fredag den 11. november 2011

Væskerygge

Jeg er ikke god til at løbe med væske, og jeg løber gladeligt ture på 25-30 km uden at medbringe noget at drikke. Jeg bryder mig ikke om væskebælter, fordi jeg ikke vil have noget siddende rundt om taljen, når jeg løber. Så er der jo kun en rygsæk tilbage.

Desværre blev det ikke mig, der blev valgt som testløber hos Løberen, men den glædelige side er, at der var så mange deltagere i konkurrencen, at man valgte to personer, en mand og en kvinde. Måske skal jeg ikke være så fordomsfuld omkring udvælgelseskriterierne en anden gang?

Tilbage til mit problem med rygsækken, som jeg skal løbe med på søndag. Der er kun to væskedepoter på Rudersdal Marathon, nemlig ved 16 og 31 km (meget flot bestyret af Allan Nielsen, der er kørende depot), så det er nødvendigt (faktisk er det et krav fra løbsarr.) at have egen væske med.

Jeg har 3 muligheder: en Camelbak, en 10 liters rygsæk fra Deuter samt en rygsæk fra Nathan.


De fleste kender Camelbak

Black/titan
Jeg løb med Deuter Speed Lite 10 til GUCR


Min rygsæk fra Nathan

Umiddelbart er jeg mest stemt for at løbe med Nathan, men den har bare en irriterende væskeblære ligesom Camelbak. En af dem med en rund åbning, som skal skrues på.

Væskeblære til Camelbak

Jeg er langt mere begejstret for modellen fra Deuter, men den er for stor til at ligge i Nathan.

 
Blæren fra Deuter lukkes med en orange skinne, der skydes over åbningen
Det giver en stor åbning med nem rengøring til følge
Måske skal jeg alligevel bruge min Deuter??? Det havde været meget nemmere, hvis Løberen havde valgt mig ;-)

8 kommentarer:

  1. Tag studsen af Deuteren og flyt den over på Camelbaken. Det kan gøres med rigeligt kogende vand og vold

    Anders

    SvarSlet
  2. Hvorfor har du ikke hydrapak-blære i din nathan? Sådan en sidder i min - jeg troede, det var standard?

    Den har i hvert fald et supernemt lukkesystem uden "skruelåg" :o)

    SvarSlet
  3. Jeg havde også kig på løberens nye taske. Jeg har den gamle version som jeg varmt kan anbefale. Den sidder perfekt, men kan ikke rumme så meget 'ekstra'. Jeg har dog pt. hevet væskeblæren ud af min og satser istedet på et par flasker i forlommerne til Rudersdal marathon. Glæder mig til at se hvad du har valgt på søndag :)

    SvarSlet
  4. Hej May-Britt,
    Den Nathan løberygsæk, som du beskriver, og som er vist på billedet er en Nathan HPL 020 Race Vest, der har en 2-liters Hydrapak væskeblære med slideseal lukning, og derved ikke et lukkesystem med skruelåg.
    Den er super nem at genopfylde, og så er den udviklet med fokus på 100 miles løb og længere.
    Alle Nathan's løberygsække har slideseal lukning, så de har alle gode muligheder for genopfyldning.
    Så det er rigtigt hvad Claus beskriver i sin kommentar.

    Hav en god weekend.
    Vh. Christian

    SvarSlet
  5. Hej igen,
    Jeg har ikke medtaget de to special løberygsække Nathan Blizzard og Synergi, der begge har skruelåg, men som henholdsvis er til løb i kulde/vinter og til løbeture, hvor man ønsker at adskille energidrikken og vandet i to separate "kamre".
    Ellers er alle traditionelle løberygsække og race veste med slideseal lukning.

    Vh

    Christian

    SvarSlet
  6. Måske skyldes det, at jeg har købt min Nathan på en engelsk hjemmeside, for min udgave er altså med skruelåg. Den er købt for et par år siden. Jeg indsætter et foto på bloggen (det kan jeg desværre ikke gøre her), så I kan se, at jeg ikke er helt tosset ;-)
    Blæren fra Deuter er en del større end Nathan og derfor passer den ikke i rygsækken.

    SvarSlet
  7. Hej May-Britt,

    Helt i orden - jeg kan sige, at Nathan HPL 020 race vesten som nævnt i mine kommentarer har en 2-liters drikkeblære, i et stærkt men blødt materiale, og det fungerer godt rigtig godt.
    Hvor stor kapacitet har den Deuter væskeblære, som du nævner?

    God aften:-)
    Vh
    Christian

    SvarSlet
  8. Jeg ved, jeg bestilte en 2 liters blære, men nu har jeg for første gang testet indholdet med et målebæger, og den kan indeholde knap 3 liter, når den er spændt helt ud. Jeg har nok fået tilsendt den forkerte str. dengang, men fordi rygsækken fra Deuter også kan indeholde lidt tøj, har jeg ikke tænkt over, at den var for stor.

    SvarSlet