Anklen er stadig lidt øm efter søndagens uheld, men det er blevet bedre, og jeg løb uden problemer 12 km i eftermiddag. Jeg er stadig lidt forsigtig, men det er ikke noget, jeg er bekymret for.
I går skrev jeg til coachen, at et hurtigt marathon om 3½ uger er ude af billedet, men at jeg i stedet for satser på en god tid til Griseløbet om 4½ uger. Coachen bliver altid glad, når jeg nævner løb, der kræver tempo, for han ved, at jeg er svær at motivere til den slags træning. Jeg holder mere af de lange, rolige ture, hvilket vel også er ret naturligt som 24 timers løber.
Derfor er der dikteret 1 x 30-45 min. fartlek og 1 x 5 eller 10 km testløb samt 1 x 15-25 km roligt løb uglt. den kommende måned. Testløbet behøver ikke være i konkurrence. Det kan sagtens være en træningstur i højt tempo, men jeg håber at finde relevante løb, for jeg er meget dårlig til at presse mig selv. Det går lidt lettere, når der er nogle at jage. Resten af ugens km fyldes ud efter eget valg.
Jamen, så er det jo bare at komme i gang!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar