Copenhagen Athletics Games 2009

Med mindre det ligefrem vælter ned med regn, så skal jeg til atletik på Østerbro stadion på torsdag. Kl.19-21 er der Copenhagen Athletics Games , og 10-kæmperen Roman Serble stiller til start i 110 m. hæk, længdespring og kuglestød som træning/optakt til VM i Berlin om 14 dage. 10-kampen er min favorit-disciplin ved disse store stævner. Jooo, jeg nyder at se Usain Bolt sætte konkurrenter på plads i overlegen stil (ingen over, ingen ved siden af), men jeg elsker at følge de alsidige idrætsmænd, der er i stand til at beherske 10 meget forskellige discipliner på et meget højt niveau, og Serble er 'min mand' :-) Der er også mulighed for at se vores egen VM-deltager i længdespring: Morten Jensen fra Sparta. Desværre ser det ud til, at svenske Linus Thörnblad har meldt fra i højdespring :-( 100 kr. for at se topatletik i Kbh - er der nogen grund til at blive væk???

Facebookhilsner

I går aftes fik jeg endelig løbeskoene på igen. 'Endelig' er måske et mærkeligt ord at bruge, når vi kun taler om 2 dage uden træning, men voldsomme begivenheder har det med at sprænge al fornemmelse for tid.

Mange tanker er gået gennem hovedet det seneste døgn. Ikke om jeg skal kvitte ultraløb; den del har end ikke strejfet mig! Livet er risikofyldt under alle omstændigheder.

Men mine kolleger har flere gange opfordret mig til at få tjekket hjertet, inden jeg kaster mig ud i flere udfordringer, og og det vil jeg så tage mig sammen til nu - bare for en sikkerheds skyld!

Jeg bliver jo desværre ikke yngre, hvilket ikke kan ignoreres, og slet ikke i dag! På Facebook har jeg kontakt med mange løbevenner, og det var fantastisk at stå op efter at have sovet efter nattevagten, og så væltede det ind med lykønskninger. Så selv om regnen vælter ned, og jeg er blevet et år ældre, så går jeg rundt og stråler som en lille sol.

Livet er ikke det værste, man har :-)

Tid til eftertanke

D.10.december 2000 modtog jeg denne mail. Den hænger på mit køleskab til evig påmindelse om, hvor skrøbeligt livet er, og sjældent har den været mere relevant: "En nær ven åbnede en skuffe i sin kones klædeskab og tog en lille silkepapirspakke frem. Det her, sagde han, er ingen almindelig pakke. Det her er lingeri.Han pakkede op og kiggede opmærksomt på de små gennemsigtige trusser og den udfordrende bh. Hun købte det første gang, vi rejste til New York for 8 eller 9 år siden. Hun brugte det aldrig. Hun gemte det til et særlig lejlighed. Godt! Jeg tror, at den særlige lejlighed nu er kommet. Han gik hen til sengen og lagde det delikate undertøj sammen med det andet tøj, hans kone skulle have på til begravelsen. Hans kone var lige død. Han vendte sig mod mig og sagde:Gem aldrig noget til en særlig lejlighed. Hver dag du lever, er en særlig lejlighed. Jeg tænker stadig tilbage på disse ord - de har forandret mit liv.Nu elsker jeg mere og gør mindre rent. Jeg sætter mig på terrassen og beundrer landskabet og solnedgangen uden at tænke på "ukrudtet" i haven. Jeg bruger mere tid på min familie og venner end på at arbejde. Jeg har forstået, at livet er en kæde af sammenhængende erfaringer, jeg kan have gavn af, ikke et overlevelseskursus. Jeg gemmer ikke noget væk længere. Jeg bruger mine krystalglas hver dag. Jeg tager min nye jakke, kjole eller sko på i supermarkedet, fordi jeg har lyst til det. Jeg gemmer ikke min bedste parfume til særlige fester. Jeg bruger den hver gang, jeg får lyst til det. Jeg elsker mere. Udtrykkene "en skønne dag" og "en af de næste dage" er ved at forsvinde fra mit ordforråd. Hvis det er værd at se på, lytte til eller gøre, så vil jeg se på det, lytte til det eller gøre det NU. Jeg er ikke sikker på, hvad min vens kone havde gjort, hvis hun vidste, at hun ikke ville være her i morgen, som vi alle tager for givet. Jeg vil tro, hun havde kontaktet sin familie og sine nærmeste venner. Måske havde hun ringet til nogle gamle venner for at bede om undskyld og slutte fred ovenpå nogen skænderier og uenigheder. Jeg vil gerne tro, at hun var taget på en fransk restaurant, da fransk kokkekunst var hendes store lidenskab. Det ville være alle disse små ting, som ikke var i orden, som ville genere mig, hvis jeg vidste, at min sidste time var nær. Det generer mig, at jeg er holdt op med at se gamle venner, som jeg "en skønne dag" ville tage kontakt til igen. Det generer mig, at jeg ikke skriver de breve, som jeg havde tænkt mig at skrive "en af de nærmeste dage". Det generer mig og gør mig ked af det, at jeg ikke tilstrækkelig ofte har sagt til mine forældre, søskende og børn, hvor meget jeg elsker dem. Nu forsøger jeg ikke længere at forsinke, tilbageholde eller gemme på noget, som skulle kunne berige vores liv med latter og glæde. Og hver dag siger jeg til mig selv, at i dag er en særlig dag. Hver dag, hver time, hvert minut er noget særligt. Hvis du har modtaget dette, er det fordi der er nogen, der tænker på dig og synes om dig. Der findes sikkert også nogen, som du tænker på, og som du synes om. Hvis du har alt for travlt til at sende dette videre til andre mennesker og siger til dig selv: Jeg må se at få sendt det snarest. Så stop lige en halv! "Snarest" er om alt for lang tid. Måske oplever du det ikke!" Det er en tid til eftertanke, og det har været godt at kunne bruge denne blog til at komme af med nogle af de triste tanker. Men det er jo først og fremmest en løbe-blog, og fra i morgen vender jeg tilbage til den 'gamle' stil. Tak for jeres tålmodighed...

Meningsløst

Hvordan er det lige, man finder mening i meningsløsheden? Da jeg læste beskeden om Renés pludselige død, troede jeg først, det var en dårlig joke, og der gik 5-10 min., før det gik op for mig, at det var dybeste alvor. Fik ringet til Tor for at høre, hvad der var sket. René var gået i seng mandag aften og vågnede ikke igen. Det er før sket for sportsfolk, men det er første gang, det rammer min bekendtskabskreds, og ud over sorg, lammelse og total uforståenhed, så sætter det også nogle tanker i gang om den ekstremsport, jeg udøver. Da René løb i denne forgangne weekend, var der absolut intet at mærke på ham. Jeg fulgtes med ham til Nørreport station efter 'Run for Love', og han var meget glad for at have gennemført en triple, og han glædede sig allerede til ' 7 marathons på 6 dage' på Bornholm næste år. René var en veltrænet mand på 45 år. Han løb de 3 marathons på omkring 4 timer, hvilket er langt fra hans PR, så det er ikke, fordi han var presset til det yderste. En obduktion vil forhåbentligt afsløre årsagen, for lige nu giver det bare ingen mening! René var en erfaren marathonløber, og han var meget vellidt i det danske marathonmiljø. Det er et stort chok for alle, men naturligvis værst for hans familie, der sidder tilbage i dyb sorg. Æret være hans minde.

Dybt rystet

Det er med stor sorg, jeg har modtaget meddelelsen om, at René Fasting (i blå jakke) er sovet ind i nat. René løb triple-marathon med Jerk, Claus Ø og mig denne weekend, og under et af løbene talte vi om risikoen for dødsfald under marathon, om ikke-kendte medfødte hjertefejl osv. Men at det skulle ramme en, vi alle kender i marathonmiljøet, er ufatteligt, og mine tanker går til Renés familie og venner i denne svære tid. Der er oprettet en Facebook-gruppe: 'Til minde om René Fasting' Lige nu rækker ord ingen steder...

Hvad tænker man på?

Ind imellem får jeg spørgsmålet "hvad tænker du på, når du løber de lange ture?" Det er et godt spørgsmål, for man kan komme meget langt omkring i løbet af 4-5 timer! Men jeg kan bruge lørdagens 30 km, hvor jeg løb alene som eksempel: først skal musikken monteres, og så er jeg klar til en rejse ud i fantasiens verden. Lørdag startede det dog først meget seriøst. Under VM i Bergamo brugte jeg et lille trick for at få 'selskab'. VM startede samtidigt med Horsens Fængsels Marathon, hvor jeg kendte mange, der skulle deltage. Så de første 4,5 timer løb jeg simpelthen sammen med dem rent mentalt, og da jeg passerede 42 km, sagde jeg tak for i dag :-) I lørdags vidste jeg, at Niels Høg skulle løbe Swiss Alpine 78K med start kl. 08, så vi havde på forhånd aftalt, at han fik mentalt selskab kl. 09. Så jeg løb lidt og tænkte over vores træningsture, og om jeg nu havde fået givet nogle gode råd, som han kunne bruge? Tænkte lidt over de forskellige løb, Chr. Hottas havde omtalt dagen før; især et specielt. Efter hjemkomsten er der kommet lidt grus i maskineriet, for selv om jeg havde afskrevet EM/VM 2010, så kribler det jo alligevel lidt for at vise, at jeg kan lave et ordentligt resultat , når jeg ikke er/bliver skadet undervejs. Her kommer til at være mange indre samtaler det næste halve år! Min landsholdskvalifikation gælder i 2 år, og da den er sat d.24.5.08, kan jeg lige snige mig med d.14.5.10 ;-) Næste tankespind blev ganske underholdende. Pludselig kom jeg til at tænke på, at der burde være et plejehjem for udslidte marathon- og ultraløbere :-D Vi skulle hver morgen ud på en lille løbetur med vores rollator, og naturligvis er der ansat en psykolog til krisehjælp for de løbere, der ikke er hjulpet op af sengen, før starten gik, eller som er skadede. Vores gamle skrog kan muligvis ikke komme ud af sengen uden en hjælpende hånd, men løbe - det kan vi!!! Hver søndag skal der arr. et cannonball marathon rundt om min lille sø. 480 meter mellem depoterne, eller måske vi skal have lagt et ekstra ind på den modsatte bred? Det går jo ikke så stærkt længere ;-) Om eftermiddagen skal vi sidde over kaffen og udveksle historier, som var vi gamle krigshelte. "Kan du huske, da vi løb i Køleskabet?" eller klassikeren "mit første marathon" Det er en uudtømmelig kilde, er jeg sikker på :-D Når der så ikke er flere historier at fortælle, skal jeg begraves i løbetøj og løbesko, for jeg er ret sikker på, at jeg vil blive sendt nogle gange frem og tilbage mellem Himlen og Helvede, før de finder ud af, hvem der vil lukke mig ind, men så får jeg da trænet lidt... Ganske fornøjelig del af løbet, og jeg grinede meget for mig selv. Ind imellem nyder jeg bare musikken. Synger højlydt med på mange af numrene efter at have sikret mig, at der ikke er nogen indefor hørevidde. Meget af min musik er fra 70´erne til 90´erne, så jeg bliver jævnligt sendt en tur 'down memory lane'. Jeg forbinder ofte mennesker med bestemte numre, men det er jeg vist ikke ene om... Kun et nr. er uberørt af tid, begivenheder og personer. Et nr. jeg har elsket siden jeg var barn: "What a wonderful world" med Louis Armstrong. "I see friends shakin´ hands, saying how do you do? They´re really saying I love you" Smukkere kan det vel ikke siges??? Hov - er de 42,195 km allerede overstået?

Den lovede beretning

Her kommer den længe lovede beretning om en weekend, der drejede sig om hyggeligt samvær krydret med marathonløb. Fredag morgen kl.07 holdt Jerk Langer parkeret foran Steno, så vi kunne komme af sted. På Hellerup station samlede vi René Fasting op. Han skulle løbe sin første triple. Faktisk var det første gang, han skulle løbe mere end et marathon på en weekend. Fra single-marathonløber til triple-marathonløber er et spring, der kræver sin mand! Så det gik det sydpå. Planen var, at jeg skulle sove under kørslen, men først skulle der jo lige tales om, hvad der var sket siden sidst, og pludselig var vi ved færgen. Da vi kom til Puttgarden, fik jeg endelig taget ørepropperne i og natbrillerne på (yndigt syn!), og selv om jeg ikke fik sovet rigtigt, så fik jeg hvilet nok til, at jeg følte mig klar til eftermiddagens løb. Jerk havde booket værelser på Hotel Dorf-Galerie. Et lille hotel med det vigtigste af alt: gode senge! Kl. var efterhånden blevet 12, og der var på tide at få noget at spise. Teichwiesen viste sig at være en lille hyggelig by med masser af små butikker og spisesteder; bl.a. en iscafé, der så rigtig lækker ud, men tror i, vi skulle spise der? Nej… På bagsiden af butikkerne faldt vi over ’La Rustique’, hvor vi kunne spise udendørs, og hvor menukortet bugnede af dejlige retter, herunder et stort udvalg af pastaretter :-) Lækker mad til 50 kr. pr. ret! Allerede under måltidet bestemte vi os for at spise der igen efter løbet, hvilket vi fortalte tjeneren, så vi var sikre på, at der stadig var åbent, når vi kom ved 21.30-tiden. Kl.15.40 satte vi kursen mod Teichwiesen See, hvor starten skulle gå kl.16. Efter en hel dag med tørvejr, begyndte det nu at styrtregne. Det stod simpelthen ned i tykke stråler! I læ under de næsten tætte trækroner lykkedes det at forblive næste helt tørre. Men hvor var Christian Hottas? Først kl. 16.30 dukkede han op. Så skulle det lille depot sættes op, og der skulle betales 5 euro i startgebyr. Der kan alle vist være med :-D Kl.16.45 kom vi endelig i gang, og heldigvis var regnen hørt op. Der var noget rørarbejde i gang, så ruten var lagt lidt om. En lille prolog op ad en vej, rundt om en blomsterkasse, tilbage til start og så 13 omgange rundt om søen. Først lidt på asfalt og så resten af turen på skovveje. Ruten var ikke helt flad. Lidt bakke op og bakke ned var der. De første par omgange fulgtes jeg med Chr. Hottas. Han er en mand af mange ord, og hans første spørgsmål var, hvad jeg skulle løbe næste forår, hvorefter han, uden at vente på mit svar, begyndte at tale om et løb, som jeg faktisk har i tankerne. Meget pudsigt og meget nyttigt ;-) Det går ikke hurtigt, når man løber med Chr. Han bruger normalt ca.5 timer på løbet, og selv om jeg skulle løbe langsomt, så var det dog for langsomt. Så da Claus Ø. kom forbi efter et lille besøg afsides, hægtede jeg mig straks på ham, og vi indledte jagten på Jerk og René. Efter et lille stykke tid nåede vi op, og vi lå så sammen meget lang tid. René var godt løbende, og på et tidspunkt meldte han ud, at han ville sætte farten op. Det samme gjorde Claus Ø., så Jerk og jeg var, som mange gange før, igen på egen hånd. Det gik stille og roligt derudaf med depotbesøg for hver omgang. Jerk fik lidt krise de sidste ca.8 km, så vi satte tempoet en anelse ned, så vi begge kom sikkert i mål i samme tid: 4.13.43. Tilbage til hotellet, et hurtigt bad og så ud at spise. Det viste sig, at tjeneren havde reserveret et bord til os. En dejlig gullaschsuppe, en pastaret samt et par alkoholfrie øl og så var jeg klar til at se min seng! Jeg sov som en sten og overhørte fuldstændig det voldsomme uvejr, der havde været om natten. Kl.07 ringede uret. GAAAB. Jeg var stadig træt, men næste start gik kl.09, så der var ingen vej udenom. Denne gang kom Chr. næsten til tiden, og vi kom i gang. Jeg havde mærket lidt til anklen under halvdelen af fredagens løb. Ikke smerter, men en følelse af ustabilitet. Den samme fornemmelse havde jeg i begyndelsen af lørdagens løb, hvilket jeg gjorde opmærksom på. Jeg løb med Jerk og Claus de første 12 km. Så fik jeg problemer med maven og måtte en tur i busken. De andre løb videre, og jeg så dem først igen, da vi var tæt på mål. De troede, jeg havde sat farten ned pga. anklen, hvilket ikke var tilfældet, men fair nok at de bare løb videre. Da jeg næste gang kom til depotet, fandt jeg min mp3-spiller frem og så gik det derudaf. Jeg løb resten af turen alene, og jeg havde et rigtig godt løb. Meget stabilt tempo hele vejen, bortset fra at jeg måtte i busken et par gange mere. Det kan være en hård belastning for maven med mange km, masser af kulhydrater og varme, så der er ikke noget at sige til, den siger fra en gang imellem. Det gik så stabilt, at jeg fik overhalet Jerk i begyndelsen af sidste omgang, og Claus fik jeg øje på i slutningen af omgangen, dog uden at kunne nå ham. Tiden 4.15.45. Ingen mulighed for bad. Ind i bilen og næsen mod Danmark. Hjemme kl. 20.30. Vaske tøj og lidt at spise, og kl.22 lå jeg i min seng. Lidt ømme ben efter de mange timers bilkørsel. Søndag kl.11 var det tid til ’Run for Love’ i Kbh. Jeg blev hentet af min klubkammerat Per Hviid, der tog løbets 2.plads, kl.09.30. Vi mødte en del marathontosser: Dorrit Havløck og Stephan Grabow havde taget turen fra det jyske. Stephan skulle løbe i en lyserød kjole af tyl, hvilket vakte stor opmærksomhed og meget moro. Godt gået Stephan :-) I begyndelsen løb René, Stephan, Jerk, Jørgen Steen og jeg sammen. Det gjorde vi ca. halvdelen af løbet. René er en stærk løber og trods weekendens 3. løb, trak han endnu en gang fra. Det samme gjorde Jørgen og Stephan, der i sagens natur havde mere friske ben end Jerk og jeg. Så vi forsatte alene i et tempo på ca. 5.45/km. Ved 36 km valgte Jerk pludselig og uden et ord at trække fra. Så jeg lå nu alene, lettere demotiveret, men hjælpen var nær :-) Peer Jensen, der havde målt ruten op i sin egenskab af DAF-opmåler, havde cyklet foran løbets vinder, og nu var han selv ude og løbe en omgang. Han løb sammen med mig fra det sidste depot og hjem. Dejligt at se Peer igen og et stort moralsk rygstød. Tak for hjælpen Peer :-) Det blev weekendens hurtigste løb: 4.02.44. Per Hviid var kommet i mål 1 time tidl., og vi havde aftalt, at han bare skulle køre hjem. Jeg måtte derfor med toget, og lykkeligt havde jeg glemt, at det medførte næsten 2 km gang fra stationen og hjem :-( Aftensmad? Udbragt pizza…

Det blev jeg ikke mere frisk af...

'Run for Love' er overstået i tiden 4.02.44, så det blev ugens hurtigste marathon :-D Jeg ved, at jeg lovede en længere beretning i dag, men jeg er træt i hovedet, og i stedet for at skrive meget kort fra weekenden, udskyder jeg det til i morgen, så i kan få alle de sjove detaljer med ;-) IAU har udsendt datoen for næste års EM/VM. Det bliver afholdt i Brive i Frankrig d.13.-14. maj. Det er Kr.Himmelfartsdag og dermed helligdag, også i Frankrig.

En kort besked

Netop hjemvendt fra Hamburg - træt, træt, træt! Så i må desværre vente med en længere beretning om turen til i morgen, men jeg kan fortælle, at løbene er gået godt. 4.13.43 om fredagen og 4.15.45 om lørdagen. I morgen kl. 11 venter weekendens sidste udfordring: 'Run for Love'. Lige nu er det bare sofaen, der venter ;-)

Kuperet terræn og anklen

Det bekymrer mig lidt, at jeg har haft ondt i anklen et par gange på det sidste. Et tilbageblik viser, at det hver gang er fremkommet efter løb i kuperet terræn: Rold Skov Marathon samt Rudersdal Marathon. Jeg har haft en svag venstre ankel siden en kraftig forstuvning i forbindelse med volleyball i gymnasiet, og jeg er derfor i forvejen forsigtig/ekstra opmærksom ved terrænløb. Jeg vrikker simpelthen om på foden ved den mindste uopmærksomhed :-( Sidste år forstuvede jeg foden under en træningstur '2 x Furesøen rundt' med Dansk Ultraløber Klub. Det skete allerede efter 2-3 km, da vi løb i Nørreskoven, og hvordan jeg fik fuldført turen på 40 km, er aldrig rigtig gået op for mig. Om aftenen havde jeg en ankel, der var meget voldsomt hævet og vanvittigt øm! Så op til vigtige konkurrencer plejer jeg at holde mig fra terræntræning, og det er vist på tide, at den regel træder i kraft!!! 5 uger til løbet i Göteborg og en træning, der bestemt ikke forløber optimalt, giver ikke de store forhåbninger om et godt resultat. I følge den opdaterede startliste stiller endnu en dansker til start: René Vang Hansen fra Nyborg :-)

Pakket og klar

Jeg elsker at løbe lange ture, men jeg har et problem i den forbindelse: jeg får ondt over lænden, når jeg løber med 2.l væske i min Camelbak. Jeg ved simpelthen ikke, hvordan jeg skal løse dette problem! En anelse ondt i anklen efter den kuperede tur i tirsdags samt for lidt søvn efter nattevagterne har medført et par hviledage for at være restitueret før weekendens 3 marathons. Til gengæld har der så været tid til at følge Touren, der endelig er begyndt at blive interessant :-) Heldigvis har der ikke været nogle gener i anklen i dag, så tasken er pakket til turen til Hamburg. Dårligt timet at vi skal køre hjem fra Hamburg lørdag eftermiddag, hvor afgørelsen falder i Touren. Godt at mp3 med indbygget radio er opfundet ;-) Så må vi håbe, jeg kan holde poker-ansigtet, så jeg ikke røber resultatet af den afgørende etape for Jerk, der er tålmodig nok til at vente med at se den, til han kommer hjem. Jeg har en ultraløbers tålmodighed, når jeg løber, og en sprinters utålmodighed når det gælder danske sportsresultater :-D Iøvrigt igen en dansker-delegation, der skal afsted: René Fasting, Jerk W. Langer, Claus Ø. Christensen, Tor Rønnow og mig. De tyske marathonløbere må undre sig over den store invasion af danskere, de oplever for tiden...

Hviledag

I bedste Tour-stil er der dikteret hviledag :-D Det var lidt hårdt at skulle på arbejde få timer efter målgang, så kroppen trænger til hvile i dag. Billeder fra det flotte løb kan ses her . Mange billeder af den smukke natur. De er som sædvanligt taget af løbsarr. Tor Rønnow.

Tour de 'Rudersdal Cannonball 6'

Ugens første marathon var Rudersdal Cannonball med start kl. 16.30 fra Idrætscentret i Birkerød, ca. 1 km fra min bopæl. Jeg var tilmeldt gruppen, der skulle løbe den kuperede rute på 4,5 timer, så jeg ville være i mål ca. kl. 21. Ikke meget tid tilovers til bad, spisning og lidt afslapning, før jeg skulle møde i nattevagt kl. 23.15. Tor (arr.) havde på hjemmesiden skrevet, at man efter aftale med ham kunne påbegynde turen på et tidl. eller senere tidspunkt, så da jeg vågnede frisk og veludhvilet allerede kl. 12.30, valgte jeg at sende en sms til Tor for at høre, om det var OK, at jeg startede tidligere. Heldigvis fik jeg OK :-) Der løbes med egen forplejning på turen, så jeg fik gjort min camelbak klar med energidrik. På den slags ture løber jeg som regel med en cykelryttertrøje med 3 lommer bagpå. Det er simpelthen genialt, når jeg selv skal sige det ;-) I den ene lomme lå et kort over ruten (selverkendelse ;-) ), i den anden lomme lå 1 bagel, for jeg bliver altid sulten, når jeg løber langt, og i den sidste lå min mp3-spiller m/radio, så jeg kunne følge dagens Tour, mens jeg løb. Det var selvfølgelig trist, at jeg ikke fik mødt de andre løbere, men ellers blev det en rigtig god tur. Flot vejr: blå himmel med store hvide cumulus-skyer. Det blæste en del, men pga. solen var det en forholdsvis varm vind, så jeg havde ingen problemer med at holde varmen i korte tights og t-shirt. Endelig!! Endelig lykkedes det at gennemløbe Rudersdal-ruten uden at løbe forkert!!! Nå ja, et par gange fik jeg drejet forkert, men det opdagede jeg efter 15-20 meter, så det tæller ikke ;-) Ledsaget af P3´s sending fra Touren gik det gennem skove, langs veje og forbi marker. Det er helt sikkert en af landets flotteste marathonruter, og nu, hvor jeg ved, jeg kan finde rundt, vil jeg helt sikkert bruge den oftere til egne træningsture. Touren blev jo desværre præget af Jens Voigt´s meget grimme styrt ned af det sidste bjerg. Det er svært at se, hvem der skal true Contador i år. Eneste håb er vist, at han får en off-day... Vi er ikke mange fans af FC Nordsjælland, men alle danske fodboldfans føler i øjeblikket med Jonathan Richter og hans familie. Tænk at blive ramt af et lyn under en træningskamp i Hvidovre, hvor der kun bliver registreret 2 lynnedslag i alt. Så er man virkelig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt! Pt. ligger han i kunstig koma for at skåne kroppen, så først om et par dage ved man hvor slemt skadet, han er. Så betyder vores 1.plads i Superligaen pludselig ingenting...

Uha...

Stephan Grabow under Allermöher Triple-marathon

Det har været sløjt med løbetræningen i denne uge! De pludselige smerter i venstre ankel efter tirsdagens træning var virkelig et chok, og jeg har måske været mere forsigtig, end jeg behøvede. Jeg tør bare ikke tage nogen chance, selv om det er træningen til 6 dages løbet, der lider under det. En operation vil udelukke løb langt ud i fremtiden, så 'better safe than sorry'!

55 km løb kombineret med 105 km cykling er nu ikke nogen dårlig træningsmængde, men det er langt under, hvad der var planlagt.

En lille smule ondt i begyndelsen af dagens tur, men jeg tror faktisk, det mest var psykisk, for da jeg først kom i gang, gik det let og smertefrit på de planlagte 21 km :-)

Så jeg ser med sindsro frem mod en hård træningsuge: 4 marathons i træningstempo. Tirsdag løber jeg det kuperede Rudersdal Cannonball sammen med 7 andre. Alle kendte ansigter, så det bliver hyggeligt :-)

Fredag skal vi til Tyskland igen. Jeg bliver hentet på Steno af Jerk og René, så snart min nattevagt slutter, og så sættes kursen mod Hamburg. Kl.16.00 går starten til weekendens første løb i Teichwiesen. Håber jeg kan sove på vej derned!!

Så snart løbet er slut, skal der spises, og så er det på hovedet i seng. Normalt sover jeg 10-12 timer første nat efter en vagtuge, men næste start går lørdag kl.09, så det bliver nok med lidt søvnunderskud, jeg står på startstregen til 2. løb.

Efter løbet skal vi til Danmark igen, for søndag kl.11 venter 'Run for Love'. Personligt glæder jeg mig meget til at se Stephan Grabow i den lille lyserøde sag, han har lovet at løbe i :-D

En ultraløbers 'gode' råd

Determination will get you all the way! - fra Niels Høg´s Facebook-profil

Er der noget ultraløbere holder af, så er det at dele ud af gode råd til folk, der gider lytte :-D Selv om jeg kun har løbet langdistance i 2½ år, har jeg allerede 25 marathons og 10 ultraløb på kontoen, så noget erfaring har jeg høstet. Meget er baseret på de mange gode råd, jeg selv fik af Jesper Olsen, da jeg startede op. Kunsten er så at finde ud af, hvad der virker for dig personligt! Niels Høg skal i næste weekend løbe sit 2. ultraløb. Det første var det flade 'Albertslund 60 km' i april måned, så springet til Swiss Alpine 78K er til at føle på! Fredag aften løb vi en fælles tur på 15 km, hvor jeg kom med de gode råd, jeg har om dagene op til løbet samt selve løbet. Ikke Swiss Alpine som løb, for det har jeg ikke løbet, men om et ultraløbs op- og nedture, så han er forberedt. Det er vigtigt at vide, at kriser kommer og går. Holder man ud, venter der en belønning, der er ubeskrivelig. Jeg bliver ind imellem spurgt, hvorfor jeg løber ultraløb? Det nemme svar er 'fordi jeg kan', og fordi det er en kæmpe udfordring for krop og sind, men sandheden er her: Jeg løber for at opleve det sidste minut af løbet! Denne helt vilde følelse af 'I DID IT' - den slår alt!!! Og så er man hooked on a feeling... Rigtig god tur Niels - jeg glæder mig til at modtage en sms lørdag aften :-)

"One chance is all you need"

Citatet af Jesse Owens blev torsdag d.16.7.09 virkeliggjort af Nicki Sørensen på smukkeste vis :-) Det har været en temmelig kedelig Tour indtil i går. Selv uden de rød-hvide briller må sejren til den evigt loyale hjælperytter, der fik chancen og stak på det rigtige tidspunkt, være værd at fortælle. Da han satte sidste ryk ind 5 km før mål...'Gåsehud' siger jeg bare! Sometimes good things do happen to good people. Man skal bare burde tro på det :-D

Ikke igen!!!

Efter mandagens træning fik jeg pludselig ondt i venstre ankel igen. Ikke så slemt som i april, men slemt nok til at det ikke kunne ignoreres!

I følge speciallægen er jeg ikke i forhøjet risiko for endnu en osteocondrit, og det er over 1 måned siden, jeg sidst havde det mindste ondt, så det kan vel dårligt være den gamle skade?

Nu, 2 døgn senere, ser det ud til at være overstået, og der er intet at mærke. Jeg vælger alligevel at tage endnu en hviledag, så jeg er 100% klar til morgendagens løbeaftale :-)

Heldigvis cykler jeg 14 km til arbejde, så noget motion får jeg, men det er jo ikke det samme som at løbe, og det sætter mig under alle omstændigheder igen tilbage træningsmæssigt i forhold til 6 dages løbet.

Måske er det ved at være tid til at nedjustere forventningerne...

Det lyder jo 'lovende'

Jeg faldt over flg. citat på hjemmesiden for 'George Archer 6 days Circuit Race' - løbet, som Jesper vandt få mdr. før han tog afsted på WR2: "The 6 Day event will be held for the 14th time. It will be following the same format used by most of the runners for all of the previous years i.e. go like crazy on day 1, sober up on days 2 & 3, then cry on days 4,5 & 6." Dagligt undrer jeg mig over, hvad der fik mig til at kaste mig over denne udfordring? Svaret blæser i vinden...

Det koster at sløse!

I mit tilfælde koster det at sløse med træningen og kosten. Sidste uges nedsatte træningsmængde samt kalorieorgie i form af wienerbrød og slik, giver øjeblikkelig bonus i form af et par ekstra kg! Pyt med det - det smagte dejligt :-D Og mon ikke de ekstra kg ryger af igen, når jeg nu går igang med de sidste 6 ugers træning? Men det er irriterende, at jeg så hurtigt bliver 'straffet' for ulødig levevis. Det har været lummert i dag. Sveden piblede frem på dagens tur trods det rolige restitutionstempo. Dejligt at få skoene på efter mandagens hviledag, hvor jeg nøjedes med cykelturen på arbejde. De 2x14 km dagligt er super supplement til løbetræningen, og det er en dejlig alternativ måde at få rørt musklerne på.

Rold Skov Marathon

Deltagelsen i det lille Rold Skov Marathon blev først en realitet i tirsdags, hvor min gode løbeven Morten Walter (billedet) meddelte, at han skulle deltage, og at jeg kunne køre med til Nordjylland, hvis jeg fik plads i det ellers overtegnede løb. En hurtig sms til arr., der til mit held netop havde modtaget et afbud :-)

Så kl.06.30 søndag morgen stod jeg morgenfrisk - nå ja: stod jeg - klar til den lange køretur. 4 timers kørsel fra Nordsjælland til Nordjylland! Det er en laaaang tur, men det skulle vise sig at være turen værd.

Tilbuddet om at løbe et gratis marathon havde haft overvældende tilslutning, og fra 25 deltagere, som var det udmeldte deltagerantal, var der nu 62 løbere til start! Det må have været nogle meget fleksible sponsorer :-)

Normalt kender jeg mange af de deltagende løbere, men det var lidt anderledes her. Jeg kendte måske 10 af løberne, men det giver bare en mulighed for at udvide bekendtskabskredsen, og det var dejligt at få ansigt på nogle af løbevennerne fra Facebook. Det er jo fantastisk i det danske marathonmiljø, at man kan møde op uden at kende et menneske, og så bliver man bare taget imod med åbne arme. Selv en løber fra Djælveøen ;-)

Tilbage til løbet! Starten gik kl.11. Først en prolog på 4 km, så 6 gange rundt om en sø og derefter tilbage næsten samme vej som prologen.

Mit udgangspunkt op til løbet var ikke det bedste. Det har været en uge med blytunge ben og en mental træthed, hvor jeg ikke kunne overskue løbeture på 1½-2 timer, som er det normale for mig. Det betød, at jeg i stedet for 'nød' livet i sofaen.

Men jeg har lært at stole på kroppens signaler, og den sagde med al tydelighed, at der var brug for hvile! Når man træner 5-6 dage om ugen, føles 3 dage uden løb som en evighed, men det var det, der skulle til at give både lette ben og det mentale overskud tilbage.

Netop fordi jeg har det lidt svært med for mange hviledage, var den oprindelige plan at løbe 20 km lørdag og så et roligt marathon søndag, men i løbet af lørdagen skiftede jeg mening. Jeg kunne mærke, at jeg havde brug for endnu en hviledag, og desuden kunne jeg godt bruge et hurtigt marathon. Dette var det 14. marathon i år, og langt størstedelen har været løbet som langsomme træningsture, og jeg havde brug for at vise mig selv, at jeg stadig havde lidt fart tilbage i skoene.

Arr. havde beskrevet ruten som 'let kuperet', og de havde ret! Jeg vil ovenikøbet mene, at det er en let omgang med sandheden, for jeg synes, den er mellemsvært kuperet, men som Johnny, der var arr., sagde "den er jo ingenting sammenlignet med Brutalen". Nej, men det er der så heller ikke ret mange løb, der er ;-)

Prologen gik fra Skørping-Hallen ud til søen, hvor depotet lå. Et fint depot med energidrik, cola, vand, 3 slags frugt samt slik - der manglede efter min mening ingenting. Ved depotet blev man samtidigt noteret for hver omgang, man passerede.

Så gik det rundt om søen. Bakke op og bakke ned. Ikke mange flade stykker. Specielt en meget langstrakt svagt stigende bakke trak tænder ud. Ruten var godt afmærket. Selv jeg, der ellers løber forkert hvor det ikke burde være muligt, fandt rundt uden problemer :-)

Kort efter starten var jeg blev passeret af Mette Fallesen, og derefter lå jeg på en solid 2.plads løbet igennem. Det viste sig i slutningen af løbet, at jeg faktisk var ved at hente Mette igen, men en løber havde været så 'flink' at advare hende om, at hvis hun ville vinde, så skulle hun se at få sat fart på, for jeg kom bagfra.

Jeg blev derfor slået med ca.15 sek., men det kunne ikke tage glæden fra mig: jeg havde overraskende løbet det kuperede løb i 3.35.55. Min 3.bedste tid nogensinde på marathon :-)

Efter løbet var der mulighed for bad i Skørping-Hallen, og så var der sørget for pasta+drikkelse i restaurant Røverhulen, 3 km fra starten. Også det var gratis! Fantastisk hyggeligt at få snakket lidt med de andre løbere efter løbet og at få noget ordentligt mad, inden vi skulle den lange vej hjem igen. Det forhindrede nu ikke Morten og jeg i at indtage den obligatoriske burger på vejen hjem, men det er en helt anden historie ;-)

Kl.19.30 var jeg tilbage i Birkerød. 13 timer med kørsel fra den ene ende af landet til den anden, marathonløb og så retur igen - marathonløbere er noget for sig selv :-D

50 dage til start

Billede fra Slottskogen

Der er sølle 50 dage, til 6 dages løbet begynder i Göteborg. Den første startliste ligger nu på K-G Nyströms hjemmeside

11 kvinder og 35 mænd er foreløbig tilmeldt. Ikke alle er offentliggjort med navn, men det står jo enhver frit for at gætte. Hvem mon f.eks. gemmer sig bag 'X' fra Grækenland? Mit gæt er, at han løb på Bornholm sidste år. Der er jo gode pengepræmier ;-) Men vi må vente og se, til løbet nærmer sig...

Det er en overraskelse, at Lars Christoffersen løber bare 3 uger før Spartathlon. Det betyder, at vi nu er 3 danske deltagere: Per Brølling, Lars og mig.

Spændende at Sarah Barnett, Jespers medløber på de første 7000 km af World Run, deltager :-) Hun er en meget rutineret multidays-løber, så hende vil jeg prøve at lære nogle tricks af.

I det hele taget er udgangspunktet for min deltagelse bare at lære. 6 dages løb er 'learning by doing' så det basker! Der er lagt en strategi, men den er baseret på et vildt gæt, hvad jeg kan magte. I virkeligheden aner jeg det ikke, og det er det, der gør det så spændende!

Nu i Jyllands-Posten

I dag er artiklen i Jyllands-Posten (som er landets største avis, hvis vi ser bort fra gratis-aviserne), og den har fået langt mere plads end jeg havde drømt om! Lille billede på forsiden af hoved-avisen samt stort forsidebillede og artikel på side 4-5 i tillægget 'Puls'. Artiklen kan også læses her: http://fpn.dk/liv/marathon/article1751176.ece Fin reklame for ultraløb. Så er det alligevel en god uge :-) PS. Journalisten har skrevet Jespers tidl. rekord på 6D. Jesper forbedrede den i Antibes 2007 til 780,359 km :-)

En af de uger...

Det er en af de uger, hvor løberiet har svære kår.

'Problemet' med at være ultraløber er, at jeg har en syg idé om, at ture kortere end 10-15 km gider jeg ikke rigtigt klæde om for. Det betyder desværre så, at når det, som i denne uge, virker helt uoverskueligt at skulle løbe i 1-2 timer, så kommer jeg slet ikke afsted!

Jeg kan prøve at overbevise mig selv om, at 5 km er bedre en ingenting, men nej... det virker ikke :-(

Jeg har løbet mandag og onsdag, men ikke tirsdag og torsdag - og jeg har ikke spist varieret! Måske er det i virkeligheden her, hunden ligger begravet! Annette er rejst på ferie i 1 uge, så jeg behøver ikke lave aftensmad, og det betyder, at jeg ikke får spist ordentligt. Tager det, der er i køleskabet. Gider ikke lave varm mad. Det betyder en dårlig energitilførsel, som naturligvis bl.a. sætter sig som tunge ben og manglende overskud.

Og for at toppe det har jeg 'belønnet' mig selv med wienerbrød på vej hjem fra arbejde. Noget jeg ellers aldrig gør!

Nedsat træningsmængde og højere kalorieindtag - en dårlig kombination, når man som mig tager 2-3 kg på i løbet af 3 sekunder.

Uddybende om fiskeolie

Jeg skylder vist lige at fortælle præcis, hvad det er, man skal se efter på varedeklarationen: man skal især være meget forsigtig med de billige fra Netto, Fakta, køb på nettet o.lign. . Det afgørende er koncentrationen af de aktive stoffer (omega-3: EPA/DHA) samt kvaliteten. Den fiskeolie man tager i forbindelse med træning/belastningsskader bør være højkoncentreret (dvs. at 55-60% af indholdet består af det aktive stof omega-3), og indenfor den kategori findes der fx Pikasol, Futura og Matas Fiskeolie. Det er alle gode produkter og her kan man vælge mellem de tilbud der er. Men olier som fx Eskimo 3, Eye Q, Møllers Tran m.fl. er lavkoncentreret – dvs. indholdet af de aktive stoffer er næsten halveret i forhold til de andre og dermed skal man tage dobbelt så mange kapsler for at få samme effekt. Foruden fiskeolie tager jeg 2 kalktbl. samt 1 vitaminpille om dagen. Personligt bruger jeg Futura Kalk (det er også jævnligt på tilbud), da det er vigtigt, det er et produkt med tilsat D-vitamin, der fremmer optagelsen af kalk. Vitaminpillen er mest for en sikkerheds skyld, uden at vi skal komme ind på mine 'varierende' spisevaner ;-)

Fiskeolie

Når man træner meget, er der desværre også en risiko for overbelastning. Videnskabelige undersøgelser viser, at man kan bruge fiskeolie forbyggende, da det i større mængder, dvs. 2-3 gr. dagl., virker antiinflammatorisk og mildt smertedæmpende. Jeg har i en længere periode taget 3 gr. dagl., og om det er årsagen til, at jeg faktisk aldrig har symptomer på overbelastning i muskler og led, kan jeg ikke vide, men hvem tør tage chancen? ;-) Fiskeolie findes i mange udgaver, og jeg vil ikke anbefale det ene mærke frem for det andet, men jeg vil gøre opmærksom på, at man skal kigge på indholdsdeklarationen. Ofte er det billige mærke lige så godt som det dyre, og fiskeolietbl. er heldigvis forholdsvis ofte på tilbud :-) Jeg har været så heldig, at Axellus har sponseret ½ års forbrug af Pikasol. En kærkommen gave i en tid, hvor ingen træningsuger er på under 100 km, så kroppen har brug for al den hjælp, den kan få. Dette er dog ikke ensbetydende med, at man skal overhøre kroppens signaler! Gør det ondt i mere end et par dage, så er det ned i træningsmængde; evt. en hviledag eller to.

Langtidsplanlægning

Allerede før jeg blev ultraløber, talte jeg med Jesper om planlægning af sæsonen - altså helt generelt. Hans holdning er klar: når man stiller op i en konkurrence, yder man sit allerbedste, og derfor kan man kun satse på 2, max 3, løb om året. Jeg har derfor fra begyndelsen lært at planlægge et forårs- og et efterårsmål. Landsholdet har haft stor indflydelse på valget i 2008/09. I 2008 var målene DM i maj og VM i okt. I 2009 var det VM i maj, og snart venter 6 dages løbet i Göteborg. 2010 er tid til forandring! Landsholdet bliver sat på stand-by, og jeg vil satse på 2 anderledes løb. Efteråret 2010 bliver Spartathlon hovedmålet, hvor jeg allerede har en aftale med løberne fra DUUL. Foråret? Tjaa ;-) Og så er der naturligvis marathonløbene - dem kan man næsten ikke få nok af :-)

Morgenløb

6 dages løbet er tættere på, end jeg bryder mig om at tænke på. Lige nu forstår jeg ikke helt, hvad der fik mig til at tilmelde mig, but done is done! Morgenløb er ikke min stærke side. Tæt på at føle det som en overtrædelse af menneskerettighederne, når jeg skal ud af døren om morgenen! Men der er ingen vej udenom. Vil jeg løbe en rimelig distance i Göteborg, må jeg lære det, og i bund og grund er det et spørgsmål om mental træning, for selvfølgelig kan jeg løbe om morgenen. Jeg løber jo gang på gang fælles træningsture eller marathon med morgenstart, og det går fint :-) Så en kort morgentur bliver nu en del af træningen - tror jeg nok... Trods sidste lørdags triple-marathon blev ugens træningsmængde 103 km, så jeg er tilfreds.

Kom hviledagen ihu...

To uger med et dårligt søvnmønster indhenter mig i dag! Træt som bare pokker, så jeg lytter til Det 3. Bud og kommer hviledagen ihu. Jeg har slænget mig foran TV, hvor TV2 Sport har genudsendt sidste års forrygende finale mellem Nadal og Federer :-) I eftermiddag er der mere sport i vente: Touren samt dette års Wimbledon-finale mellem Federer (mon ikke han skriver sig ind i historiebøgerne med sin 15. Grand Slam sejr?) og Roddick. Dagens motion består i turen mellem sofaen og køleskabet :-D

Payback Time

Efter to weekender med sammenlagt 5 marathons, mente jeg, at jeg nu var i god nok form til at turde invitere Niels på en løbetur omkring Furesøen.

Niels var manden, der sørgede for, at jeg kom hjem i hel tilstand (omend med en noget nedbrudt moral) til Rudersdal Marathon for 3 uger siden.

Det er vaaarmt for tiden, så vi mødtes kl. 08 på Birkerød station for at undgå at løbe i den værste hede. Det blev en rigtig dejlig tur fra stationen, rundt om Furesøen (20 km), gennem min lille park og op til Birkerød Hovedgade, hvor jeg kunne betale min gæld i form af en stor vaffel-is som tak for hjælpen :-)

Og denne gang gik jeg ikke ned pga. dehydrering ;-)

Artiklen er udskudt igen

Triple-finishers Michael Hein (t.v) - May-Britt - Vagn Kirkelund

Artiklen om triplen i JP er udskudt pga. det store tillæg om weekendens landsstævne i Holbæk. JP bringer hver fredag læsestof om løb frem mod Berlin Marathon, og artiklen bringes næste fredag.

Jespers fødselsdag

I dag har Jesper fødselsdag, og den bliver holdt 50 km syd for Ækvator. Af vejrguderne har han fået overskyet og råkoldt vejr fra morgenstunden, og da han længes efter køligere vejr, er han glad :-)

Det er ikke altid lige nemt at få forb. med Jesper, men de sidste par dage har det været muligt at få lidt på plads mht. 6 dages løbet. Dvs. jeg spørger om gode råd, og Jesper beder mig selv at tænke og komme med et forslag, han så vil tage stilling til ;-)

Med Jesper som coach er den ingen smutveje, for han kommer ikke med løsningsforslagene, hvad der jo havde været det nemmeste for mig! I al den tid, Jesper har hjulpet mig, har udgangspunktet været: 'Kom med dit eget forslag og så skal jeg komme med kommentarer'.

Så nu er det første forslag sendt afsted til vurdering, og der vil indenfor de næste par dage komme en sms med uddybende spørgsmål, hvis alt går, som det plejer...

Det er hamrende varmt, og jeg synes, det er hårdt at træne om dagen, så i går valgte jeg at vente med træningen, til jeg skulle på arbejde, så jeg kunne løbe derhen i de sene aftentimer. Bademulighed samt uniform gør det til en nem løsning.

Det betød jo så samtidigt, at jeg måtte løbe hjem til morgen, og jeg har det ikke godt med morgenløb! Hvis der findes A og B-løbere (som A og B-mennesker), så er jeg udpræget B-løber! Men jeg MÅ jo se at komme mig over mit 'morgenløbskompleks', og det gik faktisk rigtig godt. Så godt at jeg forlængede turen til 20 km :-)

Jyllands-Posten og gen-test

Jeg har netop modtaget en besked om, at artiklen i Jyllands-Posten er udsat til fredag. Folk med en god hukommelse vil måske huske, at jeg i efteråret deltog i en gen-test mhp. at undersøge, om eliteidrætsudøvere (hmm!) har en øget forekomst af genet FTO. FTO giver en øget risiko for udvikling af fedme (great :-S), men for idrætsfolk har det faktisk den effekt, at man har en øget 'energieffektivitet'. Ikke en dårlig gevinst for en ultraløber ;-) Jeg har 2 kopier af genet, og enkelt fortalt er min appetit-regulering nedsat, hvilket betyder, jeg spiser meget. Det behøvede jeg ikke en gen-test for at vide ;-) Specialet om forsøget skal forsvares på Frederiksberg d. 24.aug., hvis nogle har lyst til at overvære det. Jeg vil sidde på forreste række...