Den lovede beretning

Her kommer den længe lovede beretning om en weekend, der drejede sig om hyggeligt samvær krydret med marathonløb. Fredag morgen kl.07 holdt Jerk Langer parkeret foran Steno, så vi kunne komme af sted. På Hellerup station samlede vi René Fasting op. Han skulle løbe sin første triple. Faktisk var det første gang, han skulle løbe mere end et marathon på en weekend. Fra single-marathonløber til triple-marathonløber er et spring, der kræver sin mand! Så det gik det sydpå. Planen var, at jeg skulle sove under kørslen, men først skulle der jo lige tales om, hvad der var sket siden sidst, og pludselig var vi ved færgen. Da vi kom til Puttgarden, fik jeg endelig taget ørepropperne i og natbrillerne på (yndigt syn!), og selv om jeg ikke fik sovet rigtigt, så fik jeg hvilet nok til, at jeg følte mig klar til eftermiddagens løb. Jerk havde booket værelser på Hotel Dorf-Galerie. Et lille hotel med det vigtigste af alt: gode senge! Kl. var efterhånden blevet 12, og der var på tide at få noget at spise. Teichwiesen viste sig at være en lille hyggelig by med masser af små butikker og spisesteder; bl.a. en iscafé, der så rigtig lækker ud, men tror i, vi skulle spise der? Nej… På bagsiden af butikkerne faldt vi over ’La Rustique’, hvor vi kunne spise udendørs, og hvor menukortet bugnede af dejlige retter, herunder et stort udvalg af pastaretter :-) Lækker mad til 50 kr. pr. ret! Allerede under måltidet bestemte vi os for at spise der igen efter løbet, hvilket vi fortalte tjeneren, så vi var sikre på, at der stadig var åbent, når vi kom ved 21.30-tiden. Kl.15.40 satte vi kursen mod Teichwiesen See, hvor starten skulle gå kl.16. Efter en hel dag med tørvejr, begyndte det nu at styrtregne. Det stod simpelthen ned i tykke stråler! I læ under de næsten tætte trækroner lykkedes det at forblive næste helt tørre. Men hvor var Christian Hottas? Først kl. 16.30 dukkede han op. Så skulle det lille depot sættes op, og der skulle betales 5 euro i startgebyr. Der kan alle vist være med :-D Kl.16.45 kom vi endelig i gang, og heldigvis var regnen hørt op. Der var noget rørarbejde i gang, så ruten var lagt lidt om. En lille prolog op ad en vej, rundt om en blomsterkasse, tilbage til start og så 13 omgange rundt om søen. Først lidt på asfalt og så resten af turen på skovveje. Ruten var ikke helt flad. Lidt bakke op og bakke ned var der. De første par omgange fulgtes jeg med Chr. Hottas. Han er en mand af mange ord, og hans første spørgsmål var, hvad jeg skulle løbe næste forår, hvorefter han, uden at vente på mit svar, begyndte at tale om et løb, som jeg faktisk har i tankerne. Meget pudsigt og meget nyttigt ;-) Det går ikke hurtigt, når man løber med Chr. Han bruger normalt ca.5 timer på løbet, og selv om jeg skulle løbe langsomt, så var det dog for langsomt. Så da Claus Ø. kom forbi efter et lille besøg afsides, hægtede jeg mig straks på ham, og vi indledte jagten på Jerk og René. Efter et lille stykke tid nåede vi op, og vi lå så sammen meget lang tid. René var godt løbende, og på et tidspunkt meldte han ud, at han ville sætte farten op. Det samme gjorde Claus Ø., så Jerk og jeg var, som mange gange før, igen på egen hånd. Det gik stille og roligt derudaf med depotbesøg for hver omgang. Jerk fik lidt krise de sidste ca.8 km, så vi satte tempoet en anelse ned, så vi begge kom sikkert i mål i samme tid: 4.13.43. Tilbage til hotellet, et hurtigt bad og så ud at spise. Det viste sig, at tjeneren havde reserveret et bord til os. En dejlig gullaschsuppe, en pastaret samt et par alkoholfrie øl og så var jeg klar til at se min seng! Jeg sov som en sten og overhørte fuldstændig det voldsomme uvejr, der havde været om natten. Kl.07 ringede uret. GAAAB. Jeg var stadig træt, men næste start gik kl.09, så der var ingen vej udenom. Denne gang kom Chr. næsten til tiden, og vi kom i gang. Jeg havde mærket lidt til anklen under halvdelen af fredagens løb. Ikke smerter, men en følelse af ustabilitet. Den samme fornemmelse havde jeg i begyndelsen af lørdagens løb, hvilket jeg gjorde opmærksom på. Jeg løb med Jerk og Claus de første 12 km. Så fik jeg problemer med maven og måtte en tur i busken. De andre løb videre, og jeg så dem først igen, da vi var tæt på mål. De troede, jeg havde sat farten ned pga. anklen, hvilket ikke var tilfældet, men fair nok at de bare løb videre. Da jeg næste gang kom til depotet, fandt jeg min mp3-spiller frem og så gik det derudaf. Jeg løb resten af turen alene, og jeg havde et rigtig godt løb. Meget stabilt tempo hele vejen, bortset fra at jeg måtte i busken et par gange mere. Det kan være en hård belastning for maven med mange km, masser af kulhydrater og varme, så der er ikke noget at sige til, den siger fra en gang imellem. Det gik så stabilt, at jeg fik overhalet Jerk i begyndelsen af sidste omgang, og Claus fik jeg øje på i slutningen af omgangen, dog uden at kunne nå ham. Tiden 4.15.45. Ingen mulighed for bad. Ind i bilen og næsen mod Danmark. Hjemme kl. 20.30. Vaske tøj og lidt at spise, og kl.22 lå jeg i min seng. Lidt ømme ben efter de mange timers bilkørsel. Søndag kl.11 var det tid til ’Run for Love’ i Kbh. Jeg blev hentet af min klubkammerat Per Hviid, der tog løbets 2.plads, kl.09.30. Vi mødte en del marathontosser: Dorrit Havløck og Stephan Grabow havde taget turen fra det jyske. Stephan skulle løbe i en lyserød kjole af tyl, hvilket vakte stor opmærksomhed og meget moro. Godt gået Stephan :-) I begyndelsen løb René, Stephan, Jerk, Jørgen Steen og jeg sammen. Det gjorde vi ca. halvdelen af løbet. René er en stærk løber og trods weekendens 3. løb, trak han endnu en gang fra. Det samme gjorde Jørgen og Stephan, der i sagens natur havde mere friske ben end Jerk og jeg. Så vi forsatte alene i et tempo på ca. 5.45/km. Ved 36 km valgte Jerk pludselig og uden et ord at trække fra. Så jeg lå nu alene, lettere demotiveret, men hjælpen var nær :-) Peer Jensen, der havde målt ruten op i sin egenskab af DAF-opmåler, havde cyklet foran løbets vinder, og nu var han selv ude og løbe en omgang. Han løb sammen med mig fra det sidste depot og hjem. Dejligt at se Peer igen og et stort moralsk rygstød. Tak for hjælpen Peer :-) Det blev weekendens hurtigste løb: 4.02.44. Per Hviid var kommet i mål 1 time tidl., og vi havde aftalt, at han bare skulle køre hjem. Jeg måtte derfor med toget, og lykkeligt havde jeg glemt, at det medførte næsten 2 km gang fra stationen og hjem :-( Aftensmad? Udbragt pizza…