Det lille skub fremad

Nu, hvor Jesper er kommet hjem, kan jeg mærke, hvor meget jeg har savnet en at snakke træning med. Jeg hjælper med jævne mellemrum andre løbere med mine råd/anbefalinger omkring marathon og ultraløb, men personligt sparrer jeg kun med én person, og det sidste ½ års tid har han haft rigeligt at se til både fysisk og mentalt med at fuldføre sit eget vigtige projekt. Jeg har helt bevidst ikke fortalt ham om mine tanker omkring et evt. stop med ultraløb, kun at jeg har haft en langvarig ankelskade og derfor ikke kunne træne ret meget.

Han er naturligvis stadig i gang med at vænne sig til en ny dagligdag, hvor der ikke skal pakkes sammen hver morgen og løbes under alle mulige forhold, men det forhindrer ham ikke i at puffe lidt til mig. I går aftes spurgte han, om jeg var med på at sætte lidt tempo på i forhold til de 6 min/km, vi løb i tirsdags. Jeg blev formodentligt en lille smule bleg, for Jespers mening om, hvornår man løber et godt tempo, er lidt anderledes end mit ;-)

Aftalen blev, at vi satte mere tempo på, og at jeg sagde fra, hvis det blev for meget for min fod eller med min forkølelse. Jeg har ikke løbet tempoløb i 100 år, eller i hvert fald i månedsvis, så alt andet end 5.30/km ville være hurtigt for mig. Jeg er ikke nogen hurtig løber, og derfor betragter jeg løb på 4.45-5.00/km for tempoløb. Vi skulle løbe 5 km tempoløb efterfulgt af et par km afjogging.

Til min store overraskelse løb vi turen i 5.00/km, mens vi snakkede om løst og fast. At jeg kunne løbe dette tempo med overskud til at snakke på hele turen, kom som en stor positiv overraskelse for mig. Det tyder på, at jeg måske ikke er sat helt så langt tilbage, som jeg troede. Desværre gælder det kun på de korte distancer, for tiden er løbet fra at nå gode, lange træningspas før 12 timers løbet. På nuværende tidspunkt vil det kun forringe min chance for et hæderligt resultat om 2½ uger, fordi den manglende udholdenhedstræning vil betyde for lang restitution efter et langt træningspas. Det løb er kørt!!

Vi har aftalt, at vi først planlægger den fremtidige træning efter 12 timers løbet. Det giver mig ro til at koncentere mig om mit første ultraløb i lang tid, og det giver Jesper tid til at få hverdagen på plads. Planlægningen vil være en skitse over træningsmængde og konkurrencer. Jeg har dog allerede nu fået en løftet pegefinger, at jeg ikke skal løbe for mange marathons i træningsperioden. Han er ikke tilhænger af, at jeg bruger de små cannonballs som lange træningspas. Den diskussion er ikke lukket endnu ;-)

Jeg kan mærke, at lysten til at træne frem mod et større (længere) mål er ved at vende tilbage. Det giver energi at mærke støtten fra en god ven, der har langt større ekspertise end mig, og som er klar til at hjælpe.

En lille opfordring: Tirsdag d. 21. august kan man løbe Kastelløbet 5 km og 10 km i København. Overskuddet går til sårede danske soldater, og i år er det målrettet at komme i gang med aktiv idræt. Jeg er tilmeldt 10 km med Novo Gruppens Løbeklub.

Jeg har modtaget lidt af efterårets tøj fra Newline, og jeg er vild med den isblå farve. Jeg håber, billedet af jakke yder farven retfærdighed.