På opfordring fra coachen skrev jeg mandag formiddag til tovholderen for 24t.-landsholdet, om gode resultater på 6t. rækker til landsholdet, når mit fravær på 24t. skyldes min diskusprolaps? Jeg har ikke modtaget svar endnu, og jeg går ud fra, at det skyldes travlhed, men jeg kan selvfølgelig ikke udelukke, at det er en måde at sige 'Tag dig nu sammen May-Britt. Selvfølgelig bliver man ikke udtaget på 6t.-resultater!'
Under alle omstændigheder har det ført til, at jeg har samlet brikkerne sammen i en pose og ryster dem godt og grundigt. Hvordan de falder på plads er endnu usikkert, men det er helt sikkert ikke efter coachens hoved, for det inkluderer ikke VM 2012.
Med risiko for at fremstå lettere skizofren er jeg ovre i en helt anden boldgade omkring ultraløb i 2012. Det er en af de mindre positive sider ved at blogge dagligt, for I får alle overvejelserne med, ikke kun resultatet.
2011 var været stærkt plaget af to ting: den skulderskade, der opstod under 6t. i Vodskov i august 2010 og først forsvandt i juni 2011 efter mange fys.behandlinger, samt min diskusprolaps, der har sat et hårdt aftryk siden efteråret 2010, men nu endelig ser ud til at være i kraftig bedring. Det har betydet, at jeg ikke har været i stand til at fuldføre et eneste ultraløb i år, bortset fra 50 km på 6t. i Horsens i april, men det tæller ikke rigtigt i min bog, fordi jeg måtte stoppe før tid pga. skuldersmerter.
Så jeg trænger i den grad til succesoplevelser, og med coachens forslag om max. 6t. træningsture/konkurrencer før evt. udtagelse til landsholdet, og i tilfælde af at jeg skulle blive udtaget, endnu en periode på 3 mdr. med karantæne fra lange ultraløb før VM - det lyder ærligt talt ikke ret godt i mine ører! Så lige nu overvejer jeg meget kraftigt at kaste al forsigtighed overbord og bare løbe de løb, jeg har lyst til næste år uden skelen til andres forventninger. Formodentligt masser af nedture, men forhåbentligt også opture. Og der er jo VM igen allerede i maj 2013...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar