Jeg har nu fejret 3 ugers jubilæum med min forkølelse - øv! Hosten er heldigvis aftaget, men den har efterladt en hals, der føles som et rivejern, når jeg løber, hvilket ikke gør det til en udpræget fornøjelse at træne. Jeg pudser stadig næse konstant, men det betyder jo ikke noget i forhold til at løbe. Det er bare hamrende irriterende!
Min venstre fod, den med ankelskaden, har også gjort lidt opmærksom på sig selv i den forgangne weekend. Jeg har ikke gjort noget, der burde forårsage dette, i hvert fald ikke i vågen tilstand, så jeg tror, at jeg har ligget forkert med den. Jeg sover meget på maven, og det betyder, at jeg kommer til at liggge med foden udstrakt; noget den absolut ikke var begejstret for, da skaden var ny.
Jeg er meget fintfølende omkring ændringer i kroppen, og lørdag var der let ømhed i foden, og den føltes let hævet, uden at jeg kunne se noget. Jeg nøjedes derfor med 14 km, men alligevel medførte det ømhed i venstre lår dagen efter, fordi jeg ubevidst har kompenseret for at aflaste. Ømheden betyder ikke det store, men den ligger sig oveni bunken af irriterende småting, der fjerner glæden over en god løbetur. Min irritationstærskel er kraftigt nedsat, men nu må tingene da snart gå min vej! Under alle omstændigheder løber jeg stadig i Sverige om 3 uger, og så må det gå så godt, det kan.
Det er da irriterende med alle de småting. Godt du trods alt ikke lader dig slå ud af det. :)
SvarSletÅh hva´- det er jo kun småting. Men det har da været ved at slå mig ud et par gange, fordi det ene har afløst det andet i 1½ år.
SletHej May-Britt...
SvarSletEr du blevet tjekket hos lægen for om det evt. kunne være en kold lungebetændelse, du løber rundt med??? Det er der nemlig mange, der gør nogen også uden at opdage det :/
Jeg ser det af og til på mit job på apoteket...
Go' bedring til dig...
Mvh/Lene
Hej Lene
SletJeg har ikke været hos lægen, fordi så vidt jeg ved, har man let feber samt hovedpine ved en kold lungebetændelse, så det har jeg faktisk udelukket.
Forkølelser har det med at trække ud, og kors hvor er det irriterende, når man hverken er rigtigt syg og rigtigt rask ;-)
Hej igen :)
SvarSletDet er rigtig med den lette hovedpine samt den lette feber...
Hmmmmm der var ellers flere ting, der godt kunne pege
i den retning...
Nå, men jeg håber, du snart er ovenpå igen....
Jeg sender ihvertfald masser af positive vibartioner herfra ;)
Mvh/Lene
Tak Lene, og jeg vil helt sikkert have din kommentar i baghovedet, hvis det ikke er bedre på fredag. Jeg kan evt. blive tjekket i den åbne konsultationstime. Jeg synes jo bare, der er gået så lang tid nu, at det er lidt skørt at gå til læge nu :-)
Slet