fredag den 10. juli 2009

En af de uger...

Det er en af de uger, hvor løberiet har svære kår.
'Problemet' med at være ultraløber er, at jeg har en syg idé om, at ture kortere end 10-15 km gider jeg ikke rigtigt klæde om for. Det betyder desværre så, at når det, som i denne uge, virker helt uoverskueligt at skulle løbe i 1-2 timer, så kommer jeg slet ikke afsted!
Jeg kan prøve at overbevise mig selv om, at 5 km er bedre en ingenting, men nej... det virker ikke :-(
Jeg har løbet mandag og onsdag, men ikke tirsdag og torsdag - og jeg har ikke spist varieret! Måske er det i virkeligheden her, hunden ligger begravet! Annette er rejst på ferie i 1 uge, så jeg behøver ikke lave aftensmad, og det betyder, at jeg ikke får spist ordentligt. Tager det, der er i køleskabet. Gider ikke lave varm mad. Det betyder en dårlig energitilførsel, som naturligvis bl.a. sætter sig som tunge ben og manglende overskud.
Og for at toppe det har jeg 'belønnet' mig selv med wienerbrød på vej hjem fra arbejde. Noget jeg ellers aldrig gør!
Nedsat træningsmængde og højere kalorieindtag - en dårlig kombination, når man som mig tager 2-3 kg på i løbet af 3 sekunder.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar