Jeg har været meget opmærksom på at skifte sko på hver tur. Alle sko er en anelse forskellige efter km, slid osv., og selv den mindste ændring kan betyde, at belastningen bliver lige den smule anderledes, så jeg skåner ryggen. I perioder har jeg en skopark, der ville gøre selv Imelda Marcos misundelig, men det sidste halve års tid er der ikke sket nye indkøb, altså andet end min N.B., der bliver hentet i morgen. Jeg havde købt nye sko lige inden, jeg blev skadet i skulderen, så der står friske forsyninger og venter på at blive slidt.
I dag havde jeg bestemt mig for at prøve at få lidt tempo på igen. Jeg bliver skør af at mærke, jeg bliver langsommere og langsommere! 10 km i mine eneste sko fra Ecco. Et par Ecco biom B, som Jesper har foræret mig. De er super at løbe i, men jeg kvier mig ved at skifte til et mærke, der koster 1600 kr., når jeg kan bruge et andet mærke (Nike), som jeg kan købe til 550 kr. i UK via nettet.
Turen på 10 km gik fint. Tempoet var ikke imponerende, for jeg har løbet marathons i væsentligt hurtigere km.tider, men det var hurtigere, end jeg har løbet længe, og det fik pulsen op. I bund og grund er det jo det, det handler om, og så skal farten nok komme hen ad vejen. Man kan ikke dvæle ved tidl. præstationer.
Vejret: Det er stadig nattefrost, men hvor er det skønt med solen om dagen. Udsigten fra min altan har ændret sig betragteligt på 10 uger :-)
22. december 2010 |
6. marts 2011 |
Hej May-Britt
SvarSletGodt at høre at det går fremad med ryggen og dermed også løberiet :-) Man kan blive helt misundelig, på den udsigt du har der. Men måske er det meget godt, at jeg ikke har den udsigt, for så ville jeg måske forfalde til bare at sidde og kigge ud....
Mange løbehilsner fra Anne :-)
Tak Anne.
SvarSletSå snart, jeg så den udsigt, sagde jeg ja tak til lejligheden! Jeg nyder den hver evig eneste dag :-)
May-Britt
SvarSletMan kan købe sidste års udgave af Ecco Biom til 999 kr. Stadig dyrt, men jeg har løbet i dem siden sidste forår of er rigtig glad for dem.
Det er godt at høre det går fremad.
SvarSletSynes alle mine løbesko koster 1200-1400 kr., hvilket også gør, at jeg endnu ikke har smidt ét eneste par ud. Dog har jeg et par, som jeg vist ikke har brugt i et år, men mine sko bliver brugt for længe.
May-Britt skrev "Man kan ikke dvæle ved tidl. præstationer."
Det er vist noget lign. der har ført til tommelfingerreglen om, at personlig bedste kun gælder to år tilbage i tiden.
God træning!