Det kommer næppe bag på nogen, at jeg ikke bestod OL-testen ;-)
Jeg var tidligt oppe efter nattevagten, da det tager 1 time med bussen til Idrættens Hus i Brøndby, hvor vi var bedt om at møde op kl. 15 til 'Test din OL-form' med Team Danmark / Danske Spil. Jeg havde læst mailen som, at man skulle møde op omklædt, men der blev brugt 20 min. på at vente på de sidst ankomne + omklædning, og vi kom først i gang kl. 15.20.
|
Mads i grøn trøje fortæller om stedet og testen |
Først skulle vi i gang med opvarmningen, som bestod af en del koordinationsøvelser.
|
Spiderman er en aktiv variation af Planken |
Ca. 15 min. og så var vi klar til at gå i gang med de 4 øvelser, testen bestod af.
|
Mens vi lyttede til Mads, trænede nogle bordtennisspillere i baggrunden.
Her laves 'vinduesviskeren', hvor man hænger i armene, mens benene svinger fra side til side |
Først skulle vi prøve 'Brutal mave'. Allerede her fik min OL-chance et alvorligt knæk. Mit hoved kunne overhovedet ikke klare at hænge med hovedet nedaf, og fra første mavebøjning blev jeg svimmel og fik kvalme. Jeg valgte at stoppe efter 10 stk. for ikke at få ødelagt hele testen, men det forhindrede ikke, at jeg led at let kvalme resten af eftermiddagen. De andre deltagere lå på 15-20 stk.
|
En strop sikrer, at man ikke snyder med armene
Albuerne skal helt op til knæet! |
Derefter rykkede vi ind i et andet testrum, hvor vores eksplosive egenskaber skulle testes ved at hoppe, først uden afsæt (stå med bøjede ben op hoppe lige op) og dernæst med afsæt (stå op, bøje i benene og sætte af). Normalt hopper man højere, når man får lov at tage afsæt, men ikke mig.. Jeg hoppede præcis lige højt i begge tests: 24,6 cm! Mads fortalte bagefter, at det var jeg ikke den første atlet, der havde oplevet. Det sker både pga. manglede tekniske færdigheder, men også i høj grad fordi jeg åbenbart har så mange af de røde/langsomme musklefibre, at jeg ikke har den store eksplosivitet. Mine fibre er simpelthen for langsomme til at nå at blive rekrutteret på den korte tid, hoppet varer. Jeg vælger at se positivt på det: som ultraløber bruger jeg jo fortrinsvis de langsomme muskelfibre, så skaden er ikke så stor - altså andet end OL-drømmen led endnu et knæk :-D
|
Mads instruerer i øvelserne |
Til sidst skulle vil lave squats med tunge vægtstænger, men da det var frivilligt, om man ville løfte tungt eller have tjekket sin teknik, valgte jeg det sidste, og endelig var der lidt ros at hente, for Mads sagde, at teknikken ser både rigtig og stabil ud. Tak for det!
|
Leon fra ultralandsholdet var også med
Her øver han teknikken til squat |
Desværre var tiden løbet fra os. Vi skulle have afsluttet hele arr. kl. 17.30, men der sluttede testen først. Så skulle der klædes om, før vi kunne høre Team Danmarks chef fortæller om tiden op til OL i London, mens et traktement med sandwich kunne indtages. Desværre kører bussen ikke ret ofte efter kl. 18 fra Brøndby-Hallen, og jeg måtte derfor droppe denne del. Det ville jeg ellers meget gerne have hørt, men med endnu en nattevagt i sigte valgte jeg at tage hjem.
Hej May-Britt
SvarSletEn fornøjelse at hilse på det til arrangementet i går:) Godt du trodsede skaden og kom alligevel. Fedt med billederne her på bloggen - så kan jeg jo selv se, hvordan jeg gør det som Spiderman. Der har jeg næppe en fremtid:)
Ærgerligt, du ikke kunne være med til den sidste del, men forstår godt, du måtte trille hjemad. Det var ellers ret spændende; Michael Andersen fortalte om de danske forberedelser og medaljechancer.
Måske får du muligheden igen, når vi henover foråret laver nogle tilsvarende arrangementer, blot med trampolin, bordtennis og badminton. Så hold øje med konkurrencerne.
Forresten er jeg nu ret sikker på, at du ER i OL-form. Du er jo fuld af de langsomme, udholdende røde muskelfibre, så det er blot et spørgsmål om, at ultraløb kommer på OL-programmet! Så bliver du sgu fakkelbærer og medaljevinder:)
Ha' en pragtfuld weekend
Morten, Danske Spil
Hej Morten.
SletSå vil jeg vente spændt på mine odds hos Danske Spil ;-)
Det var hyggeligt at møde dig, og pøj pøj med træningen mod marathon!