Måske har min far ret, når han siger, jeg går til for mange ting. Jeg kan i hvert fald godt få den tanke, når jeg begynder at blande tingene sammen. Det var ikke i går, men i morgen, jeg skal møde op omklædt, når Løberen afholder workshoppen 'Forebyg skader' i Lyngby.
I går glemte jeg at skrive, at der ikke blev fundet skjult talenter blandt deltagerne, så jeg var ikke den eneste, der ikke leverede op til de fysiske krav for en OL-deltager. Selv om der var lang ventetid mellem de forskellige øvelser, fordi 10 personer skulle igennem, så skriver jeg eventen på listen over anderledes og morsomme ting at have prøvet, altså bortset fra 'Brutal Mave'!
I morgen begynder det finske indendørs 24 timers løb Endurance 24H, der afholdes for 5 gang. De første gange var der flere danske deltagere, men i år er der ingen på startlisten. Det er en af verdens allerbedste kvindelige ultraløbere Sumie Inagaki til gengæld. Jeg vil overlader til jer selv at studere hendes imponerende resultater via linket.
Et godt løb kan give en billet til årets VM, så det skal blive spændende at følge de nordiske deltagere, hvor især Sverige er rigt repræsenteret, fordi løbet samtidigt er Svenske Mesterskaber.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar