I dag har Jesper fødselsdag, og den bliver holdt 50 km syd for Ækvator. Af vejrguderne har han fået overskyet og råkoldt vejr fra morgenstunden, og da han længes efter køligere vejr, er han glad :-)
Det er ikke altid lige nemt at få forb. med Jesper, men de sidste par dage har det været muligt at få lidt på plads mht. 6 dages løbet. Dvs. jeg spørger om gode råd, og Jesper beder mig selv at tænke og komme med et forslag, han så vil tage stilling til ;-)
Med Jesper som coach er den ingen smutveje, for han kommer ikke med løsningsforslagene, hvad der jo havde været det nemmeste for mig! I al den tid, Jesper har hjulpet mig, har udgangspunktet været: 'Kom med dit eget forslag og så skal jeg komme med kommentarer'.
Så nu er det første forslag sendt afsted til vurdering, og der vil indenfor de næste par dage komme en sms med uddybende spørgsmål, hvis alt går, som det plejer...
Det er hamrende varmt, og jeg synes, det er hårdt at træne om dagen, så i går valgte jeg at vente med træningen, til jeg skulle på arbejde, så jeg kunne løbe derhen i de sene aftentimer. Bademulighed samt uniform gør det til en nem løsning.
Det betød jo så samtidigt, at jeg måtte løbe hjem til morgen, og jeg har det ikke godt med morgenløb! Hvis der findes A og B-løbere (som A og B-mennesker), så er jeg udpræget B-løber!
Men jeg MÅ jo se at komme mig over mit 'morgenløbskompleks', og det gik faktisk rigtig godt. Så godt at jeg forlængede turen til 20 km :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar