Ingen chokolade!

10 timers god nattesøvn fik sandelig gjort noget ved betonbenene. Absolut intet at mærke på dagens 20 km. Det plager mig lidt, at jeg ikke får løbet længere ture før 12t. løbet, men jeg vælger at holde mig til de halvlange ture, der ikke kræver særlig restitution, så jeg kan træne uden problemer dagen efter, i stedet for at løbe 30-40 km, der måske giver bagslag, fordi det er så længe siden. Desuden har jeg jo et 5 km løb i morgen eftermiddag i Sorgenfri!

Undtagelsesvis vil Jesper ikke indgå et frisk væddemål om min præstation på lørdag/søndag, fordi han ikke vil friste mig til at løbe længere, end kroppen tillader. Han minder mig om, at det er det første forsigtige skridt tilbage i de skadesfrie ultraløberes rækker. Hader I også, når folk har ret? ;-)

Jesper og jeg har ellers haft adskillige plader chokolade på højkant i tidens løb, både for resultater og for velgennemførte præstationer. Måske jeg skylder ham lidt for World Run???

Efterhånden er nervøsiteten og panikken ved at indfinde sig. Måske var det for hurtigt at tilmelde sig et ultraløb? Har jeg stadig psyken til de lange løb? Når man løber lange træningsture, træner man også mentalt evnen til at holde sig i gang i mange timer, og det mangler jeg i høj grad. Om 1 uge kender jeg svaret..