig til at lyde som en evig nybegynder. Diagnosen EIL blev stillet under en CLE-test foretaget på Bispebjerg Lungemedicinsk Forskningsenhed i marts 2009.

EIL er en forkortelse for 'anstrengelsesudløst laryngomalacia' og går i korte træk ud på, mit luftrør lukker sig lidt til under indåndingen, når jeg løber, hvilket får mig til at hive efter vejret, og derfor forveksles tilstanden ofte med astma. Det var faktisk derfor, jeg fik det undersøgt. En af mine løbevenner sagde, at jeg lød som hans hustru, der har astma. Da symptomerne kun opstår under fysisk aktivitet med høj puls, er det ofte kun idrætsfolk, der får diagnosen.


Og så er der jo ryggen, men det gider jeg ikke tale om nu, for den er stadig under genopbygning og i bedring! I formiddags var jeg til Bodypump (holdtræning med vægtstænger). Jeg havde helt glemt, hvor glad jeg er for den slags træning, så jeg har valgt at skifte den ene gang pilates ud med pump. Fremover lyder styrketræningen derfor på Mave/ryg-hold x 1, Pilates x 1 og Bodypump x 1 - hvis altså jeg kommer afsted...

God weekend - nyd det flotte vejr og husk en fed creme i ansigtet, når I løber. Ingen lette frostskader på kinderne!!!

fredag den 3. februar 2012

Samarbejdet med Newline

Det har været et lidt tungt døgn mentalt (mere om det i morgen), men det fik en mail vendt helt op og ned på.

I juni 2011 indgik jeg en aftale med det danske tøjfirma Newline om et sponsorat af deres Iconic-linie. Ikke via en sportsforretning, men med firmaet direkte. Aftalen gik på, at jeg skulle bruge tøjet i træning + konkurrencer, intet andet, og den foreløbige periode var for 1 år. Det er et krav, jeg overhovedet ikke har problemer med at opfylde, for siden jeg begyndte som løber i 2005, har mit foretrukne mærke været Newline. Det passer bare rigtig godt til min kropstype.

Nu er der kommet en ny marketingsleder, og til min store glæde har hun valgt, ikke bare at forsætte sponsoratet, men at udvide tilbuddet! Jeg skal fortsat løbe i Iconic, men fremover vil Newline bruge mig som testløber med ønsket om tilbagemeldinger, som de kan bruge på deres hjemmeside.

Desuden bliver jeg 'optaget' på deres liste over Friends, som pt. bl.a. indeholder de 2 kendte svenske ultraløbere Matthias Bramstrång og Andreas Falk. Det er sørme fint selskab, jeg kommer i!

Til sidst, og måske mest spændende, er forespørgslen, om jeg vil være testløber for den løbesko, der bliver sendt på markedet om kort tid. En sko, der bliver tilpasset hver løber individuelt efter behov og løbestil.

Jeg er rigtig, rigtig glad for aftalen. Det giver altså et moralsk boost af de helt store, når firmaer som Newline og Garmin synes, jeg er værd at støtte med udstyr.

Skoserien fra Newline

onsdag den 1. februar 2012

Bøger på udsalg + ny workshop

I september 2010 skrev jeg et indlæg om, at jeg skulle læse Ulrik Wilbeks nye bog ' Gør en forskel'. Tiden gik, og jeg fik aldrig læst bogen. Bedre sent end aldrig, og nu er bogen på tilbud til 100 kr., så den er bestilt.

En anden bog, der er på udsalg, er Elsk at løbe - med maratonbogen til 75 kr. Gratis afhentning i en af Coops butikker, ellers 49 kr. i forsendelse. Det kræver ikke medlemsskab at benytte tilbuddene.

'Løberen' har igen et fint tilbud på programmet. En workshop i Forebyg skader til 25 kr. for 2 timers instruktion til styrketræning i hjemmet. Jeg er tilmeldt i Lyngby d. 25. februar.