torsdag den 2. august 2012

Tøj, sokker og tubes

I dag har jeg modtaget mit og Jespers løbetøj og sko fra Stadium, og præmiens værdisætning på ca. 7.000 kr. rækker under ingen omstændigheder, for det tilsendte har en værdi af 5.282 kr. baseret på de prismærker, der sidder på tøjet! Derudover kommer rejse, hotel og startnr. for 2 personer. Vi har fået shorts, knætights, lange tights, singlet, kortærmet og langærmet T-shirt, løbetrøje samt jakke. Skoene koster 599 kr. og kan ikke bruges som løbesko efter min mening, men opsigtsvækkende - det er de!

Man kan ses tøj og sko på dette link fra Stadiums hjemmeside.


Jeg har lovet Lene at komme med min mening om Compressport R2 Tubes som jeg nu har fået afprøvet et par gange. Jeg har jo ikke haft tubes på (endnu) på de helt lange ture, men indtrykket efter ture på 20-25 km er bestemt positivt. Meget fin kompression og som forventet har jeg det langt bedre med, at jeg selv kan vælge de strømper, jeg vil løbe i. Desuden er tubes lettere at tage på end kompressionsstrømper. Jeg skal helt sikkert løbe med dem under 12 timers løbet. Pris: 260 kr.

Politiken bringer i dag en artikel om kompressionstrømpers effekt udtalt af Gitte Karlshøj.

Jeg købte også 2 forskellige løbestrømper, men jeg har mest løbet i det ene par. Jeg havde ikke opdaget, at Ashmei Road Running er kortskaftede, hvilket jeg ikke er så vild med at løbe i, og det passer slet ikke til brug med kompressionstubes, fordi det skaber et lille stykke med bar hud mellem tubes og strømpekanten, hvor huden kan hæve op efter mange timers løb. Strømpen i sig selv er god at løbe i, så jeg vil bestemt bruge den på korte ture, og jeg har ikke oplevet, at den glider ned i skoen, som jeg ellers har oplevet at kortskaftede strømper kan gøre. Pris: 139 kr.

Derimod har jeg løbet meget i Compressport sokker som sidder godt fast på foden. Jeg skulle lige vænne mig til de mange dots under fødderne, og om de virker for blodcirkulationen kan jeg ikke udtale mig om endnu, men det kan jeg måske efter 12 timers løbet. Pris: 120 kr.

Jeg har valgt at linke til Ultrarun.com Webshop pga. fin service, hurtig levering og altid uddybende svar på spørgsmål.

Her kan man også købe mit foretrukne mærke i salttbl. Saltsticks som bruges af mange udøvere indenfor udholdenhedssport.

2 kommentarer:

  1. Hej May-Britt,
    Tusind tak for den fine opdatering på strømperne... Jeg vil ind og bestille et par compressport R2 tubes! Forresten er det en fornøjelse at følge med på din hjemmeside - man bli'r helt "afhængig";)...
    Mvh Lene

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for de pæne ord. De luner :-)
      Jeg er sikker på, at du bliver glad for at vælge tubes, og så findes de jo i mange flotte farver!

      Slet