mandag den 14. marts 2011

Halvmarathons og længere

Jeg har brugt weekenden på at lave en plan over de løb, jeg vil deltage i, hvilket kan ses af den opdaterede løbsliste. Jeg må indse, at det er altså ikke realistisk med DM 100 km om 5 uger. Risikoen for ikke at fuldføre vil være overhængende pga. manglende lange træningsture. I stedet for vil jeg nok kunne findes på startlisten til Horsensrun 6 timers løb   Jeg skal lige have de sidste ting omkring transport / evt. overnatning i Horsens på plads. Løbet starter kl. 10, og hvis jeg skal afsted fra Birkerød samme dag, betyder det afgang kl. 05.13 fra stationen. Bestemt ikke optimalt mhp. 6 timers konkurrence. Den lokale brydeklub tilbyder overnatning i en træningssal samt aftensmad og morgenmad for sølle 150 kr., så hvis der er andre, der har tilmeldt sig denne service, vil jeg benytte mig af tilbuddet. Jeg venter en tilbagemelding fra arr. Lars Mose.

Ellers er der kommet flere halvmarathons og marathons på programmet. Første løb er i Malmö, hvor Anders Meinild har tilbudt samkørsel fra Tåstrup. Jeg har trænet meget med Jesper i Malmös gader, så det bliver morsomt at deltage i et løb hinsidan.

Jeg har valgt at skrive mine halvmarathons på, fordi jeg synes, at denne distance for alt for lidt kredit. Jeg oplever ofte, at folk helst vil gå direkte fra 10 km til marathon uden at unde sig selv oplevelsen at besejre den hårde halvmarathon. Af en eller anden grund er der ikke den store prestige i at løbe de 21,097 km, men jeg synes, det er en benhård distance, fordi man skal løbe næsten sit maximale tempo i meget lang tid. Det er en fortrinlig distance at lære at styre sit tempo på. Hvis man lægger for hårdt ud, bliver man straffet hårdt omkring 14-15 km, og så er det altså stadig en god bid hjem. Man kan lære at disponere sit løb mhp. et senere marathon, hvis det er det, der er den ultimative drøm.

Jeg har ansøgt SNIK om betaling af startgebyr til DM 24H, og hvis det bliver bevilget, giver det sig selv, at 48H først bliver i slutningen af august i Skövde for at få længst mulig restitution mellem de to løb. Jeg skal indrømme, at jeg ikke er vild med, at der er tale om en 400 meter stadionrundstrækning, for det kan simpelthen ikke blive mere ensformigt, men det må jeg se bort fra og så leve op til det, jeg altid siger om timeløb: Det handler ikke om omgivelserne. De er bare midlet til at nå målet: at løbe længst muligt indenfor en bestemt tidsramme.

3 kommentarer:

  1. Hej May-Britt,

    Godt at se at din løbskalender nærmest er eksploderet:-)

    Jeg har selv utroligt svært ved at begrænse mig, når det kommer til løb, som jeg gerne vil deltage i, men har valgt kun at løbe et "rigtigt stort ultraløb" om året for at gøre glæden ved at opnå og løbe det endnu større...
    Jeg synes let at man glemmer det at glæde sig over at skulle nå et mål, at følelsen ved at nå et særligt mål bliver mindsket, hvis man bare løber løb efter løb.

    Hvordan har du det med det? Hvornår bliver du mæt af løb?

    God aften:-)

    Vh

    Christian

    SvarSlet
  2. Hej Christian

    Jeg har normalt 2 'hovedløb' om året, og i år er det DM 24H samt 48H i Sverige.

    De øvrige løb er et led i træningen mod disse løb. Det er gælder også 6 timers løb, der i pricippet er det samme som en lang træningstur, når man træner til 24/48 timers løb.

    Disse løb bruger jeg til at øve indtag af energi, konkurrencementalitet samt socialt samvær med ligesindede.

    Jeg opfatter derfor ikke min liste som 'løb efter løb', så jeg mister glæden ved ultraløb.

    SvarSlet
  3. Hej May-Britt,

    Jeg opfatter heller ikke din liste som løb efter løb, men det er interessant at høre om din planlægning...

    Ja - en stor del er det at møde andre løbere og det sociale aspekt i det.

    Vi mødes i øvrigt nok til CPH 6 timers - jeg har en tid, der skal forbedres efter min nedtur sidste år - så det bliver hyggeligt:-)

    God dag.

    Vh

    Christian

    SvarSlet