Endelig er risikoen for isglatte veje tæt på ikke-eksisterende. I hvert fald de næste 7-8 måneder..
Jeg har ikke cyklet til arbejdet siden slutningen af november. De 14 km til Gentofte er super supplerende træning til grundformen, så jeg har virkelig manglet cyklingen; især når løbetræningen også har været på et minimum. Jeg holder meget af turen til arbejdet, mens jeg har det lidt svært med hjemturen kl. 07, hvor jeg mest af alt vil se min dyne!
Men det er jo svært at stille noget op mod argumenter som, at jeg sparer max. 5-10 min på at tage toget + de 600 kr., der kan gå til andre ting end et togkort (læs: prisen på et par nye løbesko). Og så altså lidt ekstra træning.
Apropos nye løbesko så er mine NB kommet, og jeg har haft en enkelt tur på 12 km i dem. De sidder perfekt på foden, og de er gode at løbe i, så blindkøbet ser ud til at være en succes.
Der er varslet omslag i vejret, så det er bare med at nyde den sidste af de solrige dage. Jeg er sikkert ikke den eneste, der får ny energi af forårsvejret. Det bliver lettere at tage løbeskoene på, og man skal godt nok være hardcore løbebåndsfreak for at blive indendørs!
Min altan er gjort forårsklar. Krukkerne er tømt for visne blomster og venter bare på, at det bliver varmt nok til nye planter. Indendørs fylder jeg huset med buketter af mine ynglingsblomster. Forårskåd er vist det rigtige ord ;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar