Marathon søndag, 12 km løb eftermiddag + 14 km cykling mandag aften, 2 x 14 km cykling tirsdag morgen/aften, 14 km cykling morgen + 6,6 km løb onsdag eftermiddag: BANG! Så sagde kroppen fra! Jeg er ikke i form til den træningsmængde, jeg præsterede uden problemer i efteråret, så jeg blev ramt af en gennemtrængende træthed. Jeg har en oplevelse af at have sovet onsdagen væk, og da jeg skulle på arbejde, gjorde jeg det eneste fornuftige: tog toget på arbejde og lod kroppen få den ro, den skreg efter!
Det kræver også energi at cykle, selv om det ikke er belastende på samme måde som løb, men det har jeg en tendens til at glemme. F.eks. fører jeg ikke cyklingen ind i min træningsdagbog, for det er jo ikke rigtig træning, bare supplerende. Think again...
Jeg cykler ikke susende hurtigt, men dog et pænt tempo, på en forholdsvis tung citybike (ihvertfald sammenlignet med en racer) samt over nogle gode bakker, så selvfølgelig koster det på energikontoen, og så længe jeg stadig er i opstartsfasen af cyklingen efter 4 mdr. med toget, må jeg tænke mig lidt om. Et døgn med hvile gav selvfølgelig bonus, og i eftermiddags har jeg løbet 15,5 km uden problemer :-)
Om et par mdr. er det forhåbentligt en løve, der sidder på sadlen |
Træning og træning med de cykelture - er der ikke noget om at hvis man træner til triathlon så cykler man også....Så det må da helt klart skulle regnes ind i træningsmængden! Tænk på alle de dejlige kalorier du brænder af over Geels bakke hver dag - dem må du fortjene credit for.
SvarSlet